Staten har betalt 618 millioner i kompensation til konkursramte virksomheder: "På statsbudgettet er det ikke et stort tal"

Den danske stat har fra 1. april 2020 til 30. september 2021 udbetalt 618 millioner kroner til knap 1.400 virksomheder, der efterfølgende er gået konkurs. 

Det viser tal fra Danmarks Statistik. 

Tallet svarer til 1,3 procent af det samlede beløb på 46,5 milliarder kroner, som staten i samme periode har udbetalt i kompensation til landets virksomheder.

Og tallet bekræfter dermed, at der ikke tale om en stor udgift for staten, lyder det fra Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark. 

"På statsbudgettet er det ikke et stort tal. Da krisen var på sit værste, brugte vi omkring to milliarder kroner på test om måneden, så sætter man statens omkostninger til krisen i perspektiv, så er det faktisk et overskueligt tal, selvom det lyder som et stort beløb," siger Jakob Brandt og fortsætter:

"Havde man ikke givet kompensationspakker, så havde statens tab været endnu større, hvis dansk erhvervsliv havde fået en ordentlig økonomisk nedtur med fyringer og dermed manglende skattebetalinger i mange år. Kriser koster, og det her er en begrænset krigsomkostning, som man er sluppet med."

{{toplink}}

SMVdanmark: "Politikerne har valgt en utrolig spareløsning"

Siden slutningen af september er udbetalingerne fra staten til diverse kompensationspakker steget en smule, så regeringen nu har udbetalt omkring 50 milliarder kroner til løn, tabt omsætning og faste omkostninger, ifølge Erhvervsstyrelsen.  

Senest har Rigsrevisionen dog kritiseret Erhvervsministeriet for, at en mangelfuld kontrol med udbetaling af hjælpepakker kan have skabt øget risi­ko for, at virksomheder har modtaget uberettiget kompensation, som det ikke vil være muligt for staten at få tilbagebetalt.

Erhvervsministeriet har efterfølgende meddelt til Altinget, at efterkontrollen foreløbigt har ført til 400 politianmeldelser

Og Jakob Brandt mener på ingen måde, at hjælpepakkerne har været for generøse. 

Tværtimod, lyder det fra SMV-bossen.

"Hjælpepakkerne kom som erstatning for, at man fjernede epidemilovens krav om fuld kompensation i tilfælde af en epidemi. Den ret, som virksomhederne havde haft i over 100 år, fjernede man over natten. Virksomhederne har fået et stort milliardbeløb mindre ved hjælpepakker, end hvis de havde haft epidemilovens paragraf 20," siger han og tilføjer:

"Politikerne har valgt en utrolig spareløsning, i forhold til det de var forpligtet til at betale. Derfor skal vi i erhvervslivet heller ikke gå rundt og bukke og i de næste mange år høre på, at nu skal vi holde for, fordi erhvervslivet blev hjulpet under krisen. Det var en kompensation, og den var ikke for generøs."

DI: Konkurstal på lige under 1.400 er en god nyhed

Samme toner lyder fra DI.

"Der er ingen tvivl om, at havde der ikke været kompensationsordninger, ville vi have set et markant højere konkurstal. Så at konkurserne er holdt på niveau med de foregående år, det er en god nyhed. Det er lykkedes at spinde et net ud, som har sikret virksomhedernes overlevelse i en tid med mange restriktioner," siger cheføkonom i DI, Allan Sørensen.

Faktisk er antallet af konkurser under covid-19 fra 1. april 2020 til 30. september 2021 lavere end antallet af konkurser i perioden før covid-19, hvor der var 390 flere konkurser.

"Det er interessant, at der er små 10 procent færre konkurser i den periode, vi har undersøgt, i forhold til samme periode før corona," siger Peter Bøegh Nielsen, afdelingschef i Danmarks Statistik, som har været med til at lave analysen om konkurser under corona.

To mulige konklusioner

Peter Bøegh Nielsen mener, at analysen giver to forskellige konklusioner, alt efter hvilken vægtskål man lægger sit lod i.

Den ene konklusion kan være, at kompensationsordningerne har været med til at holde liv i ikke-levedygtige virksomheder, som under naturlige omstændigheder var gået konkurs.

"Den anden konklusion er, at hjælpepakkerne faktisk har hjulpet virksomheder til at komme igennem krisen. Men vi holder øje med, hvad der sker. Får vi lige pludselig en markant stigning i antallet af konkurser, fordi virksomhederne har været holdt kunstigt i live? Det er stadig for tidligt at se," siger han.

DI lægger vægt på, at hjælpepakkerne har virket som tiltænkt - også selvom nogle ikke-levedygtige virksomheder måske har fået lidt forlænget levetid.

"Det har været helt nødvendigt at passe på virksomhederne i en periode, hvor de mere eller mindre har været tvangslukket. Man har lavet nogle generelle ordninger, og det har været afgørende og vigtigt," siger Allan Sørensen.

{{toplink}}

Tabte milliardomsætninger i restaurationsbranchen

Særligt restaurationsbranchen har været vigtig at passe på, da erhvervet har været særligt hårdt ramt, forklarer interesseorganisationen Horesta, som varetager hotel-, restaurant- og turisterhvervet.

Chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Horesta, Annette Hyldebrandt, mener, at 618 millioner kroner statskroner til konkursramte virksomheder er mange penge, men man skal se på det samlede billede, lyder det.

"Der er jo mange milliarder i vores erhverv, der også er gået tabt i omsætningsmuligheder på grund af restriktioner. Så i forhold til vores erhverv har kompensationen været vigtig, fordi det har gjort en forskel i forhold til antallet af konkurser," siger Annette Hyldebrandt.

Hun mener ikke, at det er overraskende, at der har været flere konkurser i restauranterhvervet end mange andre erhverv. Det er nemlig også billedet, når der ikke er corona, forklarer hun.

"Generelt ligger vi højere på konkurser. Det er nemt at starte en restaurant op, men man skal være sindssygt professionel for at drive en restaurant og få et overskud ud af det. Der er mange ildsjæle, der starter, men der er også mange, der lukker og slukker," siger Annette Hyldebrandt. 

clh@altinget.dk, pin@altinget.dk