Ulrik Wilbek vender tilbage fra sin sygemelding

Viborgs borgmester Ulrik Wilbek forventer at vendte tilbage fra sin sygemelding 1. november.

Borgmester Ulrik Wilbek (V) vil med alt sandsynlighed snart være at finde i Viborg Rådhus igen.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Ifølge bladet kunne viceborgmester Mads Panny (S) fortælle, at han "har holdt møde med Ulrik i mandags, og han har det efter omstændighederne godt, og han forventer at vende tilbage 1. november".

Wilbek havde i første omgang sygemeldt sig i blot ni dage i september men valgte senere at sygemelde sig på ubestemt tid. Ifølge Viborg Stifts Folkeblad var årsagen til Wilbeks sygemelding stress og overbelastning. Dette er dog ikke bekræftet.

Foruden sin borgmesterpost er Ulrik Wilbek formand for KL's Socialudvalg og Midtjyllands lufthavn. Han har været borgmester i Viborg siden 2018 og fik til sidste kommunalvalg 8297 personlige stemmer.

{{toplink}}

Forrige artikel Prins Christian sikrer Danmarks nittende årlige flagdag Næste artikel Tænketanken Invi finder cheføkonom i Børne- og Undervisningsministeriet Tænketanken Invi finder cheføkonom i Børne- og Undervisningsministeriet