Statens puljetyranni lever og har det godt

Det kom sig egentlig af et indslag med klimaminister Dan Jørgensen forleden i DR's Søndagsavisen. Et interessant indslag som både viste, hvor svært det kan være for kommunerne at gennemføre de store forkromede klimaambitioner i realiteten, når vindmøllerne først rammer ens egen baghave i hjemkommunen. Og på den anden side hvor meget der kan lykkes, når borgerne selv går sammen om at lave initiativer for klima og biodiversitet.

Lige præcis i det indslag kom det frem, at der findes en bonusordning, hvor naboer til vedvarende energiprojekter inden for en afstand af fire til otte gange møllehøjde for vindmøller og 0-200 meter for solcelleanlæg får en årlig kontant skattefri bonus. Bonussen eller nabokompensationen, som det hedder, svarer til cirka 5.000 kroner årligt for vindmøller og cirka 2.000 kroner for et solcelleanlæg.

Det er sikkert fuldt fortjent, at de mennesker, der skal bo ved siden af en vindmølle eller et solcelleanlæg, skal have en kompensation for at høre og se på den vedvarende energi blive produceret lige ved siden af, men hvad koster det egentlig at administrere sådan en pulje, og hvem kontrollerer de specifikke afstandskrav?

Jeg ved godt, denne bonusordning er noget andet end statens tilskudspuljer, men historien sendte mig altså på nysgerrig jagt efter, hvor mange såkaldte puljeordninger, vi egentlig har under de forskellige ministerier.

Staten uddeler årligt et milliardbeløb i tilskud til kommuner, regioner, private, virksomheder, foreninger med videre. En del af disse uddeles efter ansøgning. Andre tildeles efter et regelsæt som det med nabokompensationen.

Tidligere har den enkelte statslige myndighed selv haft til opgave at annoncere deres puljer over for potentielle ansøgere. Der har ikke eksisteret et samlet overblik over de statslige tilskudspuljer. Det kritiserede Statsrevisorerne i 2015 og forlangte en større gennemsigtighed på tilskudsområdet.

Finansministeriet gennemførte herefter en analyse, der blandt andet viste, at cirka en tredjedel af alle statslige tilskudspuljer ikke blev annonceret på en portal. Derfor besluttede den daværende regering, at der skulle etableres en fælles portal for statslige tilskudspuljer, hvor myndighederne blandt andet skal annoncere tilskudsmidlerne. Det skete i juni 2017.

Det er bare meget tydeligt, at portalen ikke lige har fuld opmærksomhed hos ministerierne, selv om den skulle lette og ligestille adgangen til at finde oplysninger samt ansøge om tilskudsmidler. I hvert fald er den fællesstatslige puljeportal ikke lige blevet opdateret siden seneste regeringsrokade 21. januar 2021.

Ældreministeriet ligger på listen stadig under Sundhedsministeriet, og Indenrigsministeriet og Boligministeriet er ikke flyttet sammen på listen på Statens-tilskudspuljer.dk. Og sandt at sige, så får man en lang næse, hvis man tror, at man kan gå ind og søge på alle de 654 puljer, der står opført på listen. Størstedelen er puljer, der fordeles i henhold til forligsaftaler eller af ministerier og styrelser og ikke efter ansøgning fra den enkelte private borger, organisation eller virksomhed.

Kulturministeriet fører stort antallet af statslige puljer med 141 puljer. Herefter kommer børne- og uddannelsesministeren med 110 puljer, det daværende Sundheds- og Ældreministerium med 98 puljer og Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri med 80 puljer. Tre ministerier har ifølge opgørelsen nul puljer. Det er Finansministeriet, Skatteministeriet og Justitsministeriet.

Og Moderniseringsstyrelsen, som puljeoversigten åbenbart hører under, er meget serviceminded. Nu har styrelsen sidste år tilføjet en puljekalender på statens-tilskudspuljer.dk, der bliver offentliggjort den første hverdag i februar, maj, august og november. Så slipper man for at skulle holde øje med ansøgningsfristerne året rundt. Kalenderen giver fire gange om året et overblik over de puljer, man kan søge de næste tre måneder, og der vil som minimum altid være 14 dage til ansøgningsfristen, hver gang en ny kvartalsoversigt bliver offentliggjort, forklarer man.

Det er svært ikke at komme til at tænke på, hvor meget tid der går med at administrere 654 puljer til alt mellem himmel og jord. På hvordan der skal aflægges rapporter og regnskaber for pengene. Og på om pengene måske kunne anvendes mere stærkt og målrettet på en anden måde.

Alt er sikkert velbegrundet, når midlerne uddeles, og det er uden tvivl politikernes ønskekasser at kunne dele lidt ud her og der. Ligesom i sin tid med satspuljemidlerne. Satspuljen var et beløb, som hvert år i perioden 1993-2019 blev afsat til initiativer, der har til formål at forbedre vilkårene for svage og udsatte grupper samt personer på overførselsindkomst. Med virkning fra 1. januar 2020 blev satspuljen afskaffet.

Den tidligere VLAK-regering og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik faktisk i oktober 2018 et forlig om at gøre op med puljetyranniet. Det skulle ske ved, at ansøgningspuljer målrettet kommuner og regioner inden for de store velfærdsområder fremover skulle være større og færre. Det skulle bidrage til at sikre, at færre midler forsvandt til alt mulig bureaukrati. På det tidspunkt blev der givet omkring tre milliarder kroner gennem statslige ansøgningspuljer alene til kommuner og regioner inden for de store velfærdsområder.

Dengang blev det sagt, at Aftalepartierne var enige om, at antallet af statslige ansøgningspuljer målrettet kommuner og regioner inden for de store velfærdsområder burde reduceres markant frem mod år 2022, så færre penge fremover ville forsvinde til administration, og flere midler kommer ud at arbejde dér, hvor de faktisk gør nytte. Et pejlemærke skulle være en halvering af antallet af puljer i år 2022.

Partierne var derudover enige om, at det generelt ville være vigtigt at følge op på effekten af de indsatser, der igangsættes. Ja, mon ikke det er en god idé. Vi må håbe det er sket.

I aftalen hedder det: "Samtidig noterer partierne sig, at regeringen vil tage initiativ til at rydde op i den tilskudsadministrative jungle, som igennem årene er blevet skabt, når staten hvert år uddeler tilskudsmidler fra flere hundrede ansøgningspuljer til alt fra kommuner og regioner, universiteter, små opstartsvirksomheder, kunstnere og så videre. Dette skal bidrage til også at reducere administrationen for de mange puljer, som ikke nødvendigvis er målrettet kommuner og regioner.

Derudover vil regeringen med 15 konkrete initiativer sikre en mere enkel støtte-struktur på det frivillige sociale område, så det bliver lettere for frivillige foreninger og organisationer at navigere i tilskudsadministrationen. Endelig vil regeringen arbejde for, at puljer i højere grad udmøntes flerårigt, hvor det er relevant og derved reducere den tid, som bruges på at ansøge om midler fra statslige puljer."

Da den nuværende regering og dens støttepartier faktisk er en del af forligskredsen alle sammen, må man formode, at aftalen følges op under regeringen Mette Frederiksen og dens støttepartier.  Men det er svært at finde oplysninger, der dokumenterer, at der er blevet færre og større puljer. Det ser nærmest ud til det modsatte, hvis man kigger på totalbilledet med 654 puljer. Og puljesystemet bliver stadig brugt på nye områder, som klimaområdet og senest regeringens plan for et Danmark i balance og fokus på stærke lokalområder. Men der er jo også længe til 2022.