Sophie Hæstorp vil have pant på takeaway i København. Hun kan hente inspiration i Bern

Københavns nye overborgmester vil have pant på takeaway og har nævnt Danmarks Naturfredningsforening som en mulig partner i kampen om at komme plastikspildet til livs. Altinget har spurgt organisationen, hvor i verden der allerede findes løsninger.

Hvis Københavns nyvalgte overborgmester vil rykke på sit løfte om at indføre pant på takeaway-emballage i hovedstaden, er der inspiration at hente ved at kigge sydpå mod Schweiz og Tyskland.

Det mener Danmarks Naturfredningsforening, som overborgmesteren har nævnt som en mulig partner i kampen om at komme plastikspild til livs.

”Der er allerede mange spillere på markedet, som kan levere løsninger. Nu skal de bare skaleres,” siger Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitiske chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Konkret kan man kigge mod Bern i Schweiz og Freiburg i Tyskland, siger Mette Hoffgaard Ranfelt. Mere om eksemplerne længere nede i artiklen.

Hæstorp er træt

Først sagen kort: Sophie Hæstorp Andersen (S) bebudede, en uge før hun vandt overborgmesterposten, at hun ville have pant på emballage til takeaway i København.

”Jeg er personligt træt af at se, hvordan emballage ligger i Københavns gader. At få fjernet alt det takeawayemballage er noget af der første, jeg vil tage fat på efter valget,” sagde hun til B.T.

Pizzabakker og kaffekopper skal altså kunne leveres tilbage, så man får penge retur, ligesom man gør med flasker og dåser. Og det skal være slut med både at smide sushibakken i restaffaldsbøtten, eller sågar i plastikbøtten. 

”Det skal være en genbrugsløsning. Ikke som vi kender det i dag, hvor man afleverer det, og det smeltes om, men hvor det eksisterende produkt bliver genbrugt. Det kunne for eksempel skylles af,” sagde Sophie Hæstorp Andersen.

Bundkarakter til Danmark på verdensmål 12

Set med bæredygtige briller er plastik et stort problem.

Omkring halvdelen af produceret plastik går til engangsprodukter.

Omkring halvdelen af menneskeskabt affald i verdenshavene er plastikemballage fra takeaway.

Læg dertil, at Danmark er det land i Europa, der producerer mest affald målt på kommunalt indsamlet affald på indbygger.

I en bæredygtighedsrapport fra Cambridge University får Danmark lutter røde markeringer under verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Bedømmelsen er blandt andet baseret på kommunalt indsamlet affald. 

”Danmark klarer sig suverænt dårligst på verdensmål 12,” siger Mette Hoffgaard Ranfelt.

Derfor bliver Sophie Hæstorp Andersens ambition om et København uden engangsemballage, der ligger og flyder, hilst velkommen af Dansk Naturfredningsforening.

Organisationen opfordrede i foråret sammen med Dansk Industri til at gå skridtet videre fra snakken om, hvad affald skal genanvendes til, til at arbejde hen mod slet ikke at producere affald overhovedet i 2050.

Lilla skåle

Spørger man Mette Hoffgaard Ranfelt, hvilke byer der kan give København inspiration, peger hendes fingre først mod Schweiz.

Her har firmaet Recircle, siden det startede i Bern i 2016, fået 1.800 restauranter med i en returordning, hvor kunder mod en pant på 10 schweizerfranc får deres takeawaymad i en lilla plastikskål.

Skålen kan kunden efter endt brug aflevere i hvilken som helst anden restaurant, der er med i ordningen, hvor den så bliver vasket og steriliseret.

”Det system er blevet udbredt i hele Schweiz nu,” siger Mette Hoffgaard Ranfelt.

Freiburgkoppen

Chefrådgiverens andet eksempel finder man i Freiburg, hvor de med FreiburgCup er gået til kamp mod de engangskaffekopper, der har det med at fylde godt i byrummenes skraldespande.

Engangskoppen, der koster 1 euro i pant, blev lanceret af det offentlige affaldsselskab ASF i 2016.

Hver kop kan klare mindst 400 ture i opvaskemaskinen, før den skal skiftes ud

Herhjemme bruger danskerne ifølge Kantar Gallup 130 millioner engangskaffekopper om året.

”Kopper er et godt sted at starte,” siger Mette Hoffgaard Ranfelt.

Hun vil ikke lægge sig fast på, om det vil være bedst at have pantautomater i stil med dem til flasker, eller om det for eksempel bør returneres på selve caféerne som Recircles beholdere og kopper i Schweiz.

”Det vigtige for os er, at det bliver genbrugt,” siger Mette Hoffgaard Ranfelt.

Men hvad kan kommunen hjælpe med?

”I Bern var det faktisk kommunen, der gik ind med tilskud og spillede den faciliterende rolle i processen, der fik Recircle op at køre,” siger Mette Hoffgaard Ranfelt.

”Hvis man skal lykkes med det her, skal man have ét standardiseret system, som kommer op i stor skala. Så det bliver dét system, man kører med i København," siger hun.

”Så der kan kommunen spille en afgørende rolle for at samle folk og sige: Nu gør vi det altså,” siger Mette Hoffgaard Ranfelt.

Bør der så være et krav om at være med i en ordning, hvis man for eksempel sælger streetfood i København?

”Ja, det ville da være helt oplagt. De stiller lignende krav i Tyskland, så det kan man vel også i Danmark,” siger Mette Hoffgaard Ranfelt.

Hvorfor skulle forbrugerne gide at være med til det?

"Fordi de fleste forbrugere er rimeligt miljøbevidste og godt kan se det helt vanvittige ressourceforbrug, vi har ved at producere en plastikkop, vi måske bruger én gang, hvorefter den ender som affald," siger hun.

 

{{toplink}} 

Forrige artikel Radikale sprang fra boligaftale i sidste øjeblik: Radikale sprang fra boligaftale i sidste øjeblik: "Vi havde ønsket mere på den grønne dagsorden" Næste artikel Flere benytter sig af håndværkerfradraget: Højtlønnede er storforbrugere Flere benytter sig af håndværkerfradraget: Højtlønnede er storforbrugere