Tidligere rådgiver for Pape skifter til Danish Crown

Simon Bjerre Gosvig, tidligere rådgiver for Søren Pape Poulsen, starter nyt job hos Danish Crown.

Simon Bjerre Gosvig, tidligere rådgiver for nu afdøde Søren Pape Poulsen, forlod Christiansborg i juli og dermed jobbet som rådgiver hos Konservative. Nu er han blevet senior public affairs-rådgiver i Danish Crown.

Det oplyser han selv på LinkedIn.

”Danish Crown står foran en gennemgribende transformation og befinder sig samtidig i et politisk felt, hvor interessen og samfundsrelevansen er i top,” skriver Simon Bjerre Gosvig.

Jobskiftet sker, da Simon Bjerre Gosvig valgte at stoppe som rådgiver efter Søren Pape Poulsens død i marts. Han forlod dog ikke Konservative lige med det samme, men valgte at fortsætte som rådgiver for Mona Juul (K) indtil sommerferien.

{{toplink}}

Forrige artikel Ny Carlsbergfondet får ny direktør Ny Carlsbergfondet får ny direktør Næste artikel Japans premierminister genopstiller ikke Japans premierminister genopstiller ikke