Torben M. Andersen: Obligatorisk opsparing løser ikke samspilsproblemet
DEBAT: Det vil være en helt naturlig udvikling af det danske pensionssystem at gøre opsparingen obligatorisk. Men det løser stadig ikke den største udfordring, nemlig samspilsproblemet, skriver økonomiprofessor Torben M. Andersen.
Af Torben M. Andersen
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet
Det danske pensionssystem har mange gode egenskaber og en hensigtsmæssig struktur. Alligevel hæmmes systemet af samspilsproblemet, hvor kombinationen af beskatning og modregningen i de offentlige pensioner og øvrige tillæg skaber høje effektive marginalskatter, særligt for personer placeret i den nedre del af indkomstfordelingen.
Dette er problematisk, da det både mindsker incitamentet til opsparing og senere tilbagetrækning. Derfor er systemet ikke indrettet, så det understøtter to centrale mål i den økonomiske politik, nemlig øget opsparing og senere tilbagetrækning.
Hvis bare alle sparede op
Der er stærke argumenter for obligatorisk pensionsopsparing, og det forslås ofte i debatten, at pensionsopsparing skal være obligatorisk.
Det er empirisk veldokumenteret, at de fleste har en tendens til at spare for lidt op med det resultat, at de enten får en lav levestandard som pensionist, eller at presset på velfærdssamfundet bliver større.
Alderdom kan forudsiges og planlægges, hvilket i praksis kræver opsparing i de erhvervsaktive år. Det er ikke holdbart, at nogle er omfattet af obligatorisk pensionsopsparing, mens andre ikke er.
Der er derfor argumenter for at mindske den såkaldte pensionsmæssige restgruppe, det vil sige personer, der ikke eller kun i ringe grad sparer op til pension. Indføres obligatorisk pensionsopsparing vil det med tiden aflaste de offentlige finanser og provenuet herfra kan bruges til at mindske samspilsproblemerne.
Endvidere kan man argumentere for, at de offentlige tilbud bør tilpasses en situation, hvor flere har sparet op. Kort sagt: Der er mindre brug for de offentlige tilbud, som i stor udstrækning er udviklet i en tid, hvor de fleste ikke havde nogen særlig pensionsopsparing.
Et fordelingsdilemma
Det er imidlertid ikke realistisk, at obligatorisk pensionsopsparing fuldstændigt fjerner samspilsproblemet.
Samspilsproblemet opstår grundlæggende af fordelingspolitiske årsager. De offentlige pensioner og tilbud målrettes til dem, der har mest brug for dem. Derfor modregnes blandt andet pensionstillæg og boligtilskud på basis af indkomst og formueelementer.
Rationalet er, at man på den måde hjælper de økonomisk dårligst stillede pensionister, mens de økonomisk stærkere i større udstrækning må klare sig selv. Mindre modregning vil betyde øgede offentlige pensioner til større grupper og belaste de offentlige finanser, og mere modregning vil have fordelingspolitiske konsekvenser og skabe større incitamentsproblemer.
Dette fordelingsdilemma forsvinder ikke med obligatorisk pensionsopsparing. Dette er særligt tydeligt, hvis man spørger, hvad der skal ske med overførselsmodtagere i et system med obligatorisk pensionsopsparing.
Problemet rammer tidligere
Det sociale sikkerhedsnet udspænder et minimum for de økonomiske muligheder for personer under og over pensionsalderen. For personer under pensionsalderen er minimum fastlagt af kontanthjælpen, og for personer over pensionsalderen af folkepensionen plus tillæg.
Disse to niveauer er i dag tæt på hinanden, hvilket ses af, at pensionernes dækningsgrad for overførselsmodtagere er omkring 100 procent. Indkomst er cirka den samme før og efter pensionering for disse grupper.
Det er ikke muligt, at nå den samme fordelingsprofil via tvungen opsparing af to årsager. Dels skal bidragsbeløbet være højt for at sikre en pension svarende til det offentlige minimumsniveau, og dels vil det reducere forbrugsmulighederne før pensionsalderen, hvor det aktuelle niveau må antages at fastlægge fordelingsambitionen. Dermed flyttes fordelingsproblemet fra pensionstilværelsen til de yngre aldre.
Fortjener selvstændigt fokus
Obligatorisk pensionsopsparing er en naturlig udvikling af det danske pensionssystem. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at det ikke fjerner samspilsproblemet.
Dette problem afspejler fordelingspolitiske hensyn, som ikke forsvinder med obligatorisk pensionsopsparing.
Der er derfor et selvstændigt behov for at adressere samspilsproblemet. Den aktuelle indretning er højst uhensigtsmæssig og risikerer at underminere grundlaget for det danske pensionssystem.
Professor: Her kan Danmark lære af EU
Børns Vilkår: Kontanthjælpsloft må ikke ramme udsatte børn
