Trumps galskab afsløres i nådesløs biografi
Selv dem, der har fulgt tæt med i de fire års ’Trump-show’ i Det Hvide Hus, vil blive oprigtigt bekymret over at læse detaljerne om, hvor vildt det hele var – og hvor tæt, Amerika var på at bryde sammen under hans attentat på demokratiet, skriver David Trads om den nye Trump-biografi 'The Divider'.
Peter Baker og Susan Glasser fra henholdsvis New York Times og The New Yorker er to af USA’s allerbedste politiske reportere – og med deres spritnye bog ’The Divider’ flår de eks-præsident Donald Trump fra hinanden. Tag bare de første ord i epilogen:
”Da vi satte os ned med Donald Trump et år efter hans valgnederlag, var det første, han fortalte os, en løgn.”
Baker og Glasser, som også danner par privat, mødtes med Trump i november 2021 i hans kontor i Mar-a-Lago-ejendommen – det såkaldte ’Hvide Hus i Syden’, hvorfra han i dag agerer en blanding af hoteldirektør og selverklæret fortsat præsident. Han praler indledningsvist med alle de penge, han tjener på hotellet – ’pengene er helt vilde’ – inden de stiller første spørgsmål:
Da de nogle måneder tidligere havde haft det første, lange interview med Trump, havde han fortalt, at den nuværende Biden-regering havde bedt ham om at optage en video, som kunne få flere amerikanere til at få deres corona-vacciner. Her er Trumps ord fra april 2021:
”De vil have mig til at lave en reklame, fordi det virker, som om mange folk, der hælder mod mig, ikke rigtigt tror på konceptet – I ved, de anti-vax.”
Baker og Glasser spurgte, om det vitterligt var regeringen, som havde spurgt?
”Ja,” svarede han klokkeklart.
Under november-interviewet spurgte de ind til april-interviewet, fordi de undrede sig over, at der aldrig var kommet nogen reklame fra Trump. Hvorfor, lød spørgsmålet, gjorde du ikke, hvad de bad dig om?
”Nej, de har aldrig spurgt mig,” udbrød han nu.
Jamen, fortsatte de, du sagde jo til os, at de havde spurgt dig?
”Nej, det har jeg ikke hørt om, nej.”
Baker og Glasser, som har dækket hver en handling, som Trump har gennemført, mens han var præsident, er vant til den slags. De konstaterer koncist og lakonisk:
”Talte Trump sandt den første gang? Den anden gang? Ingen af gangene? Med Trump ved man det faktisk aldrig.”
De påpeger herefter, at Washington Post opgjorde, at Trump 30.753 gange i løbet af sine fire år som præsident fremsagde falske eller manipulerede udsagn. Det svarer til – og hold nu godt fast – 21 gange hvert eneste døgn! Forfatterne sammenligner i dag Trump med Napoleons år i eksil på Elba. Den ydmygelse endte – foruroligende nok i sammenhængen – med et comeback til magten:
”Mens han planlægger sit næste skridt på Mar-a-Lago, virker Trump som et surrealistisk kryds mellem Napoleon på Elba og den tjener, der byder velkommen til en banket: ”Kan jeg byde på noget at drikke,” spurgte han venligt den første gang, vi satte os i lobbyen af den klub, han har udformet som ’Vinterens Hvide Hus’; et åbent område, hvor han nu gennemfører de fleste af sine interviews i noget, der minder om performance-kunst.”
Usammenhængende og bizar
Forfatterne der, for nu at sige det mildt, absolut ikke er fans af Trump, beskriver de interviews, de laver med ham til bogen, som dybt mærkelige:
”At tale med den tidligere præsident er som en live genopførsel af det Twitter-feed, han ikke længere har adgang til – usammenhængende, bizart, usandt og åbenlyst bittert. Trump svarer sjældent på et spørgsmål direkte, men går i stedet i gang med et sideshow, der normalt ender med at bringe diskussionen tilbage til ’det stjålne valg’. Han var vanvittigt usammenhængende, usædvanligt selvmodsigende. Der var sjældent et navneord, et verbum, en naturlig afslutning på en sætning.”
{{toplink}}
Bogen, som er på 652 tæt skrevne sider og imponerende velresearchet, omhandler udelukkende om de fire år, han havde ved magten.
Selv dem, der har fulgt tæt med i de fire års ’Trump-show’, vil blive oprigtigt bekymrede over at læse detaljerne om, hvor vildt det hele var – og hvor tæt Amerika var på at bryde sammen under hans attentat på demokratiet. Sommetider er det som at læse en tarvelig kriminalroman.
Trump lever og ånder for splittelse og en adfærd, der minder om mafialederens. Hans øgenavne mod alt og alle – tag bare Mitch McConnell, hans partifælle (!), der ledede Senatet, mens han var præsident, som Trump offentligt stempler som ’et illoyalt svin’, ’en nar’, ’en stupid person’, ’en død fisk’ – minder os om, hvor ligeglad han var med at føre politik.
Taberen Trump
Bogen fortæller, hvordan Trump allerede har skrevet historie: Han er den første præsident siden Harrison (1889-1893), som har fået færrest stemmer ved to valg i træk; den første i Det Hvide Hus, som aldrig en eneste dag havde opbakning fra et flertal af amerikanere; og han var den første præsident siden Hoover (1929-1933), som på bare fire år formåede at tabe både Det Hvide Hus, Senatet og Huset.
Baker og Glasser konstaterer, at Trump ikke bare er en taber, men en kæmpetaber! Alligevel er han fortsat den dominerende figur i Det Republikanske Parti. Manden, der styrer butikken. Selv hans åbenlyse medansvar for stormløbet på Kongressen, et reelt kupforsøg, ser ikke ud til at svække hans opbakning. Som de konkluderer:
”Trump kan sagtens genvinde det embede, han tabte.”
De har jo ret. Det er langt fra utænkeligt, at Trump kan vinde igen i 2024.
Når man læser ’The Divider’, kan man nærmest ikke forestille sig noget værre. Sommetider får man lyst til at lægge bogen fra sig, fordi man tænker, det må være løgn. Der er det som bekendt ikke. Bakers og Glassers research er præcis.
Det er det, som er så skræmmende.
'Feministisk Kampskrift' er et PR-projekt forklædt som en bog
Spændende bog om historiens store personligheder siger ikke så meget, vi ikke vidste i forvejen
