Uvidenhed, selvpromovering og ekstreme udtalelser: Skolelederne kritiserer Christiansborg efter sager i Borup og Agedrup
"Vi mangler at høre fra en fløj af politikere, der står op for vores folkeskole og børnesyn," siger Skoleledernes formand efter intens dækning af enkeltsager på folkeskoler i Borup og Agedrup. Han frygter, at debatten vil få indflydelse på de igangværende forhandlinger om et nyt folkeskoleforlig.
Mediernes dækning af to sager med utilfredse forældre på folkeskoler i Køge og Odense har vakt kritik, men nu retter Skolelederforeningens formand skytset mod Christiansborg.
Claus Hjortsdal er nemlig ikke imponeret over, hvordan politikerne har tacklet sagerne:
"De har brugt dem til at promovere sig selv og gøre sig til dommere over noget, de ikke har indsigt i. Mange af dem har desuden udvist en håbløs uvidenhed om lovgivningen. Så det har været uskønt og trist at være vidne til," siger han.
{{toplink}}
Han ærgrer sig over, at debatten har været ensidig:
"Der er en række politikere, som har glimret ved deres fravær. De højtråbende strammere har fået lov at sige fuldstændig ekstreme ting og bruge ord som voldsmænd og voldtægtsmænd om små børn i 1. og 2. klasse uden noget modspil," siger han.
"Vi mangler at høre fra en fløj af politikere, der står op for vores folkeskole og børnesyn."
Vil du nævne navne på, hvem du sigter til?
"Nej, men det står enhver frit for at google, hvem der har været ude og udtale sig."
Flere medier har de seneste uger berettet om, at elever i indskolingen på Borup Skole i Køge har udsat hinanden for krænkende adfærd, trusler og vold. Siden har forældre til elever på Agedrup Skole i Odense sendt et bekymringsbrev om lignende forhold.
Grundlovsstridige og uetiske forslag
Dansk Folkeparti kom mandag med et udspil til hårdere sanktioner for brud på skolers ordensregler.
Partiet foreslår blandt andet, at voldelige elever skal kunne bortvises uden garanti for undervisning på en anden skole.
Claus Hjortdal kritiserer i et opslag på LinkedIn udspillet:
"En del af forslagene er overflødige, et af dem er grundlovsstridigt og to af dem er uetiske," skriver han.
Han henviser til Grundloven og Folkeskoleloven.
"Børn har ret til og krav på gratis undervisning," siger han.
Udover Dansk Folkeparti har også Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne efterspurgt bedre muligheder for at bortvise elever i folkeskolen.
DF vil også se på reglerne for lærernes magtanvendelse.
"Lærernes muligheder for at anvende magt bør fremgå klart og tydeligt af loven, så de kan handle beslutsomt og håndfast," lyder det i udspillet.
Alex Ahrendtsen (DF) mener sagtens, man kan skærpe ordensbekendtgørelsen uden at komme på kant med lovgivningen.
"Jeg har været optaget af at få mere disciplin i skolen i ti år. Det er en grov anklage, at det skulle handle om at promovere mig selv," siger han til Altinget og tilføjer:
"Min opgave som politiker er bredere end Claus Hjortdals. Han er optaget af at beskytte skolelederne, mens jeg er optaget af hensynet til elever, forældre, lærere og skolen som helhed."
Bekymret for forhandlinger
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) holdt i sidste uge møde med ordførere fra Folketingets partier om sagerne fra Køge og Odense.
På et efterfølgende pressemøde gav ministeren udtryk for et ønske om at skærpe ordensbekendtgørelsen.
Ministeren har desuden bestilt et overblik over, om de to sager er udtryk for en generel tendens på landets skoler. Derefter vil han se på, om der er behov for flere sanktionsmuligheder, når elever overtræder ordensreglerne.
Claus Hjortdal er bekymret for, om debatten får indflydelse på de folkeskoleforhandlinger, som i øjeblikket foregår i Børne- og Undervisningsministeriet:
"Jeg håber ikke, de her enkeltsager får lov at fylde for meget og ændrer dagsordenen i forhandlingslokalet. Lige før vinterferien talte vi om inkluderende fællesskaber, men nu taler vi om segregering og sanktionsmuligheder."
Diskussionen af skolernes ordensbekendtgørelse hilser han velkommen:
"Vi har ikke brug for begrebet at smide ud. Men det er fint at diskutere, hvad vi gør, når der opstår problemer."
Ministeren overvejer, om I skal have flere sanktionsmuligheder i værktøjskassen. Har I brug for det?
"Her er det vigtigt, at man forstår, at vi har flere værktøjskasser. Vi har en værktøjskasse på skolen, og så har vi en værktøjskasse hos Socialforvaltningen, hvis der skal laves indsatser i familien. Og så har vi PPR, hvis man skal lave udredninger eller overvejer specialtilbud. Så hvis de tre instanser spiller sammen, så har vi nogle fornuftige rammer, hvis der ellers er økonomi til de tiltag, der skal til."
-- Artiklen er opdateret med citater af Alex Ahrendtsen tirsdag eftermiddag --
{{toplink}}
Centrumhøjre-vælgere vil helst have Vanopslagh som statsminister. Troels Lund og Pape er sat helt af
Regioner får kritik for at bryde central rettighed for børn og unge i psykiatrien: Nu vil de have den ændret
