Risikerer Europa at lukke sig om sig selv? Ny plan for grøn industri deler vandene

BRUXELLES: Hvis man ikke vidste bedre, kunne man næsten tro, at Margrethe Vestager gemmer sig i de her dage.

I sidste uge forlod konkurrencekommissæren EU-hovedstaden uden at holde noget pressemøde om en længe ventet beslutning om forlængelse af lempelige kriseregler for national statsstøtte. Og når Kommissionen torsdag fremlægger en stor pakke med forslag til styrkelse af europæisk industri samt produktion af råstoffer, befinder Vestager sig næsten 9.000 kilometer væk i den colombianske hovedstad Bogota.

Den danske kommissærs besøg i Colombia, Chile og Brasilien er naturligvis også vigtige, og hendes rejse til Sydamerika denne uge har sikkert været planlagt længe.

Men alligevel: Det virker påfaldende, at netop Margrethe Vestager – der også er ledende næstformand med ansvar for industriel udvikling – ikke er til stede, når EU efter intense forberedelser præsenterer det gamle kontinents svar på USA’s statsstøtte og Kinas voksende dominans. Hun plejer ellers ikke at holde lav profil.

Kunne det mon være fordi, at Vestager ikke selv er så voldsomt begejstret for de nye forslag? Måske er hun i det hele taget utilpas ved det skred, der er ved at ske i Den Europæiske Unions handels- og industripolitik. Den tidligere økonomiminister og vicestatsminister er jo kendt som en forkæmper for den doktrin om åbne økonomier, fair konkurrence og frihandel, som også har været Danmarks politik i mange år.

Det er ikke lige frem det, der fremdeles foregår i Bruxelles lige nu.

Er protektionisme virkelig vejen frem?

Coronakrisen og Ruslands krig mod Ukraine får Europa til at slå ind på en noget anden vej end den, som EU befærdede, da Margrethe Vestager blev konkurrencekommissær i 2014.

Frigørelsen fra russisk gas og olie har rystet Europas økonomi og fremtvunget reformer af det europæiske elmarked. Nu betyder frygten for afhængighed af kinesiske råstoffer og unfair konkurrence fra både Kina og USA, at EU følger op med en serie forslag og beslutninger, der for få år siden ville være blevet set som protektionistiske og konkurrenceforvridende.

”Det er forståeligt nok, at EU gerne vil tage ved lære af kriserne ved at stræbe efter at blive mere uafhængig, effektiv og modstandsdygtig. Men bliver vi det ved at lukke det europæiske marked om sig selv? Nej, det er der intet, der tyder på,” siger den belgiske økonomiprofessor Reinhilde Veugelers fra universitetet i Leuven.

Professor Veugelers, der er tidligere økonomisk rådgiver for EU-Kommissionen, har også titel af seniorforsker tilknyttet tænketanken Bruegel i Bruxelles. Her har hun sammen med en række andre respekterede eksperter advaret om, at forslagene til en ny grøn industripolitik risikerer at give alvorligt bagslag.

”Der hersker en voksende vrangforestilling om, at gammeldags protektionisme og øget statsstøtte er den rigtige vej til både grøn omstilling og større konkurrencedygtighed. Det medfører desværre en risiko for, at Europa isolerer sig selv mere og mere, hvilket på længere sigt vil skade den europæiske økonomi,” siger hun.

En slående symmetri mellem Europa og USA

Der er flere forskellige ting i gang, som skal ses i sammenhæng. Meget af det er en direkte reaktion på USA’s kæmpe nye industripakke, Inflation Reduction Act (IRA), med op mod 2.600 milliarder kroner i støtte og skattefordele til amerikanske virksomheder. Det har skabt frygt for så skæv en konkurrence, at Europas egen grønne storindustri må flytte store dele af produktionen over på den anden side af Atlanten.

Men nu er der i stedet udsigt til ”en slående symmetri” mellem IRA og de nye europæiske tiltag. I hvert fald hvis man skal tro EU-Kommissionens formand, der lige har været på besøg hos præsident Biden i Washington for at diskutere netop dette.

”Kapløbet er i gang. Vi skal tage os sammen, hvis vi vil blive ved med at være frontløbere,” sagde den nu hjemvendte Ursula von der Leyen i en tale til Europa-Parlamentet onsdag.

Allerede i sidste uge kom konkurrencekommissær Vestagers (påfaldende diskret præsenterede) beslutning om at forlænge lempelige kriseregler for national statsstøtte frem til udgangen af 2025, såfremt støtten går til investeringer i vedvarende energi, grøn industri og ”strategisk udstyr” som batterier, solfangere, vindturbiner, varmepumper og andet.

Torsdag i denne uge følger Kommissionen så op med to helt nye forslag til regelsæt, der skal styrke europæisk produktion og sikre større uafhængighed.

To forslag skal indhegne EU’s grønne industri

Det ene af de nye forslag hedder ’Net Zero Industry Act’. Formålet med det er at beskytte og give særlige fordele til bestemte typer producenter og sektorer i Europas grønne industri.

Det andet forslag går ud på at indføre en ’Critical Raw Materials Act’. Det opstiller blandt andet mål for, hvor mange sjældne jordarter og andre vigtige råstoffer, EU selv skal kunne udvinde eller forarbejde.

Den slags direkte indgreb og forsøg på at styre de frie markedskræfter ved at slå ring om bestemte dele af europæisk industri giver nervøse trækninger i små frihandelslande som Danmark – og de seneste uger har der været meget tovtrækkeri frem og tilbage om arbejdet på de nye forslag.

Datoen for forslagenes offentliggørelse er blevet flyttet flere gange, og der har været en hel del forvirring om deres endelige form. Ifølge Altingets oplysninger afspejler den hektiske proces, at både medlemslande og EU-kommissærer har været meget uenige undervejs.

Derfor er der til det sidste spænding om, hvad Kommissionen præcist vil fremlægge torsdag. Vi har dog en meget god idé om den generelle retning.

Samarbejde og mål for vigtige råstoffer

I sin tale onsdag bekræftede Ursula von der Leyen rygter om, at der skal opstilles et mål om mindst 40 procents europæisk egenproduktion i den grønne sektor inden 2030. Det skal ske både ved hjælp af ”enklere systemer for statsstøtte,” ved at give EU’s grønne industri ”skattefordele” og gennem ”fleksibel udnyttelse” af Unionens pengekasser, som hun sagde.

Samtidig ønsker Kommissionen inden 2030 at forøge EU’s egen udvinding af afgørende industrielle råstoffer til 10 procent af Europas årlige forbrug, mens mindst 40 procent skal forarbejdes her i Europa. Ambitionen virker enorm i lyset af, at EU i dag importerer næsten hele vores forbrug af vigtige råstoffer som magnesium, litium, kobolt og sjældne jordarter fra primært Kina.

Efter mødet med Biden forsikrer Kommissionens formand, at der er aftaler på vej om privilegeret adgang til det amerikanske marked for europæisk producerede elbiler og batterier. Der kommer også et styrket samarbejde mellem EU og USA om vigtige råstoffer, så begge kan gøre sig mere uafhængige af Kina på det område.

Men Ursula von der Leyen understreger, at ”størstedelen af arbejdet stadig ligger hos os i Europa,” hvis vores industri skal kunne klare sig i fremtiden:

”Vi europæere må blive bedre til at opdyrke vores egen grønne industri. Vi må accelerere og forenkle vores procedurer. Og vi må give bedre adgang til både offentlig og privat finansiering,” sagde hun.

Uafhængige økonomer er bekymrede

Ved første øjekast giver det mening, at der er behov for mere beskyttelse af og støtte til Europas grønne industri – og at vi i højere grad må have vores egen forsyning af de nødvendige råstoffer til den industri. Men blandt uafhængige økonomer og eksperter i industripolitik er der bekymring.

Professor Reinhilde Veugelers fra universitetet i Leuven og hendes kolleger hos Bruegel i Bruxelles frygter, at EU vil støde andre vigtige handelspartnere på tværs af kloden fra sig. Med det resultat, at Europas økonomi i virkeligheden bliver svagere i stedet for stærkere og mere modstandsdygtig.

”Desuden må man minde om, at EU jo ikke er ét land med en fælles samlet økonomi, sådan som både USA og Kina er det. Europa har ikke et fælles budget til statsstøtte, og derfor kan vi ikke vinde i den type kapløb med amerikanerne og kineserne,” siger professor Veugelers:

”Den slags ved vi godt i små lande som Danmark eller her i Belgien. Lad os håbe, at større EU-lande som Tyskland og Frankrig ikke har glemt det,” siger hun.

Et land som Danmark er særligt udfordret

Hos Tænketanken Europa i København er cheføkonom Anders Overvad enig i analysen af, at EU risikerer at skyde sig selv i foden med alt for protektionistiske tiltag.

”Det er da paradoksalt, at EU først kritiserer den amerikanske fremgangsmåde med IRA, for så bagefter at vende rundt og forsøge på at gøre præcis det samme selv,” siger han.

Overvad tilføjer, at udviklingen desuden er særligt bekymrende for et lille land med en åben økonomi som Danmark.

”Når der bliver lukket op for al den her statsstøtte og særbehandling af visse former for storindustri, så risikerer det at forvride den interne konkurrence i EU. Tyskland og Frankrig har jo for eksempel flere penge end Danmark,” siger han:

”Alle anerkender, at Europas konkurrenceevne er under pres, og at der skal ske noget. Men er det her virkelig den bedste vej? For Danmark må spørgsmålet lige nu være, hvordan vi undgår at blive kørt over af de store lande og deres store industrier.”

thomas.lauritzen@altinget.dk