Statsministeren lover ny ældrelov, men det er næppe svaret på ældreplejens udfordringer

"En ny, kort og præcis ældrelov" – sådan en varslede Mette Frederiksen (S) i årets nytårstale. Altinget Ajour ser på, hvad vi ved om forslaget. Og det er ikke meget udover, at problemerne er store, mens svarene er få.

Det er svært at være imod, at man i en ældrelov vil lave "præcis lovgivning" og ”droppe unødigt bureaukrati”.

Sådan siger redaktør på Altinget Kommunal, Kim Rosenkilde, om statsministerens måde at fremlægge en ældrelov i sin nytårstale 1. januar.

Derfor er der heller ikke umiddelbart nogen partier, som er imod ambitionerne med sådan en ny ældrelov.

De borgerlige partier har dog i hvert fald ét forbehold, der siger, at der fortsat skal være "frit valg" for den ældre til at vælge mellem offentlig og privat pleje.

Men hvad er det for nogle problemer, regeringen synes, skaber behovet for en ældrelov? Og hvordan er det gået i de kommuner, hvor man har forsøgt at ”sætte ældreplejen fri”?

Det dykker vi i den nyeste udgave af Ajour ned i sammen med Kim Rosenkilde, som også fortæller, hvad han glæder sig til at vide mere om, når regeringen sætter flere ord på indholdet af en ældrelov.

Ind til videre er det mest sikre, der kan sige, at der skal mere til for at løse ældreplejens afgørende udfordringer.

 

Forrige artikel Fra terrortrusler til atomaftalen med Iran: her er de sikkerhedspolitiske trusler, Danmark står overfor Fra terrortrusler til atomaftalen med Iran: her er de sikkerhedspolitiske trusler, Danmark står overfor Næste artikel Sådan skal 49.000 ledige med handicap have kortere vej til ansættelseskontrakten Sådan skal 49.000 ledige med handicap have kortere vej til ansættelseskontrakten