S-borgmesterkandidat trækker sig efter porno-stunt

Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Viborg, Niels Dueholm, trækker sit kandidatur og genopstiller ikke, oplyser han i en pressemeddelelse.

Niels Dueholm trækker sig, efter at han sendte et link til pornografisk materiale i en mail til sine partifæller.

Linket lignede dog en socialdemokratisk web-adresse. Det var ment i spøg, men blev taget ilde imod af flere modtagere.

"Jeg er nået til den konklusion, at jeg trækker mig som spidskandidat, idet jeg ikke vil være anledning til yderligere splittelse i partiet lokalt," skriver Niels Dueholm i pressemeddelelsen.

Forrige artikel Her er årets nominerede til Folkemødets dialogpris Her er årets nominerede til Folkemødets dialogpris Næste artikel Lars Munch ny formand for Politiken-Fonden