SMV'erne kritiserer anbefalinger fra Erhvervsministeriets eksperter: "Virksomheder skal have et retskrav på kompensation"

Forud for torsdagens drøftelser i Folketinget om de principper, som Erhvervsministeriets arbejdsgruppe afleverede 30. december, sender erhvervsorganisationen SMVdanmark en bredside afsted mod ministeriets eksperter.

Et vigtigt punkt glimrer ifølge SMVdanmark ved sit fravær blandt de 18 principper, som arbejdsgruppen er nået frem til:

Et retskrav på kompensation.

"Arbejdsgruppen misser sådan set det vigtigste, som er, at virksomheder skal have et retskrav på kompensation, når de bliver udsat for restriktioner," siger cheføkonom i SMVdanmark, Martin Kyed, og tilføjer: 

"Paragraf 27 havde fokus på juridisk beskyttelse af virksomheder, men det er ikke det, der er i fokus i den her rapport."

Han henviser til, at der i Epidemilovens paragraf 27 tidligere var et retskrav, men det var kun gældende frem til marts 2020.

SMVdanmark står ikke alene med kritikken af det manglende retskrav. Berlingske melder nemlig, at der blandt aftalepartierne er en hård politisk modstand mod rapportens anbefalinger.

Cheføkonom efterspørger bestemte juridiske eksperter

Det manglende retskrav er et udtryk for eksperternes forkerte prioritering, lyder det.

"Der er jo ikke ret meget tvivl om, at hovedfokus i arbejdsgruppen har været samfundsøkonomi. Det skulle man jo tro, at en økonom som jeg vil sætte pris på. Men der er noget her, der er vigtigere," siger Martin Kyed.

Han savner et juridisk fokus i den 134 sider lange rapport.

Det kunne man have løst ved at inddrage flere juridiske eksperter i arbejdsgruppen, argumenterer han og fremhæver selv Frederik Waage og Kristian Lauta som eksempler på to eksperter, der kunne være blevet inviteret med i arbejdet.

Ud af arbejdsgruppens seks medlemmer er fem økonomer, mens én er lektor i jura.

"Det er svært at se det som andet end et bevidst valg. Det har ikke været jura, som det skulle handle om. Det skulle mere handle om makroøkonomi," siger SMVdanmarks cheføkonom og fortsætter:

"Men det her drejer sig grundlæggende om, at man ændrer forretningsvilkårerne for nogle virksomheder, og når staten gør det, kræver det, at der er noget lovgivning på plads, som holder staten i ørerne og sørger for, at virksomhederne ikke bliver kørt over."

Altinget har bedt Erhvervsministeriet om at svare på kritikken, men ministeriet henviser i stedet til Birthe Larsen, der er lektor i økonomi ved CBS og en af eksperterne bag rapporten.

Hun svarer således til kritikken om manglende retskrav: 

"En virus påvirker potentielt alle personer i en økonomi, både virksomheder, arbejdere og folk uden for arbejdsmarkedet. Også uden restriktioner. Selv uden restriktioner kan det derfor give mening af have hjælpepakker, det vil sige ved indgangen til en ny pandemi vurderes omfanget af hjælpepakker og eventuelt restriktioner."

{{toplink}}

"Fundamentale problemer ved at skabe et forsikringsprodukt"

I rapportens sjette princip lyder det, at "hvis gentagne epidemiske sundhedskriser på sigt viser sig at være 'new normal', bør det undersøges, om de økonomiske konsekvenser heraf i højere grad kan og bør håndteres via forsikringsordninger".

Men det giver ingen mening, lyder kritikken fra SMVdanmark.

"Der er nogle fundamentale problemer ved at skabe et forsikringsprodukt på det her. Der er ikke nogen, der vil turde at lave en forsikring på det, for de ved ikke, om det bliver en samlet regning på 5 milliarder kroner eller 50 milliarder kroner," siger Martin Kyed.

Den ene del af kritikken går altså på, at et forsikringsselskab ikke ville kunne gætte sig til, hvad en årlig præmie skulle sættes til. Men der er også en anden del, lyder det.

"Krav om finansiel stabilitet gør, at forsikringsselskaber typisk går ud og genforsikrer sig på internationale markeder. Men det findes simpelthen ikke på det her område. I en pandemi bliver hele verden ramt samtidig, så det internationale forsikringsmarked vil ikke fungere i den sammenhæng," siger han.

Han mener yderligere, at virksomheder ganske givet vil forsøge at polstre sig mod restriktioner i fremtiden, men at de "ikke bare kan tage en regning på 50 milliarder kroner som et greb i lommen".

Her svarer Birthe Larsen, at hun ikke mener, at der er nogen modstrid mellem Martin Kyeds kritik og det, der står i rapporten. 

Hun henviser til, at der i rapporten bliver taget hensyn til, at der er "en række hindringer for etableringen af sådanne ordninger".

SMVdanmark: Ikke mange af vores forslag er med i rapport

At rapporten fra Erhvervsministeriets arbejdsgruppe først blev afleveret 30. december, møder også kritik.

"Der er jo ikke brudt nogle regler. De skulle bare udkomme i 2021. Men det er også på et tidspunkt, hvor hele Danmark er gået på juleferie og er ved at pynte op til nytår. Det er godt nok heller ikke lang tid, partierne og organisationerne har haft til at forholde sig til materialet, før det nu skal til at forhandles. Det kunne have været et fint signal, at man tager noget så centralt lidt mere seriøst," siger Martin Kyed.

Birthe Larsen svarer, at man kunne have overvejet, om det ville have givet mening at vente med rapporten til efter pandemien, så man kunne få et mere samlet billede af udviklingen gennem hele pandemien, men at de i stedet valgte at leve op til kravene og få så meget materiale som muligt med inden årets udgang.

SMVdanmark har selv siddet med i en følgegruppe til arbejdsgruppen. Følgegruppen har bestået af erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og kultur- og fritidslivet.

"Vi har haft mulighed for at give input til, hvilke ting vi mener, virksomhederne har krav på. Men det er ikke mange af dem, som er blevet taget med i den endelige rapport. Vi har for eksempel gjort opmærksom på, at der selvfølgelig skal være en klageadgang," siger Martin Kyed og begrunder:

"Det er ikke en reel løsning at tilsande et retssystem og påføre virksomhederne endnu flere omkostninger ved retssager. Så vi har gjort opmærksom på, at man bør have en mere klar klageadgang."

pin@altinget.dk