Trads: Løkkes luftige løfter er umulige at måle

KLUMME: Løkke præsenterede i weekenden fire prioriteter for sin regering. Men reelt udstiller prioriteterne, hvor svagt han står som statsminister. Det er simpelthen svært at love noget som helst, skriver David Trads. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udstak i weekenden fire såkaldte ’prioriteter’ for sin regering – men de er fortsat så luftige, at de næsten ingen mening giver:

Øget tryghed, bedre kernevelfærd, bedre gevinst ved at arbejde, øget vækst i hele Danmark.

Forestil dig et øjeblik det modsatte:

Mindre tryghed, ringere kernevelfærd, lavere gevinst ved at arbejde, lavere vækst for halvdelen af Danmark.

Reelt udstiller Løkkes ’prioriteter’, hvor svagt han står som statsminister – for med en regering, der ikke engang har opbakning fra hver femte dansker, er det simpelthen svært at love noget som helst.

Det muliges kunst
Løkke ligner mere en chefforhandler end en leder – en, der står i spidsen for det muliges kunst, frem for en, der går forrest med klare mål. Det er muligvis klogt, hvis det handler om at holde magten så længe som muligt, men det er selvfølgelig ikke særligt ambitiøst.

Det største problem ved prioriteterne er imidlertid, at de er meget svære at måle – for hvad er udgangspunktet, hvordan defineres begreberne, hvornår er løfterne indfriet? Prøv at tage dem en for en:

#1 – Øget tryghed
Da European Social Survey sidste år udgav deres årlige undersøgelse, som er baseret på svar fra tæt ved 50.000 europæere, blev Danmark europamestre. Troen på politiet, på retsvæsenet og ens egen tryghed er højere end i noget andet land. Ni ud af ti danskere føler sig trygge.

Hvordan vil Løkke måle sig frem til øget tryghed? Er det, når ti ud ti danskere føler sig trygge? Statsministerens eneste konkrete bud er at oprette en politiskole vest for Storebælt. Et ædelt mål, men næppe noget, der øger trygheden i indeværende valgperiode.

#2 – Bedre kernevelfærd
Måling på måling viser, at der er stor opbakning til velfærdsstaten i Danmark, og at danskere, som er i berøring med kernevelfærd, bakker massivt op. Ni ud af ti, som har været i behandling, siger ifølge ’Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed’, at de er tilfredse. Globalt er vi i top tre med USA og Schweiz.

Hvordan vil Løkke konkret gøre kernevelfærden bedre? Skal alle være tilfredse? Skal vi globalt være nummer 1? Skal der – for nu at blive meget præcis – bruges flere penge på vuggestuer, børnehaver, folkeskoler, sundhedsvæsenet, ældreplejen, infrastruktur?

#3 – Bedre gevinst ved arbejde
I valgkampen var det som bekendt et af Venstres hovedbudskaber, at de mener, for mange ingen gevinst har ved at gå fra kontanthjælp til et lønnet arbejde. Virkeligheden er – og det har partiet hidtil ikke kunne afvise – at der for næsten alle, selv ufaglærte, netop er penge at tjene ved tage job.

Hvad vil Løkke konkret gøre? Hvordan ser hans hidtil meget upræcise kontanthjælpsloft egentlig ud? Vil regeringen øge beskæftigelsesfradraget? Hvordan måler man, at en person fremover vil få en bedre gevinst end i dag ved at tage et job?

#4 – Øget vækst i hele Danmark
Sidste år havde Danmark en vækst på 1,0 procent. DI vurderer, at vi i år og næste år får en vækst på 1,5 procent. Vi har haft syv kvartaler i træk med fremgang siden krisen. Her i landet kan man ikke måle BNP-vækst fordelt på kommuner, men vi ved godt, at det såkaldte Udkantsdanmark er hårdt ramt.

Men hvordan definerer Løkke vækst i hele landet? Skal vi have højere national vækst end de 1,5 procent? Skal vi kunne måle, at områder uden for København og Aarhus får højere vækst end de to? Det eneste konkrete udspil handler om udflytning af statslige arbejdspladser. Hvad er der ellers i posen?

Alle fire prioriteter er åbenlyst meget luftige, men statsministeren erkendte også i weekenden den virkelighed, han står i, da han beskrev dem:

”Det er temaer, som vi skal drøfte med alle partier, så vi som mindretalsregering kan bruge initiativretten til at formidle et bredt samarbejde.”

Ikke særligt ideologisk. Til gengæld uhyre pragmatisk. Svært at måle. Til gengæld også svært ved at blive hængt op på.

---
David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Cordua: DF presser V-regering i Dong-sag Cordua: DF presser V-regering i Dong-sag Næste artikel Cordua: Spillet om dagpengene er i gang Cordua: Spillet om dagpengene er i gang