Skattevæsnet sagsøger selskaber for 11 milliarder ud af de tabte 13
SVINDEL: Regeringen forventer at kunne sagsøge private aktører for en stor del af de knap 13 milliarder, staten er blevet snydt for. Men hvor meget man reelt kan hente hjem, ”ved jeg ikke noget om,” siger ministeren.
De danske skattemyndigheder går nu efter at hive størstedelen af de milliarder, som statskassen er gået glip af i en historisk stor svindelsag, tilbage.
I alt 11 milliarder kroner forventer man at kunne sagsøge selskaber for i 50 civilretlige sager. Det kunne skatteminister Karsten Lauritzen (V) onsdag formiddag fortælle ved et pressemøde.
”Når vi gør det her, handler det jo om, at det er myndighedernes pligt - og min pligt som skatteminister - at gøre alt, hvad vi kan for ikke bare at fange svindlerne, men også at få så mange penge som overhovedet muligt tilbage i den danske statskasse. Ikke mindst af hensyn til danskernes retsfølelse og muligheden for at genopbygge tilliden til skattevæsnet,” sagde ministeren.
Snydt for 12,7 milliarder
Svindel med det, der hedder udbytteskatten, har i alt kostet de danske skatteborgere 12,7 milliarder kroner.
Imens bagmandspolitiet (SØIK) arbejder på at kunne sigte bagmændene bag svindlen, går skattevæsnet nu efter de private selskaber, som har hjulpet svindlerne på vej, for eksempel pensionsselskaber og skatterådgivere. Det er især udenlandske selskaber, der er i søgelyset, men ministeriet nævner i sin pressemeddelelse onsdag ingen konkrete navne.
Og selv om Karsten Lauritzen erklærede sig meget tilfreds og glædede sig over, at arbejdet nu går ind i en ny fase, måtte han erkende, at kampen ikke er vundet endnu.
At sagerne nu kan føres ”er ikke det samme, som at pengene i morgen ender tilbage i statskassen, men vi har en forventning om, at en væsentlig del kan komme hjem,” sagde han.
”Hvor mange penge ud af det beløb, vi nu sagsøger for, vi vinder, det ved jeg ikke noget om,” sagde Karsten Lauritzen.
Komplicerede sager forude
Han pegede på, at der er tale om ”meget komplicerede sager”, som nu skal føres ved udenlandske domstole. Men når skattemyndighederne indleder sagerne, er det ”naturligvis”, fordi de mener, at der er noget at komme efter.
Ministeren fremhævede også, at bagmandspolitiet allerede har beslaglagt midler for 2,7 milliarder kroner som led i deres strafferetlige efterforskning – det er altså et andet spor end de civilretlige sager for 11 milliarder, Karsten Lauritzen havde fokus på onsdag.
Bagmandspolitiets efterforskning har ifølge skatteministeriet ført til ransagninger, afhøringer og oplysninger fra banker, pengeinstitutter og virksomheder. Dermed har man kunnet beslaglægge penge på bankkonti, aktier og ejendomme i udlandet for 2,7 milliarder. En stor del er beslaglagt i vores naboland Tyskland.
Men disse penge er ikke endeligt tilbage i statskassen, før der ligger en fældende straffedom.
Og så er der det andet spor: De civilretlige sager for 11 milliarder.
Her er det nye, at skattemyndighederne og Kammeradvokaten nu vurderer, at bagmændenes hjælpere, som har muliggjort svindlen, kan holdes ansvarlige.
Dagens overblik: Mette Bock er under pres i medieforhandlinger
11 organisationer går sammen om grøn investeringsstrategi
