S i kovending: Vil alligevel målrette exitprogram mod muslimer
EXIT: Socialdemokraterne foreslog i sidste uge et exitprogram til unge muslimer. DF foreslog en lignende model for et år siden, men dengang afviste Socialdemokraterne forslaget og kaldte det udansk.
Af Tine Toft Jørgensen
For kun et år siden afviste Socialdemokraterne et DF-forslag om at lave exitprogrammer målrettet muslimer.
Det var decideret ”udansk” og ”stempling af en religion”, lød det dengang fra partiets retsordfører, Trine Bramsen.
Men nu foreslår S-formand Mette Frederiksen selv særligt målrettede exitprogrammer rettet mod muslimske unge, der ”føler sig fanget i doktrinære, religiøse miljøer.”
Og ifølge ph.d. i interkulturelle studier med speciale i religiøs konvertering Mogens S. Mogensen, der har fulgt begge forslag, er hovedlinjerne de samme:
”Det er svært at se forskel på de to forslag,” siger han.
Mogens S. Mogensen påpeger, at der er mere symbolik og principper i begge forslag, end der er konkret indhold. Alligevel ser han ingen reel forskel.
”I og med at det retter sig mod muslimer generelt, der måtte føle sig fanget i miljøet, er den egentlige forskel, at socialdemokraterne drejer en ekstra gang på skruen ved helt konkret at ville tilbyde dem en ny identitet,” siger han.
Det nye forslag fra den socialdemokratiske formand kommer efter endnu en udtalelse fra en imam fra Grimhøj-moskéen i en TV 2-dokumentar, denne gang om stening og piskning af utro kvinder.
Religionsfrihed som argument
I marts for et år siden foreslog DF’s udlændingeordfører, Martin Henriksen, et exitprogram fra islam til den daværende socialminister, Manu Sareen (R).
Ordlyden på ministerspørgsmålet lød dengang: ”Vil ministeren tage initiativ til at oprette et exitprogram for muslimer, der ønsker at forlade islam?”
Dengang var Martin Henriksens argument, at mange muslimer har svært ved at bryde ud af religionens rammer, fordi de bliver mødt af et stort socialt pres.
”Vi ser jo desværre en række eksempler på, at nogen gerne vil forlade islam, men har svært ved at gøre det eller ikke tør, fordi de frygter repressalier fra visse grupperinger i de muslimske miljøer i Danmark,” sagde han dengang til Politiken.
Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, kaldte i 2015 Martin Henriksens forslag for ”udansk”. Dengang var det ifølge hende tilstrækkeligt med den radikaliseringspakke, som den daværende SR-regering havde iværksat.
Dengang sagde hun til Politiken:
”Vi har religionsfrihed i dette land. Og det betyder, at vi ikke fra politisk hold skal stemple nogen religioner som værre eller bedre end andre. Ønsker man at bryde med religioner – uagtet om det er Jehova, islam eller buddhismen, og har brug for hjælp – er det helt fair at se på det. Men at lave særlige tiltag målrettet særlige religioner er meget udansk.”
Også Radikale og Enhedslisten udtalte i 2015 skarp kritik af forslaget med ord som ”tankepoliti” og "gidseltagning af en hel religion". Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, advarede dengang DF’eren om at målrette forslaget mod muslimer og ikke de sociale kontrolmekanismer.
DF: S må gerne få æren
Et år efter har piben fået en anden lyd. Mette Frederiksen har med fem nye forslag kaldt til kamp, fordi Danmark ifølge hende står i dybe problemer i dele af det danske indvandrermiljø. Til Berlingske har hun kaldt kampen for et ”kollektivt anliggende” og sammenlignet det med kvindekampen.
Hendes forslag til exitprogram går umiddelbart på at tilbyde unge muslimer, der føler sig fanget i religiøse miljøer, en ny identitet og adresse.
Martin Henriksen byder i dag Mette Frederiksens forslag varmt velkommen:
”Når DF kommer med et forslag, virker det måske meget bombastisk. Vi foreslog det sådan set for at hjælpe nogle mennesker, der gerne vil have hjælp til at forlade et miljø, hvor de ikke føler sig hjemme længere,” siger udlændingeordføreren.
”At Socialdemokraterne tager et forslag op, som minder meget om noget, vi tidligere har sagt, kan jeg kun byde velkomment. Og hvis de vil have æren, skal de også have lov til det. Bare det bliver gennemført,” tilføjer han.
DF afviste i 2015, at deres forslag kunne indgå i den radikaliseringsstrategi, regeringen havde vedtaget et par måneder tidligere i januar 2015, men ifølge Martin Henriksen er DF nu åbne over for at koble det sammen:
”Det kan vi godt se på. Og hvis der kommer nogen fra andre religioner med brug for samme hjælp, skal de da ikke udelukkes,” siger han.
Problemet er kontrol, ikke muslimer
Mogens S. Mogensen kan sagtens se behovet for at hjælpe mennesker, der føler sig fanget i religiøse miljøer.
”Problemet er, at man målretter det islam, så man gør det til et religiøst problem i stedet for et socialt kontrolproblem. Man kan jo også finde de her problemer i Scientology-miljøer og hos Jehovas Vidner,” siger han.
Han ærgrer sig over, at situationer som udtalelserne fra Grimhøj-moskéen får politisk effekt uden at bygge på den nødvendige viden:
”Ingen undersøgelser tyder på, at det her problem er blevet større inden for det sidste år. Det er problematisk, at man agerer på en sag i medierne. For dem af os, der har fulgt, hvad der sker i de muslimske miljøer som Grimhøj, er det ikke nyt. Det kommer bare ud til en bredere kreds nu,” siger han.
Trine Bramsen har ikke ønsket at kommentere sagen.
Kollektivt borgmesteropråb: Drop så den omprioritering, Hjort
LO og arbejdsgiverne lancerer fælles flygtningeforslag
