Stoklund: Menneskerettighedsdomstolen er blevet et demokratisk problem

Indignationen lyser ud af hver side af Rasmus Stoklunds nye bog ”Ingen over domstolen. Det er tydeligt, at bogen er skrevet ud fra en indædt følelse af ”det her kan simpelthen ikke være rigtigt”.

Den tidligere udlændingeordfører hos socialdemokraterne, Rasmus Stoklund. er blevet grundig træt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg, der i hans optik beskytter de kriminelle frem for ofrene.

En påstand Stoklund underbygger med en serie eksempler i bogen: Der er den tyrkiske mand, der blev dømt for voldtægtsforsøg mod sin mindreårige datter og alligevel fik lov til at blive i Danmark - blandt andet med henvisning til hans mindreårige børn.

Der er den somaliske mand, der blev dømt for en grov overfaldsvoldtægt og vold med en tilfældig kvinde, men alligevel slap for udvisning.

Eller det pakistanske forældrepar, der holdt deres egen datter frihedsberøvet i Pakistan i tre år, hvor de mishandlede hende og truede med at slå hende ihjel, fordi hun ikke ville indgå i et tvangsægteskab.  

Det er eksempler som disse, der har gjort Rasmus Stoklund så harmfuld, at han nu kræver et opgør med domstolen i Strasbourg.

Den aktivistiske domstol
”Det har længe frustreret mig at se dem ene dom efter den anden, hvor udlændinge, der har begået alvorlig kriminalitet, slipper for udvisning med henvisning til vores internationale forpligtelser, ” siger Stoklund og tilføjer:

”Domstolen har fulgt en aktivistisk linje, hvor den selv har udvidet sit mandat. Dermed er Domstolen reelt blevet en politisk magtfaktor uden folkeligt mandat – og uden demokratisk kontrol. Den er blevet et demokratisk problem.”

{{toplink}}

”Dermed skader Domstolen opbakningen til menneskerettighederne. Når en domstol bruger flere kræfter på at beskytte dybt kriminelle end på at beskytte de ofre, der lider under de kriminelles aktivitet, så er den jo med til at underminere sin egen troværdighed og integritet.”

Stoklund går til stålet i sin debatbog, men diskussionen om udvisning af kriminelle er ikke ny. I årtier har skiftende regeringer forsøgt at få udvist flere, men uden det har haft større effekt.

Tilbage til kernen
Skal Danmark helt melde sig ud af konventionen?

”Nej, jeg er tilhænger af konventionen, der er ikke noget som helst i dens ordlyd, jeg er uenig i, siger Stoklund og fortsætter:

”Men Domstolen bør slå bak og finde tilbage til kernen, der handler om beskyttelse mod egentlige krænkelser af menneskerettighederne. De burde lære af ICC, Straffedomstolen i Haag, der holder sig til dens mandat og fokuserer på reelle krigsforbrydelser.”

Hvordan vil du få EMD til at acceptere flere udvisninger af kriminelle?

”Medlemsstaterne bør enes om en erklæring, hvor man beder Domstolen om at vende tilbage til det oprindelige formål. Samtidig kan medlemsstaterne beslutte kun at udnævne dommere til Strasbourg, der forpligter sig til ikke at optræde aktivistisk eller politiserende.”

Men man har tidligere vedtaget erklæringer for at stramme op. Det har vel ikke ændret ret meget?

”Jeg synes trods alt, det har haft en lille effekt, både københavner-erklæringen og den tidligere Brighton-erklæring, der begge havde til formål at give større spillerum til medlemsstaterne. Men vi er selvfølgelig slet ikke i mål.”

Drop dukserollen
Det mest opsigtsvækkende i bogen er Stoklunds forslag om en slags civil ulydighed over for Domstolen:

At Danmark ”undlader at efterkomme domfældelser, som findes illegitime”.

Så man ved udvalgte domme stiller et beslutningsforslag i Folketinget med teksten: ”Danmark skal ikke efterkomme dom X afsagt ved EMD, fordi vi hermed indfører en uønsket retstilstand.”

I bogen er der ingen vaklen, men direkte adspurgt er Stoklund mere forsigtig:

”Jeg indrømmer, det er kontroversielt, og det er ikke den mest hensigtsmæssige metode. Det er udtryk for en desperation over den udvikling, der har været hos Domstolen. Men det er i praksis noget man gør i flere af de lande, vi normalt sammenligner os med.”

Hvad er det for lande?

 

”Det er ikke mindst Storbritannien, men også lande som Frankrig, Tyskland og Finland finder det i nogle sammenhænge nødvendigt at lade være med at efterleve domme fra Strasbourg. Det illustrerer, hvor stort et problem Domstolens aktivistiske linje er blevet for mange europæiske lande.”

”I Danmark har vi haft en anden og mere dukseagtig tilgang, hvor vi går meget op i at efterleve alt, hvad der kommer fra de 46 dommere i Strasbourg.”

Vil det ikke få alvorlige følger for Danmark, hvis vi ikke følger Domstolens afgørelser?

”Nej, himlen er ikke faldet ned over de lande, der har undladt at følge domme fra Strasbourg. Det er ikke rigtigt, når nogle påstår, at det vil få alvorlige konsekvenser for Danmark, hvis vi insisterer på at udvise bandemedlemmer og andre voldsforbrydere.”

Men der er vel sanktioner, hvis man ikke følger dommene?

”Rent teoretisk er der, men i praksis bliver de næsten aldrig anvendt. Så risikoen er meget begrænset.”

Overforsigtige danske dommere
Rasmus Stoklund fremhæver flere gange under interviewet sin harme over, at domstolens beskyttelse af kriminelle udlændinge. Men i bogen erkender Stoklund, at Danmark faktisk vinder de fleste udvisningssager ved domstolen.

Overdriver du ikke problemet, når Danmark i realiteten vinder de fleste sager om udvisning af kriminelle?

”Nej, for i rigtig mange sager har de danske domstole rettet ind på forhånd. Det er derfor man kan se den ene dom efter den anden ved danske domstole, hvor kriminelle får lov til at blive, selvom de har begået uhyrlige forbrydelser mod andre.

”Det er jo ikke så underligt, man får medhold i de fleste sager, når de danske domstole undlader af udvise kriminelle i hel række tilfælde. Af hensyn til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.”

De danske politikere har flere gange forsøgt at stramme op over for udvisningsreglerne, og som reglerne er i dag, skal kriminelle udlændinge udvises ”med mindre det med sikkerhed er i modstrid med Danmarks internationale forpligtelser”.

{{toplink}}

Den tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, har imidlertid peget på, at danske domstole i en periode holdt mere tilbage med udvisninger, end de behøvede af hensyn til EMD.

Så er du sikker på, at problemet ikke snarere ligger hos de danske domstole?

”Jeg tror det er rigtigt, at de danske domstole tidligere har været for tilbageholdende med at prøve grænser af. Om det også er sådan i dag, har jeg svært ved at vurdere,” siger Stoklund og fortsætter:

”Men man med sikkerhed sige, at selv hvis de danske domstole udviste lidt flere end de gør i dag, så ville der stadig være en meget stor gruppe kriminelle tilbage, som Domstolen i Strasbourg ville forhindre os i at udvise.”

'Ingen over domstolen' udkommer formelt tirsdag 20. august, men har allerede skabt en hed debat inden udgivelsesdagen.

{{toplink}}

erik@altinget.dk