Rigsstatistiker hos Danmarks Statistik stopper

Birgitte Anker stopper på posten som rigsstatistiker hos Danmarks Statistik til efteråret, hvor hun i stedet bliver tilknyttet et konsulentfirma. 

Birgitte Anker har besluttet at opsige jobbet som rigsstatistiker hos Danmarks Statistik.

Det oplyser hun selv på Linkedin.

”Det har været en stor ære at stå i spidsen for en af Danmarks ældste og vigtigste institutioner i en tid, hvor mængden af tal i nyhedsstrømmen kan virke overvældende,” skriver hun.

Med opsigelsen vil Birgitte Anker eksperimentere med andre versioner af arbejdslivet, hvor hun fra efteråret vil være tilknyttet et konsulenthus.  

”Efter 1. november vil I blandt andet kunne finde mig i regi af Slotsholm ApS – et konsulenthus, der tager tal alvorligt,” oplyser hun på Linkedin.

{{toplink}}

Birgitte Anker har haft en lang karriere i embedsværket, hvor hun fra 2015-2020 var direktør for Socialstyrelsen. Forinden har hun blandt andet været afdelingschef for Finansministeriet og afdelingschef for Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Birgitte Anker fratræder stillingen som rigsstatistiker ved udgangen af oktober 2024.

 

Forrige artikel Nye Borgerliges Ungdom genopstår og vælger ny landsformand Nye Borgerliges Ungdom genopstår og vælger ny landsformand Næste artikel DR-vært er ny debatredaktør på Berlingske DR-vært er ny debatredaktør på Berlingske