Sorø Kommune får ny kommunaldirektør

Henning Daugaard er Søro Kommunes nye kommunaldirektør. Daugaard overtager posten for Søren S. Kjær, der selv sagde op og efterfølgende blev politianmeldt for at have misbrugt kommunens kreditkort.

Sorø Kommunes nye kommunaldirektør hedder Henning Daugaard og er 58 år.

Det skriver Sorø Kommune i en pressemeddelse

Daugaard overtager posten for Søren S. Kjær, der selv sagde op og senere blev politianmeldt for at have misbrugt kommunens kreditkort.

Daugaard kommer fra en stilling som vicekommunaldirektør i Frederiksberg Kommune. Sammenlagt har han været i Frederiksberg Kommune i 12 år, hvor han, udover at have været videkommunaldirektør, har haft forskellige direktørstillinger. Daugaard har også erfaring fra sundhedssektoren, hvor han blandt andet har siddet som hospitalsdirektør på Gentofte Hospital.

Daugaard glæder sig til at arbejde i en kommune, der, ifølge Daugaard, har klare politiske visioner og konkrete mål.

"I en kommune som Sorø med mange stærke lokalsamfund kræver det noget særligt af kommunen at være til stede på en relevant måde i lokalsamfundene. Det ser jeg frem til at være en del af, så jeg kan være med til at udvikle kommunen til glæde for alle borgerne i kommunen," fortæller Daugaard.

Henning Daugaard tiltræder stillingen som kommunaldirektør i Sorø 1. december. Han kommer til at udgøre direktionen i Sorø Kommune sammen med vicekommunaldirektør Andreas Jegstrup.

Forrige artikel Loud-chef stopper efter et år på kanalen Loud-chef stopper efter et år på kanalen Næste artikel Thorkild Olesen genvalgt som formand for Danske Handicaporganisationer