Socialdemokratiets talentfabrik fylder 100: I DSU lærer man at komme til tops

“I er vores væksthus, og det bliver I ved med at være."

Sådan sagde statsminister og tidligere DSU-medlem Mette Frederiksen, da hun fredag eftermiddag talte til Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms 100-års jubilæumsreception. 

"I er det rum, hvor man kan tænke både konkret og abstrakt. I skærper, når I er bedst, hvad det vil sige at være socialdemokrat, og I bliver ved med at støbe det fundament, vi andre står på," fortsatte statsministeren sin tale ved receptionen, der foregik i festsalen på Arbejdermuseet i København.

Her var hundredvis af både nuværende og tidligere medlemmer af ungdomspartiet samlet under salens røde faner for at skåle i rødvin og fadøl, synge arbejdersange og sammen fejre 100-året for stiftelsen af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

17 ud 20 ministre fra DSU
Statsministerens betegnelse af DSU som et socialdemokratisk væksthus er en dækkende beskrivelse.

Ud af de tyve ministre, der udgør holdet i Mette Frederiksens regering, har blot afhopperen fra Enhedslisten, Pernille Rosenkrantz-Theil, og de tidligere SF'ere, Astrid Krag og Mattias Tesfaye, aldrig haft medlemskort til ungdomsforeningen.

Den høje frekvens af tidligere DSU'ere på ministerholdet skyldes ifølge Frederik Vad Nielsen, der har været formand for ungdomsorganisationen siden 2017, at man i DSU får alle de kompetencer, det kræver at nå til tops i politik.

“De mennesker, der kommer her, er brændende engagerede for at gøre verden til et bedre sted. De kæmper sindssygt hårdt for det, og de lærer noget om, hvad det vil sige at sætte sig for bordenden og både have evnerne, viljen og magten til at gøre sig gældende,” siger han. 

Men DSU har ikke kun fostret langt størstedelen af det socialdemokratiske ministerhold. Også den socialdemokratiske kernepolitik har DSU-dna, mener Frederik Vad Nielsen.

“Det er helt fantastisk, at fejringen af 100-året falder sammen med, at vi har den mest socialdemokratiske regering i 30 år. Mange af ministrene har været her, og de bærer de tanker og ideer, som vi har skabt, med ind i regeringsbygningerne,” siger han og nævner som eksempler socialdemokratiske mærkesager som den værdige tilbagetrækning for nedslidte, opgøret med kapitalfondes opkøb af boliger og det stærke fokus på socialt udsatte børn. 

Ingen skole for twitterkrigere
DSU blev stiftet for hundrede år siden, den 8. februar 1920.

Det skete, efter at et flertal af det hedengangne Socialdemokratiske Ungdomsforbund (SUF) i protest mod Thorvald Staunings ledelse af Socialdemokratiet og tætte samarbejde med Det Radikale Venstre i 1919 havde forladt ungdomspartiet og grundlagt Venstresocialistisk Parti, der dog kort efter blev en del af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).

I tiden efter stiftelsen af DSU voksede det nye ungdomsparti hurtigt og havde i mellemkrigstiden op mod 40.000 medlemmer.

Men i årtierne efter Anden Verdenskrig tabte organisationen igen opbakning, og gennem de seneste år har DSU haft omkring 2.000 registrerede ungdomspolitiske aktive under 30 år.

Alligevel er ambitionen stadig at være venstrefløjens bredeste politiske ungdomsorganisation, siger Frederik Vad Nielsen.

“DSU kan ikke bare være en twitterkriger- og politikerskole, for så får vi ikke en bred ungdomsbevægelse. Vores ambition er, at samle alle de unge, der kæmper for deres fag, deres uddannelse og klimakampen i alle mulige andre bevægelser, og sørge for, at DSU bliver den naturlige politiske overbygning for dem,” siger han.

”Vi skal være det sted, hvor afstanden mellem tanke og handling er kortest. Vi vil være det sted på venstrefløjen, hvor unge mennesker har mest indflydelse på deres eget liv." 

Roser og kindkys
Socialdemokratiet og DSU har gennem årene haft et svingende forhold til hinanden, hvor ungdomsorganisationen i perioder har været meget kritisk over for den førte politik.

Gennem de senere år har kritikken fra DSU-formænd som Peter Hummelgaard, Camilla Brejner Schwalbe og Alexander Grandt Petersen været målrettet Socialdemokratiets økonomiske politik efter finanskrisen, EU-politikken under Mette Frederiksen og udlændingepolitik i årene efter flygtningekrisen. 

Men forholdet mellem DSU-formand Frederik Vad Nielsen og statsminister Mette Frederiksen lader til at være helt i top.

"Eminent formand, I har valgt. (...) I kan være stolte, når I sender ham af sted. I kan være trygge. Det er jeg," roste Mette Frederiksen i talen, inden hun gav DSU-formanden et stort knus og kys på kinden på vej ned fra festsalens scene. 

Og kærligheden virker gengældt.

"Jeg er ikke bekymret for de næste fire år," siger Frederik Vad Nielsen, da Altinget spørger ham, hvad han ser som de største brudflader mellem DSU og Socialdemokratiet.

"Vi presser dem"
I stedet bekymrer DSU-formanden sig for, om Socialdemokratiet på længere sigt er parat til at finde de i hans optik rette løsninger på den grønne omstilling, så den ikke får negative konsekvenser for velfærdsstaten. 

"Højrefløjen er ved at købe ind på, at klimaet og den grønne omstilling skal finansieres på finansloven. Men jeg frygter, at det bliver et spørgsmål om velfærd eller klima. Socialdemokratiet er nødt til at anvise en tredje finansieringsvej til den grønne omstilling," siger han og fortsætter: 

"Vi skal ikke være bange for statslån og for at bruge af de enorme overskud, vi har i udlandet. Min generation har mere råd til at have 30 milliarder mere i gæld på de offentlige finanser om tyve år, end vi har råd til, at klimaproblematikken ikke bliver løst." 

Mangler den socialdemokratiske regering klimapolitiske ambitioner?

“Vi presser dem på finansieringsdelen. De har mange gode ideer, men de er nødt til snart at træffe et valg om finansiering."

daniel@altinget.dk