Svensk politiker efterlyser svensk-dansk samarbejde i flygtningepolitikken
DEBAT: Vi har brug for et fælles, holdbart asylsystem, der bidrager til bedre at kunne fordele ansvaret mellem EU’s medlemslande. Her bør Sverige og Danmark samarbejde, mener Aron Modig, der er medlem af den svenske Riksdag for Kristdemokraterna.
Af Aron Modig
Integrations/indvandringspolitisk talsmand, Kristdemokraterna
Der er en igangværende humanitær krise i verden. Krig, undertrykkelse, islamistiske terrorgrupper, og forfølgelse af etniske og religiøse grupper gør, at folk flygter, og over 60 millioner mennesker er i øjeblikket på flugt inden for eller fra deres land. Mange andre bevæger sig – af forståelige grunde – væk fra fattigdom og elendighed. I løbet af denne tid har Sverige taget et meget stort medmenneskeligt ansvar. Sammen med Tyskland har vi budt velkommen til flere, der har søgt om hjælp, end noget andet land i den vestlige verden.
Dette – sammen med den bølge af medmenneskelighed der i efteråret fejede hen over Sverige – er noget vi bør være meget stolte af. Kristdemokraternas udgangspunkt er, at Sverige har et stort moralsk ansvar for at hjælpe medmennesker i nød. Vi ønsker også at beskytte åbenhed og fri bevægelighed i EU.
Reguleret indvandring elimineret
Samtidig er det en kendsgerning, at de fælles principper for reguleret indvandring inden for EU stort set er elimineret. Schengen-områdets ydre grænsekontroller håndhæves ikke fuldt ud, og der er i princippet ingen registrering ved indrejse, hvilket er grunden til, at mange af de betingelser, det svenske modtagelsessystem for asylansøgere er baseret på, ikke er anvendelige i dag.
Konsekvensen har været, at Migrationsverkets sagsbehandlingstider nu er på op mod to år, og at der er akut mangel på steder at bo. Fortrængningseffekter opstår i forskellige områder af velfærden, for eksempel ser 'Inspektionen för vård och omsorg' (IVO) en risiko for betydelige negative virkninger på socialtjenestens andre aktiviteter. Derudover er der logistiske udfordringer i forbindelse med arbejdsmarkedsmatchninger og underdimensioneringen af boligmarkedet, og det vil ikke blive løst på kort sigt.
Færre til Sverige – flere til andre lande
Samlet set er vi tvunget til at konkludere, at vi i dag står over for udfordringer, som vi stadig ikke fuldt ud kan vurdere omfanget af. En konsekvens af dette er – desværre – at vi nu er nødt til at reducere presset på Sverige og det svenske asylmodtagelsessystem ved at få færre asylansøgere til at finde vej hertil, og at få flere til at søge til andre EU-lande. Det er en kendsgerning, at hvis alle EU-lande modtog det samme antal asylansøgere som Sverige i 2015, havde vi i fællesskab kunnet byde velkommen til hele otte millioner mennesker. Sverige er dog et lille land, og vi kan af naturlige grunde ikke tage det fulde ansvar alene.
I december 2014 kom Kristdemokraterna med en række konstruktive forslag med henblik på at sænke omkostningerne for den svenske flygtningemodtagelse. I dag er situationen som bekendt en helt anden, end den var dengang, og det er indlysende, at flere nødvendige foranstaltninger derfor skal vedtages. Fra Kristdemokraternas side hilser vi det derfor velkomment, at selv regeringen – efter megen venten – nu er begyndt at handle, og vi er enige i regeringens fokus på de konkrete forslag, der er blevet præsenteret.
ID-kontrol nødvendig
Dette gælder også muligheden for, at regeringen kan indføre ID-kontrol på busser, i tog og på færger til Sverige – hvilket Rigsdagen besluttede lige før jul. At introducere ID-kontrol er ikke nogen lille sag, og vi er fuldt ud klar over kontrollernes negative konsekvenser for både hverdagsliv og virksomhedsdrift primært i Øresundsregionen, og som selvfølgelig påvirker både Sverige og Danmark. Men i dag er de nødvendige.
Fokus i foråret skal nu være, at vi på en helt anden måde end tidligere diskuterer mulighederne for integration. Hvordan skal alle de mennesker, som vi giver et tilflugtssted i Sverige kunne etablere sig i vores samfund – og bydes velkommen, ikke bare ”her”, men også ”hjem” til Sverige? Her vil en stor grad af pragmatisme være nødvendig, mens pladsen til at hævde ideologiske principper vil være meget begrænset.
En fjerdedel så mange som Sverige modtager
Endelig vil jeg konstatere, at min primære opgave som medlem af den svenske Riksdag naturligvis er at være engageret i svensk politik og at tage ansvar for Sverige – ikke at have synspunkter om, hvordan andre lande forvalter sine systemer og lovgivning. Det er dog ingen hemmelighed, at formålet med Sveriges indvandringspolitiske skift er at overtale andre EU-lande end Sverige og Tyskland til at tage et større ansvar i den nuværende situation. Danmark er et af disse ”andre” EU-lande, som i 2015 – per indbygger – modtog omkring en fjerdedel så mange asylansøgere som Sverige.
Det skal også gøres klart, at spørgsmålet om asylansøgere til Europa på lang sigt vil være nødvendigt at få behandlet og aftalt på EU-plan. Vi har brug for et fælles, holdbart asylsystem, der hjælper til med bedre at fordele ansvaret mellem EU’s medlemslande. I bestræbelserne på at etablere et sådant system bør Sverige og Danmark – ligesom i mange andre spørgsmål – samarbejde.
V: Beskidt vasketøj bør ikke hænges op i udlandet
Cevea: Kontanthjælpsloftet hæmmer social mobilitet
