Som borgmester vil Line Barfod demokratisere boligmarkedet og arbejde hen over midten

Line Barfod (EL) er klar til at gøre comeback i politik.

Den tidligere folketingspolitiker stoppede for 10 år siden ved valget i 2011, men blev onsdag udnævnt som vinder af urafstemningen og står derfor til at blive Enhedslistens spidskandidat i København ved kommunalvalget 16. november.

Barfod er motiveret af, hvad hun betegner som et opbrud i københavnsk politik med blandt andet Frank Jensens afgang og Alternativets tilsyneladende kollaps. Barfod ser muligheder for mere samarbejde og nye konstellationer mellem partierne. Hun fremhæver også, at Konservative har talt for mere handling på det grønne område.

”Enhedslisten laver på Rådhuset jævnligt forlig hen over midten, også nogle gange udenom Socialdemokratiet. Det ser vi senest med ønsket om at indføre doughnut-modellen (som behandles i Borgerrepræsentationen torsdag aften, red.),” siger Line Barfod. 

Og det er en linje, du vil fortsætte?

”Ja, i den grad.”

I det hele taget virker hun motiveret for at få ting til at ske, hvad der også ligger til grund for, at den 56-årige advokat nu kaster sig over lokalpolitikken.

”I kommunen kan man få ting igennem hurtigt. Jeg har prøvet at sidde i Folketinget, og det er selvfølgelig en spændende og vigtig opgave, men der kan gå mange år, fra man første gang rejser et problem, til det bliver gennemført i virkeligheden,” siger Barfod.

Drømmer om to borgmesterposter
Som det vigtigste politiske emne nævner Line Barfod klimaet. Af konkrete tiltag ønsker hun flere solceller på byens tage, energirenovering, nedbringe omfanget af bil- og lastbiltransporten betragteligt og få resten over på el- og delebiler. Endelig fremhæver hun kommunens indkøbspolitik som et redskab til at sikre mere bæredygtigt forbrug.

Hvad er dit drømmescenarie, hvis du ser et år frem?

”Det er, at København har givet Enhedslisten et stærkt mandat, og at vi er i fuld gang med at realisere den grønne omstilling. København skal efter planen være CO2-neutral i 2025, så det haster efterhånden temmelig meget,” siger Barfod

Hvad er et stærkt mandat, og hvad vil du gerne veksle det til?

”Jeg håber, Enhedslisten går en del frem i forhold til seneste valg (hvor partiet fik 18,4%, red.). Politisk indflydelse handler også om antallet af mandater – både i forhold til borgmesterposter, og hvor meget man løbende kan få igennem.”

Har du et særligt blik på nogen borgmesterposter frem for andre?

”Det er noget, vi bestemmer i fællesskab i Enhedslisten København. Jeg har arbejdet med alle områder både i Folketinget og som advokat. Men det område, som er allervigtigst, er klimaet. Derfor er klima- og boligborgmesteren, også kaldet teknik- og miljøborgmesteren, der, hvor man virkelig kan gøre en forskel. Men også på social- og beskæftigelsesområdet er der behov for at sikre, at folk bliver behandlet ordentligt,”

Hun drømmer også om, at konstitueringen kan ende med to borgmesterposter til Enhedslisten. Overborgmesterposten er til gengæld ikke umiddelbart på Line Barfods radar.

Først venter dog en generalforsamling i Enhedslisten København, hvor spidskandidaturet sammen med partiets liste til valget i november bliver lagt endeligt fast. Det sker 6. februar, og i forhold til Line Barfod er det en formalitet, der fik 57 procent af stemmerne i et felt på seks kandidater i afstemningen om at blive spidskandidat.

Lynetteholmen skal ned i tempo
Det vel nok største projekt, der skal behandles i næste valgperiode, er anlægget af Lynetteholmen, som er planlagt til at være hjem for 35.000 københavnere på den anden side af midten af dette århundrede.

Enhedslisten er udtalt modstander af både selve projektet og den proces, der er om vedtagelsen. Det gælder også Line Barfod, som mener, at det hele går for hurtigt.

”Jo flere oplysninger, der kommer ud, jo vigtigere bliver det at tage sig tid til at inddrage borgerne. Projektet skal tage 30-50 år, så der bør være tid til at bruge et år på en ordentlig demokratisk debat med inddragelse af borgerne, og hvor alle beregninger er lagt frem og ikke klippet op i små dele, så man ikke kan se den samlede helhed,” siger hun og fortsætter:

”Ud over miljøpåvirkningerne er der lagt op til, at det fortsat skal være spekulanter, der skal bygge en stor del af boligerne til de rigeste. Vi har ikke brug for flere luksusboliger i København, men brug for at give forrang til nogle af de mennesker, der har behov for billige boliger gennem eksempelvis bofællesskaber,”

Hvordan hænger det sammen, at man er imod Lynetteholmen og samtidig vil skaffe flere billige boliger? Flere boliger giver vel alt andet lige lavere priser på boligmarkedet?

”Det har vi ikke set indtil nu, selvom det har været fortællingen i mange år. Der eksisterer muligheder for at lave flere billige boliger. Dels er der stadig steder, hvor der kan bygges, der er tomme bygninger, som kan laves om til boliger, og endelig kan luksusboliger, som ikke kan sælges, laves om til billige boliger.”

Hvordan ville du have det med at sidde som teknik- og miljøborgmester og administrere projektet Lynetteholmen, som ser ud til at blive til virkelighed?

”Det er set før, at når tiden nærmer sig, kan den folkelige modstand lykkes med at stoppe store prestigeprojekter. Hvis det mod forventning skulle blive vedtaget, er det vilkårene som borgmester, at der indimellem er flertal imod én, og så må man administrere flertallets beslutning bedst muligt.”

Vil fremme alternative boligformer
Netop boligpolitikken er altså et andet område, der fylder meget for Line Barfod. En del er bestemt fra Christiansborg, og her ønsker den nyvalgte spidskandidat større selvbestemmelse for kommunerne.

Hun foreslår for eksempel, at kommuner skal kunne kræve i lokalplaner, at op til 50 procent af nybyggeriet skal være almene boliger. I dag er tallet 25 procent – en mulighed som blev vedtaget under Helle Thorning-Schmidts (S) statsministertid.

Derudover ønsker Barfod øget mulighed for kommuner til at fremme alternative boformer så som bofællesskaber på tværs af generationer. Byens borgere skal have større ejerskab over byudviklingen, mener hun.

”Det er en demokratisering af boligmarkedet, og det er med til at gøre det billigere. Du sparer de 20-25 procent i profit, som developeren normalt skal have ud af at bygge. Derudover er det et spørgsmål om at få et større socialt fællesskab og nogle mindre boliger, når man deles om fællesarealerne,” siger Line Barfod.

Først venter altså et 2021 med en valgkamp. Barfod regner med at skulle deltage i Enhedslistens gruppemøder på Københavns Rådhus i tiden frem mod valget. Derudover skal hun have hilst på sine kommende kolleger på Rådhuset.

”Flere af dem kender jeg enten fra Christiansborg eller mit arbejde som advokat. Så jeg kender nogen i stort set alle partier. Og ellers må vi sætte os ned og få en kop kaffe, når man må mødes igen,” siger Line Barfod.

red@altinget.dk