Støjbergs kandidat trækker sig efter afsløring af højreradikal forbindelse

Thor Laage-Petersen Poulsen har trukket sig som folketingskandidat for Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg, efter han er blevet sat i forbindelse med den højreradikale organisation Stop Islamiseringen af Danmark. 

Fem dage. Så lang tid nåede Thor Laage-Petersen Poulsen at repræsentere Danmarksdemokraterne som folketingskandidat, efter der blev udskrevet valg. Nu har han trukket sig, efter Frihedsbrevet mandag konfronterede ham med hans fortid i den højrenationalistiske organisation SIAD – Stop Islamiseringen af Danmark. 

SIAD, som kalder sig selv en modstandsbevægelse, udøver blandt andet civil grænsekontrol og laver demonstrationer imod islamisering af Danmark. De står også for en lang række politiske vedtægter, der skal gøre det mindre attraktivt for indvandrere, som ikke lever efter dansk 'sæd og skik', at bo i Danmark. 

Thor Laage-Petersen Poulsen arbejder til dagligt som folkeskolelærer, hvor han blandt andet med sit kandidatur ville være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø for de danske folkeskolelærere. 

Læs mere om Frihedsbrevets afsløring her.

{{toplink}}

Forrige artikel IDAs formand går på barsel IDAs formand går på barsel Næste artikel Theresa Scavenius stiller op til Folketinget for Alternativet Theresa Scavenius stiller op til Folketinget for Alternativet