Rokade i Radikale: Her er den nye ordførerkabale efter Friis Bach-exit

Radikale har fordelt ordførerposter mellem de seks folketingsmedlemmer efter Christian Friis Bach skiftede til Venstre. Få overblikket her. 

Den radikale folketingsgruppe er skrumpet fra syv til seks medlemmer. 

Det skete, da folketingsmedlem og tidligere minister Christian Friis Bach forlod partiet i sidste uge, hvor han skiftede til Venstre. 

Med den nye rokade bliver politisk leder Martin Lidegaard igen udenrigsordfører, ligesom han bliver ordfører for EU, Arktis og nordiske anliggender. Martin Lidegaard var udenrigsminister fra 2014-2015 i den daværende SR-regering. 

Stinus Lindgreen bliver ny forsvarsordfører, mens Zenia Stampe bliver landbrugsordfører. Katrine Robsøe bliver fiskeriordfører, udviklingsordfører samt havmiljø- og naturordfører. Hun får også ordførerskabet medie-, idræts-, og foreningsområdet.

Den radikale gruppenæstformand, Samira Nawa, overtager beskæftigelsesordførerskabet, som hun også tidligere har haft.

{{toplink}}

Partiets ordførerskaber fordeler sig nu således:

  • Martin Lidegaard er politisk leder, udenrigsordfører samt ordfører for EU, Arktis og nordiske anliggender
  • Samira Nawa er finansordfører, klima-, energi- og forsyningsordfører, skatteordfører, beskæftigelsesordfører og ligestillingsordfører
  • Zenia Stampe er kulturordfører, landbrugsordfører, retsordfører, udlændinge- og integrationsordfører, kirkeordfører og ordfører for landdistrikter
  • Katrine Robsøe er uddannelsesordfører, erhvervsordfører, miljøordfører, havmiljø- og naturordfører, fiskeriordfører, medie-, idræt- og foreningsordfører og udviklingsordfører
  • Stinus Lindgreen er sundhed- og forebyggelsesordfører, psykiatriordfører, transportordfører, forsvarsordfører, it- og digitaliseringsordfører, forskningsordfører og ordfører for kollektiv transport
  • Lotte Rod er børne- og undervisningsordfører, social- og boligordfører, kommunalordfører og ældreordfører

{{toplink}}

Forrige artikel Han blev kendt i TV 2's kolonihave-drama. Nu vil han ind i politik Han blev kendt i TV 2's kolonihave-drama. Nu vil han ind i politik Næste artikel Ny Carlsbergfondet får ny direktør Ny Carlsbergfondet får ny direktør