Så meget skal der spares i USA

USA: De meget omtalte automatiske nedskæringer på USA's offentlige budget starter i dag. Læs, hvem der rammes, og hvor meget der skal spares.

WASHINGTON DC - Så oprandt den store sequester day.

1. marts er skæringsdatoen for en nedskæringsbølge på 85 milliarder dollar, der rammer USA's offentlige budgetter som en konsekvens af, at det er mislykkedes for de to store partier, Demokraterne og Republikanerne at finde et kompromis om, hvor og hvordan der skal spares. Den konkrete ordre om at igangsætte besparelserne ventes underskrevet af præsidenten kl. 12 amerikansk tid i dag.

Men hvad betyder "sequestration" egentlig helt konkret? Ud over at supermagtens samlede gæld vil falde betydeligt som konsekvens af indgrebet - til 845 milliarder dollar i år, hvilket er en betragtelig nedgang fra de 1,4 billioner dollar, den opgjorte samlede gæld løb op i ved udgangen af 2009.

For at belyse dette har Altinget.dk lånt to lister - en overordnet og en konkret med eksempler - begge med tal fra hovedstadens respekterede (moderat liberale) avis, Washington Post - der har dem fra Kongressens upartiske budgetkontor (CBO).

Hvad er friholdt fra spareøksen?
Først og fremmest alle de obligatoriske (dvs. lovbundne) programmer, som Medicaid og Social Security samt visse midlertidige nødhjælpsprogrammer til lavindkomst-programmer (TANF) og madkuponer (SNAP). Visse sociale støtteprogrammer bliver dog skåret ned, især støtte til kvinder, spædbørn og børn (WIC) og den såkaldte Home Energy Assistance (LIHEAP).

Hvor meget bliver der skåret i 2013?
• 42700 millioner dollar på forsvaret (7,9 procent af de samlede udgifter).
• 28700 millioner dollar i indenlandske diskretionære nedskæringer (5,3 procent).
• 9,9 milliarder dollars i nedskæringer på Medicare (2 procent nedgang).
• 4 milliarder dollar i andre obligatoriske nedskæringer (i alt 5,8 procent på ikke-forsvarsrelaterede programmer, og 7,8 procent på obligatoriske forsvarsprogrammer).
Alt i alt 85,4 milliarder dollars i nedskæringer.

Flere nedskæringer af samme type vil komme til i 2014, hvis politikerne bliver ved med ikke at kunne enes. Og endnu senere, fra 2014 til 2021 vil der skulle skæres 87-92 milliarder dollars ud af det føderale budget hvert år, 109 milliarder dollar i alt. Øvelsen vil i øvrigt ikke gøre det helt af med et eneste støtteprogram. Målet er at reducere omfanget og rækkevidden af de eksisterende programmer, ikke at afskaffe dem.

Her er de mest synlige besparelser
• Flykøb - luftvåbenet og flåden: 3,5 milliarder dollar.
• Militære operationer: 13,5 milliarder dollar.
• Militær forskning: 6,3 milliarder dollar.
• Sundhedsforskning (National Institutes of Health): 1,6 milliarder dollar.
• Det amerikanske center for sygdomsbekæmpelse og forebyggelse (Centers for Disease Control and Prevention): ca. 323 millioner dollar.
• Grænsesikkerhed: ca. 581 millioner dollar.
• Håndhævelse af immigrationspolitikken: ca. 323 millioner dollar.

• Lufthavnenes sikkerhed: 323 millioner dollar.
• Head Start (et føderalt program til støtte for fattige børns skolestart): 406 millioner dollar (hvilket svarer til, at 70.000 børn ryger ud af programmet).
• FEMA's budget for katastrofehjælp: 375 millioner dollar.
• Offentlig boligstøtte: 1940 millioner dollar.
• FDA (USA's sundhedsstyrelse): 206 millioner dollar.
• NASA: 970 millioner dollar.
• Specialundervisning i skolerne: 840 millioner dollar.
• Energiministeriets program til sikring af USA's atomvåben: 650 millioner dollar.
• The National Science Foundation: 388 millioner dollar.
• Forbundspolitiet, FBI: 480 millioner dollar.
• Det føderale fængselssystem: 355 millioner dollar.
• State Departments diplomati: 650 millioner dollar.

• Globale sundhedsprogrammer: 433 millioner dollar
(herunder the Millennium Challenge Corp, der skal sikre, at USA lever op til de globale millennium-mål med 46 millioner dollar samt USAID (det amerikanske svar på DANIDA): 291 millioner dollar.
• SEC (Securities and Exchange Commission) der kontrollerer statens finansielle håndtering af værdipapirer og investeringer: 75.600.000 dollar.
• Holocaust Museet i Washington: 2,6 millioner dollars.
• Library of Congress: 31 millioner dollar.
• Patent-og Varemærkestyrelsen: 156 millioner dollar
• USA's verdensberømte nationalparker vil også blive berørt og 128 ud af 561 tilflugtssteder for dyr (the National Wildlife Refuges) vil lukke (22,8 procent)

Derudover vil undervisning og bistand samt Tricare-programmet (der giver sundhedspleje til militært personale og deres familier) blive ramt.

Læs hele analysen af spareøvelsen på Altinget | USA (her). Artiklen kræver abonnement. En måneds abonnement koster 49 kr i intropris og kan tegnes her.   

 

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC og medstifter af bloggen USAnu.dk

Forrige artikel Eksperter: Historisk storoffensiv mod lærerne Eksperter: Historisk storoffensiv mod lærerne Næste artikel Nordsøpenge skal finansiere hurtigere tog Nordsøpenge skal finansiere hurtigere tog