Snit af målinger: Konservative står til bedste valgresultat siden 1994

Konservative styrer mod et rekordvalg.

Hvis der var valg i dag, ville partiet mere end fordoble sit antal af folketingsmedlemmer.

Det viser et kvalitetsvejet snit af meningsmålingerne i februar, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Ifølge snittet af målinger står Konservative til at få 13,6 procent af stemmerne, hvilket vil udløse 25 mandater. Det er et markant spring fra partiets nuværende 12 pladser i Folketinget.

Holder tallene stik, vil partiet formentlig også blive det største i den borgerlige lejr. Venstre står nemlig til at få 11,6 procent af stemmerne og 21 mandater. Snittet af målinger har dog en statistisk usikkerhed på 1,4 procentpoint, og derfor kan det indtil videre kun konkluderes, at der er dødt løb mellem de to borgerlige partier.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Lykkes det for Konservative at fastholde den nuværende tilslutning, vil det give partiet det bedste valgresultat siden 1994, hvor partiet fik 15 procent af stemmerne.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Fremgangen startede med VLAK-regeringen
Den konservative succes i meningsmålingerne er blandt andet et resultat af Venstres nedsmeltning. En del af de tidligere Venstre-vælgere er nemlig i stedet sprunget over til Konservative.

Men fremgangen havde allerede sin begyndelse for mere end fire år siden. Det siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Ifølge ham startede det allerede, da Konservative i slutningen af november 2016 sammen med Liberal Alliance blev en del af Lars Løkke Rasmussens Venstreledet regering.

”Her fik de valgt nogle gode ministerposter frem for alt justitsministerposten til Søren Pape, der indtil da havde haft rigtig svært ved at markere sig som leder,” siger Erik Holstein og tilføjer, at tilslutningen sidenhen er blevet udbygget, fordi Konservative et af de få partier i blå blok uden uro:

”Efter valget har Konservative profiteret af de samtidige kriser hos Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der er simpelthen blevet et kæmpe hav af hjemløse vælgere at fiske i. I årtier fremstod Konservative som borgerkrigenes og paladsrevolutionernes parti, men i dag står de tilbage som en stabil enhed midt i blåt kaos.”

Artiklen fortsætter efter grafen.

To blå statsministerkandidater
Mens Konservative er i færd med at kravle forbi Venstre i meningsmålingerne, rejses der på ny et spørgsmål om, hvorvidt Jakob Ellemann-Jensen er det naturlige valg som blå bloks statsministerkandidat. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har tidligere sået tvivl om, hvorvidt de vil pege på Venstres formand.

”Det havde været utænkeligt indtil for et par måneder siden, men nu kan det ikke længere udelukkes. Både DF og Nye Borgerlige står tættere på Pape end på Ellemann, og bliver Konservative større end Venstre ved næste valg, kan Pape få chancen,” siger Erik Holstein.

Konservatives partiformand Søren Pape Poulsen har indtil afvist at forholde sig til spørgsmålet, og det behøver han heller ikke gøre lige foreløbig, mener Altingets politiske kommentator:

”Man kan sagtens køre med to blå statsministerkandidater, så længe det foregår på en civiliseret måde. Det gjorde V og K op til valget i 1994, og det var heller ikke på forhånd sikkert, at det var den konservative Poul Schlüter og ikke Venstres Henning Christophersen, der skulle være statsminister, da de borgerlige tog over i 1982.”

Indtil videre er dog også for tidligt at dømme, hvorvidt Konservative overhovedet kan overtage posten som landets største borgerlige parti, understreger Erik Holstein.

”Venstre er gået fra krise til krise siden valget, men med Støjberg og Løkke ude, ser det ud til, at Ellemann får en chance for at stabilisere skuden. Vi skal hen på den anden side af efterårets kommunalvalg, før vi kan få et klart billede.”

Venstre ligger fortsat på ”katastrofalt lavt niveau”
Venstre blev ramt af en markant tilbagegang i januar, hvor partiet i løbet af blot en måned faldt med 4,8 procentpoint i snittet af målinger. Det skete i kølvandet på, at den tidligere formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen forlod partiet, og Inger Støjberg stoppede som næstformand.

Februar har heller ikke været stille. I begyndelsen af måneden tog Støjberg nemlig konsekvensen af sin konflikt med Jakob Ellemann-Jensen og meldte sig ud af partiet. Udmeldelsen synes dog ikke at have ramt opbakningen til Venstre. Partiet er faldet 0,8 procentpoint i løbet af den seneste måned, hvilket er indenfor den statistiske usikkerhed.

”Umiddelbart ser det ikke ud til, at Venstre mister mere terræn, efter Støjberg forlod partiet. De vælgere, der sympatiserer med hende, smuttede tilsyneladende, da hun røg som næstformand. Men man skal lige huske, at selvom Venstre måske stabiliserer sig omkring 11-12 procent, er det en stabilisering på et katastrofalt lavt niveau. Det er jo hvert andet medlem af Venstres folketingsgruppe, der skal ud på jobmarkedet, hvis det her holder,” siger Erik Holstein

Hvordan kan Venstre vende nedturen? 

”Første forudsætning at undgå mere intern uro. Dernæst skal man have udviklet en klar politisk linje, så de fremtidige diskussioner kommer til at stå om politik frem for om personer. Venstres nylige udlændingeudspil var et vigtigt skridt, det dækker af over for mange af Støjbergs vælgere,” siger Altingets politiske kommentator med henvisning til det udlændingeudspil, som Venstre præsenterede 3. februar.

Ro i rød blok
I den anden side af Folketinget er der alt andet end uro. Opbakningen til regeringen og dets støttepartier har ikke ændret sig nævneværdigt i løbet af de seneste par måneder. Samlet set står partierne til at få en sikker valgsejr og 95 mandater i Folketinget.

Hovedparten af de mandater vil tilfalde regeringspartiet. Socialdemokratiet står fortsat til at få en stemme fra næsten hver tredje vælger. Ifølge Erik Holstein er det ikke sikkert, at partiet kan fastholde alle de nye vælgere. Men det vil være overraskende, hvis partiet ikke ender med et forbedret valgresultat:

”Der skal ske meget mærkelige ting, hvis Socialdemokratiet ikke får en pæn valgsejr. Forholdet mellem regeringen og dens støttepartier er bedre end længe, og de blå partier virker til tider helt desperate, når de skal finde et eller andet kritikpunkt. Det gør spillet lettere for Mette Frederiksen,” siger han.

Socialdemokratiet fik 25,9 procent af stemmerne ved valget i 2019 og 48 pladser i Folketinget.

red@altinget.dk