Styrket opsyn med Schengen-området skal få lande som Danmark til at droppe grænsekontrol
Mere politisamarbejde og kontrol med de ydre grænser er opskriften på, hvordan EU-Kommissionen vil få lande til at droppe egne grænsekontroller inden for Schengen-samarbejdet.
BRUXELLES: ”Vi skal være stærkere udadtil for at blive friere indadtil.”
Sådan formulerede EU-kommissær Ylva Johansson onsdag sin plan for, hvordan det skal lykkes at genskabe det grænseløse Schengen-samarbejde efter først en flygtningekrise og siden en coronaepidemi har fået lande på stribe til at sænke grænsebommene.
Efter i årevis at have forsøgt at få Schengen-medlemmer som Danmark til at droppe de interne grænsekontroller, som har været på plads de seneste fem år, skifter EU-Kommissionen nu taktik. Større opsyn med, om de ydre grænser rent faktisk bliver ordentligt kontrolleret, registrering af rejsende og mere politisamarbejde og efterforskning på de indre linjer er på tapetet.
”Vi skal redde Schengen ved at styrke det,” siger næstformand i EU-Kommissionen, Margaritis Schinas.
To faser
Planen for at stramme op på reglerne for det, der er verdens største grænseløse samarbejde for 420 millioner borgere i 26 lande, kommer til at foregå i to ryk.
Det første kom onsdag. Her foreslog EU-Kommissionen at styrke kontrollen med, hvordan landene lever op til deres ansvar som forvaltere af EU’s ydre grænser. Det indebærer blandt andet flere uanmeldte kontrolbesøg og hurtigere udbedring af mangler for at sikre, at der ikke er huller i indgangsportene til Schengen-området. Målet er, at svagheder i grænsekontrollen bliver udbedret hurtigere og mere effektivt, og at tilliden til systemet dermed kan genskabes.
Det næste skridt kommer til efteråret, og det er er det, der for alvor kommer til at betyde noget for Danmark. Det er her, Kommissionen vil foreslå at omskrive reglerne for, hvornår et land ensidigt kan lukke de interne grænser mod andre. Det sker med den klare intention, at de længerevarende kontroller, som vi har set i Danmark, Sverige, Østrig, Tyskland og Frankrig, bliver afviklet.
”Det skal være et tiltag, som man kun tager, når andre måder at bekæmpe problemet, er afprøvet,” siger Ylva Johansson.
Skal forklare sig bedre
Kommissionen løfter dog allerede nu sløret for, hvad den mener, der skal gøres for at styrke sikkerheden på de indre linjer.
Det indebærer en styrkelse af politi- og sikkerhedssamarbejde og mere udveksling af DNA, fingeraftryk og nummerplader med mere.
Det handler også om en ”tæt politisk og teknisk dialog” med de medlemslande, som har haft længerevarende interne grænsekontroller. Målet er at få bedre kendskab til, hvad det er for trusler, landene lægger til grund for at insistere på at beholde grænsekontrollen, og dermed også være med til at undersøge, hvad der kan gøres for at udbedre situationen. I modsætningen til i dag, hvor landene bare informerer Kommissionen om, at de lukker grænsen og med hvilken begrundelse.
Kommissionen lover dog også at skride til juridisk handling, hvis det viser sig, at et land ikke har et ordentligt grundlag for at beholde grænsebommene i aktion. Det er noget, den har truet med før, men aldrig har ført ud i livet.
Strategien bygger også på en række grundsten, der allerede er lagt. Der er allerede et nyt europæisk grænsekorps i pipelinen med 10.000 europæiske grænsevagter. Og nye it-systemer er på trapperne, der skal gøre det nemmere at holde opsyn med, hvem der lukkes ind i Unionen, via registrering af ikke-EU-borgere, når de rejser ind og ud.
Dansk skepsis
Fra dansk side er begejstringen fra de to største partier dog til at overse.
Venstres Morten Løkkegaard (V) ærgrer sig over Kommissionens fokus på at fjerne de interne grænser.
”Så længe Europa er hullet som en si, så er der brug for, at vi i et vist omfang kan lukke grænserne,” siger lederen af Venstres delegation i Europa-Parlamentet.
Han er positiv over for brugen af ny grænseteknologi med mere, men er stærkt i tvivl om, at det er nok.
”Vi forholder os åbent. Men vi er ikke parate til at opgive kontrollen, før vi har en løsning,” siger han.
Bryder gruppelinjen
Samme linje ligger de danske socialdemokrater i Parlamentet på.
”Det er fint, at man vil sikre både mere effektiv og moderne håndtering af de ydre grænser, og også at man vil styrke tilliden mellem landene. Det vil da gøre det mindre sandsynligt, at der er behov for at lave nationale grænser inden for Schengen. Men helt at afskrive os muligheden for det, det vil vi simpelthen ikke,” siger Christel Schaldemose, der leder den socialdemokratiske EU-delegation.
Dermed lægger både Venstre og Socialdemokratiet sig også ud med deres politiske grupper i Europa-Parlamentet. Den socialdemokratiske gruppe, S&D, advarede onsdag kraftigt mod at lade intern grænsekontrol blive ”den nye normal” og revsede EU-Kommissionen for ikke endnu at have ladet hammeren falde over lande som Danmark, der har bevaret den interne grænsekontrol.
Det tager Schaldemose dog ikke så tungt.
”Det er bare en kendt sag, at vi står forskelligt på det her. De bærer over med os, og vi bærer over med dem,” siger hun.
Fagforbund sagsøger staten for misbrug af vikarordning
Dagens overblik: Danske Syrien-børn kan ende i Somalia, Iran eller Marokko
