Ulandsmidler går til piratindsats i Guineabugten
Regeringen har besluttet at bruge flere penge på at bekæmpe pirater i Guineabugten de næste fem år. 80 millioner kroner kommer fra udviklingsbistanden. Pengene bruges på “bistandsrelaterede forhold”, lyder det fra Udenrigsministeriet.
Når Danmark øger bidraget til indsatsen mod pirater i Guineabugten, kommer godt halvdelen af pengene fra ulandsbistanden.
Det oplyser Udenrigsministeriet til Altinget.
Penge skal blandt andet bruges på at retsforfølge formodede pirater i lande i nærområderne, kapacitetsopbygge retssektoren i kyststaterne i regionen og blandt de civile myndigheder og sikre beviser mod formodede pirater.
“Sikkerhed og udvikling hænger uløseligt sammen. Uden sikkerhed, ingen udvikling - og omvendt. Det er to sider af samme mønt, hvis vi vil skabe bæredygtig forandring i verdens brændpunkter,” udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod i en skriftlig kommentar til Altinget.
Ud over arbejdet med kapacitetsopbygning i området har Danmark haft fregatten Esbern Snare udsendt for at skabe mere sikre forhold i Guineabugten. Det var som en del af den operation, at danske frømænd i efteråret 2021 kom i ildkamp med otte formodede pirater, hvor fire døde, tre blev løsladt i en gummibåd ud for den nigerianske kyst, og en blev såret og fragtet til Danmark.
Bruges på bistandsrelaterede forhold
80 ud af de 175 millioner kroner, som Danmark frem til 2026 vil bruge på at bekæmpe pirater i Guineabugten, kommer fra bistandsmidler gennem Freds- og Stabiliseringsfonden.
De resterende 95 millioner kroner kommer fra Forsvarsministeriet.
Udenrigsministeren understreger, at det er vigtigt, at Danmarks militære indsatser går hånd i hånd med stabiliseringsindsatser, og det er Guineaprogrammet ifølge Jeppe Kofod et godt eksempel på.
”Sikkerhedssituationen i Guineabugten er alvorlig og bekymrende. Det har stor betydning for Danmark, danske virksomheder og udviklingen i regionen, at man kan sejle sikkert i området. Derfor er det afgørende, at vi tager hele værktøjskassen i brug for at skabe mere stabilitet og sikkerhed i regionen. Lige fra den helt skarpe ende til de mere udviklingsrettede aktiviteter,” udtaler han.
Udenrigsministeriet oplyser desuden til Altinget, at pengene bliver brugt på de dele af indsatsen, som kan kategoriseres som bistandsrelaterede forhold.
Og ministeriet har som led i den interne kvalitetssikring sikret sig, at Freds- og Stabiliseringsprogrammet følger OECD’s definition af udviklingsbistand. Det vil sige, at ulandsbistanden eksempelvis ikke betaler for forsvarets operationelle respons i området. Det bliver finansieret af Forsvarsministeriet.
R: Det er godt at samtænke, men...
I Radikale er udviklingsordfører Anne Sophie Callesen generelt tilhænger af, at man samtænker forsvars- og udviklingsindsatser. Men hun savner mere gennemsigtighed fra Udenrigsministeriet i forhold til, hvilke dele af indsatsen, ulandsmidlerne betaler for – og hvor meget.
“Når Danmark er en del af en pirataktion, giver det god mening, at vi også har en indsats, som arbejder med kapacitetsopbygning og stabilisering i området. Men det er uklart, hvad pengene præcist bliver brugt på, og det er generelt en udfordring for Udenrigsministeriet. Det er sjældent, de kan svare helt tydeligt på, hvad pengene går til på en række område, og det er frustrerende,” siger hun.
I Enhedslisten er partiets udviklingsordfører, Christian Juhl, kritisk over for, at bistanden bliver brugt på at bekæmpe pirater.
“Det skal man ikke bruge udviklingsbistanden på. Kun hvis man skaber nogle alternativer for dem, der ellers begiver sig ud i pirateri. Andet er udhulning af bistanden. Pengene kunne bruges bedre.”
Så det gør ikke nogen forskel, at ministeriet siger, at de penge, der kommer fra udviklingsbistanden, bliver brugt på bistandsrelaterede forhold – herunder opbygning af retssystemer?
“Jeg bliver trist, fordi det betyder, at de ved, det er på kanten. Formålet med at bekæmpe pirater er ikke at udvikle landene, men at beskytte danske erhvervsinteresser. Det må Erhvervsministeriet eller rederierne betale for,” siger Christian Juhl og tilføjer:
“Man stopper ikke pirateri bare ved at opbygge retssikkerheden i de lande, der ligger ud til kysten.”
Danmark har arbejdet med kapacitetsopbygning i Guineabugten siden 2016, og indsatsen skal på sigt gøre staterne langs bugtens kyst i stand til selv at opretholde sikkerheden i regionen.
{{toplink}}
Overblik: Disse virksomheder er de største CO2-udledere i Danmark
Bramsen og ligestillingen rykker ind i Transportministeriet: "Man kan ikke gøre alle tilfredse. Sådan er politik"
