Tidligere S-borgmester er ny direktør i Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk har ansat Winni Grosbøll som ny direktør. Hun kommer fra en direktørstilling i Friluftsrådet og har tidligere i en årrække været socialdemokratisk borgmester på Bornholm. 

Den tidligere socialdemokratiske borgmester i Bornholms Kommune Winni Grosbøll er ny direktør i Forbrugerrådet Tænk. Hun kommer fra en stilling som direktør i Friluftsrådet.

Det skriver Forbrugerrådet Tænk i en pressemeddelelse.

Winni Grosbøll var borgmester på Bornholm igennem 11 år, indtil hun i 2019 trak sig som borgmester for at blive direktør for Friluftsrådet.

"Winni Grosbøll er en politisk kapacitet, og vi er i bestyrelsen overbevist om, at hun og Forbrugerrådet Tænk er et rigtig godt match. Vi glæder os til samarbejdet," siger fungerende formand Per Jensen.

Winni Grosbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet. Hun overtager stillingen som direktør 1 september efter vicedirektør Esben Grønborg Geist, der siden nytår har været konstitueret direktør.

{{toplink}}

Forrige artikel Mangeårige S-borgmester genopstiller ikke Mangeårige S-borgmester genopstiller ikke Næste artikel Brønderslev Kommune finder ny kommunaldirektør internt Brønderslev Kommune finder ny kommunaldirektør internt