Risbjerg: Socialdemokraterne går frem efter dagpenge-forlig

RISBJERGS SNIT: Regeringens aftale om dagpengene med Enhedslisten giver klar fremgang til Socialdemokratiet og rød blok i målingerne. EL taber kun få vælgere, mens V går tilbage.

Dagpengeaftalen er måske vendepunktet for Socialdemokratiet og regeringen. Der er i hvert fald statistisk sikker fremgang i meningsmålingerne til S efter regeringens mere langsigtede og lempelige indfasning af dagpengereformen.

Aftalen med Enhedslisten giver S en fremgang på 1,6 procentpoint fra 15,7 til 17,3 pct. i Altinget.dks vægtede gennemsnit af maj måneds meningsmålinger, som er lavet af professor og valgforsker Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fremlagde regeringens dagpengeforslag 14. maj, og de fleste af månedens meningsmålinger er indsamlet efter denne dato.

Alle tre regeringspartier går frem efter dagpengeaftalen, og Enhedslisten går kun en smule tilbage. Samlet set giver det rød blok en pæn fremgang på 1,5 procentpoint til nu 42,9 pct. Blå blok har dog fortsat et yderst solidt forspring med støtte fra 56,8 procent af vælgerne.   

Venstre, der er imod den lempeligere indfasning af dagpengereformen, går tilbage med et procentpoint til nu 31,2 pct. Det er det laveste niveau for V i målingerne siden oktober 2011 lige efter folketingsvalget. V står dog fortsat til en solid fremgang i forhold til valget, hvor partiet fik 26,7 pct.

Læs hele artiklen på Altinget | Christiansborg her (Kræver abonnement). 

 

Forrige artikel Regionerne: Erhvervsuddannelserne har brug for ro - ikke forandringer Regionerne: Erhvervsuddannelserne har brug for ro - ikke forandringer Næste artikel EL vil tredoble antallet af solceller EL vil tredoble antallet af solceller