Thulesen bider i Vermunds akilleshæl
Erik Holstein | |
Print
DF-formanden har haft en vis succes med at angribe efter Nye Borgerliges ultra-liberalistiske økonomiske politik. Derimod er en række andre forsøg på at tackle udfordringen fra Nye Borgerlige faldet til jorden.
Mønstret er ikke til at tage fejl af.
Først i folketingssalen, så i Deadline og senest på folkemødet på Bornholm hamrede Thulesen løs mod rivalerne hos Nye Borgerlige. Og i modsætning til den første duel mellem Pernille Vermund (NB) og Kristian Thulesen Dahl (DF) før valget i 2019 er temaet ikke længere udlændingepolitik. Det er skat og offentlig velfærd, der er stridens kerne.
Da Nye Borgerlige kom ind på vælgernes lystavle, var den hårdtslående udlændingepolitik partiets punchline. Pernille Vermund fik held til at fremstille sig selv som endnu mere tough end Kristian Thulesen Dahl, der var hæmmet af realpolitiske aftaler gennem de foregående 18 år.
DF havde haft en helt afgørende betydning for opstramningen af dansk udlændingepolitik fra 2001 og frem, men – kunne Vermund påpege – der er stadig masser af uløste problemer med islamisme, kriminalitet og parallelsamfund. Ifølge Vermund viser det, at DF’s politik har været utilstrækkelig.
Særlig ét punkt slog Vermund på igen og igen: Flygtninge og-migrantkrisen i 2015, hvor DF ikke fik stoppet strømmen af flygtninge og migranter på danske motorveje.
”Hvad tænkte du på, Kristian?” lød det fra Vermund i den første duel mellem de to i 2019.
Realpolitisk havde DF ingen mulighed for at presse Løkke til at lukke grænsen. Løkke havde hellere taget et valg, og opinionen var på det tidspunkt præget af stor sympati for de syriske flygtninge. Men oratorisk vandt Vermund holmgangen, og hun kunne med succes indtage den rebel-rolle, DF havde haft i sine første år.
Kristen genrejsning
I lang tid havde DF svært ved at finde et modsvar til Nye Borgerlige. Morten Messerschmidt forsøgte sidste sommer at blæse til ”kristen værdikamp”: kristendommen skulle fylde mere i det danske samfund, der skulle være større kendskab til Grundtvigs og Ingemanns salmer, og Danmark skulle kun tage kristne flygtninge.
Men Messerschmidts kristne genrejsning havde absolut ingen positiv virkning på DF’s meningsmålinger. Dansk Folkepartis vælgere er generelt lige så sekulære som resten af befolkningen, og de færreste ser integrationsproblemerne som resultat af en religionskrig. Derimod ser mange det som en kulturkamp mellem danske værdier og mellemøstlige værdier.
Udskridning til højre
Et andet forsøg på at tackle udfordringen fra Nye Borgerlige kom fra DF’s tidligere folketingsmedlem og udlændingeordfører, Martin Henriksen. Han lagde op til at overhale Nye Borgerlige højre om. Det gik endnu værre:
Først fik Martin Henriksen foranlediget, at den tidligere næstformand i Stram Kurs, Martin Christensen, meldte sig ind i Dansk Folkeparti. Den tidligere Stram Kurs-mand havde ”holdninger, der passer fint til Dansk Folkeparti,” mente Henriksen.
Martin Christensen fastholdt dog de ekstreme højrefløjsholdninger, han havde haft som medlem af Stram Kurs, og få dage efter måtte han melde sig ud af DF igen.
Senest har Martin Henriksen markeret sig med et tweet, hvor han beskyldte statsminister Mette Frederiksen (S) for at gøre reklame for islam, fordi hun have delt et billede med sin corona-vaccination. Her blev Mette Frederiksen vaccineret af en kvinde med tørklæde.
I normale tider ville Martin Henriksen offentligt være blevet banket på plads af Thulesen, som er helt bevidst om, hvor meget den slags skader Dansk Folkeparti. Men Henriksen er på det personlige plan loyal mod Thulesen, og i stedet blev det de to DF-oprørere Peter Kofod og Anders Vistisen, der undsagde Henriksen. Noget rod, der yderligere underminerer DF-formandens autoritet.
Minimalstats-politik
Midt i alle problemerne og de mislykkede forsøg på genrejsning kan Kristian Thulesen Dahl glæde sig over, at han nu i flere debatter har fået skovlen under Nye Borgerlige.
Hver eneste gang diskussionen handler om økonomisk politik, er det Thulesen, der trækker det længste strå. Velfærd og skat er helt åbenlyst ikke Pernille Vermunds stærke side, og hun har mere end svært ved at redegøre for elementerne i Nye Borgerliges monstrøse plan om skattelettelser til op mod 100 mia.
Det er generelt meget få danske vælgere, der vil bytte offentlig velfærd med skattelettelser, og Nye Borgerlige risikerer at miste en pæn bid af de syv-otte-ni procent, partiet har i meningsmålingerne, hvis der kommer mere fokus på den del af Nye Borgerliges politik.
Pernille Vermund lovede allerede for fire år siden at fremlægge beregninger for finansieringer af de milde gaver. Det har hidtil været beregninger med løs hånd, og nu er meldingen, at partiet regner på det igen.
Strategisk flanke
Det er ikke noget, der flytter stemmer i første omgang. Men Thulesens offensiv har sat fokus på Nye Borgerliges ”minimalstats-politik”, og flere medier er nu begyndt at kigge nærmere på den del af politikken igennem hos højrefløjens himmelstormere.
Den flanke skal Vermund hurtigt få styr på. Ellers risikerer hun at komme i samme situation som Naser Khader, der som leder af Ny Alliance helt mistede orienteringen, da han i valgkampen 2007 skulle redegøre for partiets skattepolitik.
Lykkes det for Thulesen at bringe Vermund i den situation, kan han endelig få overhånden i kampen mod den karismatiske opkomling. Det kan give stemmer i DF’s slunkne arsenal.
Midten kommer ikke til at styre - for der er ingen midte
Grønlandsk ønske om demilitarisering og dansk ansvar for sikkerhed vil fortsætte med at kollidere
