Ulveman & Børsting snupper Miljøministeriets pressechef

Ulveman og Børstings kommunikationsbureau henter ny rådgiver. Det bliver Kirsten Palmer, der var pressechef i Miljøministeriet.

Kirsten Palmer stopper som pressechef i Miljøministeriet for i stedet at blive rådgiver hos Ulveman & Børsting.

Det oplyser hun selv på Linkedin.

”Tak for den varme velkomst - jeg glæder mig meget til samarbejdet,” skriver hun.

Kirsten Palmer har været tilknyttet embedsværket siden 2020, hvor hun forinden ansættelsen som pressechef i Miljøministeriet var presserådgiver i Social- Bolig og Ældreministeriet.

Derudover har Kirsten Palmer en journalistisk fortid hos DR som redaktør på P1 Morgen og Aftenshowet. Fra 2006-2015 var hun studievært på TV 2 News.

{{toplink}}

Forrige artikel DR-vært er ny debatredaktør på Berlingske DR-vært er ny debatredaktør på Berlingske Næste artikel Mindeord om fhv. højesteretsdommer Per Walsøe (80)