Snit af målinger: Socialdemokratiet nærmer sig niveauet før OK18

RISBJERGSNITTET: Socialdemokratiet står til det bedste valgresultat siden februar 2018, og inden dramaet om en ny offentlig overenskomst brød ud i lys lue.

Hvis der var folketingsvalg i dag, tyder meget fortsat på, at oppositionen ville overtage magten i Danmark.

Ifølge det nyeste snit af målinger, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget, står oppositionspartierne til at få 51,6 procent af stemmerne, hvilket bliver omvekslet til 92 mandater i Folketinget.

Selvom der ikke er sket den store udvikling på kort sigt, kan Socialdemokratiet notere sig en lille fremgang, der er med til at give partiet det bedste resultat siden snittet af målinger i februar for et år siden.

”Ser man på de store linjer, er Socialdemokratiet langsomt ved at vinde det land tilbage, partiet tabte under den ophedede diskussion om OK18. Her placerede partiet sig uheldigt, og det genoplivede skyggerne fra Corydon-tiden,” siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

Læs Erik Holsteins vurdering af, hvorfor Socialdemokratiet genvinder tabt terræn, og se hele snittet af målinger på Altinget: christiansborg.

Forrige artikel Alternativet udvider partiledelsen på ekstraordinært landsmøde Alternativet udvider partiledelsen på ekstraordinært landsmøde Næste artikel Dagens overblik: Centralt mål i regeringens sundhedsudspil møder en mur Dagens overblik: Centralt mål i regeringens sundhedsudspil møder en mur