Regioner klar med milliardkrav til sundhedsvæsenet

2,1 milliarder kroner ekstra til at drive sygehusene er regionernes krav op til årets økonomiforhandlinger. Det er højt sat, mener sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen.

Regionerne har brug for 2,1 milliarder kroner ekstra til at dække stigende udgifter i sundhedsvæsenet. Det siger regionsformand Stephanie Lose (V) til Altinget:

"Vi har sagt i nogle år, at der er behov for et løft i den størrelsesorden, og det har ikke ændret sig."

Det er især udsigten til flere ældre, der presser regionernes budgetter, men også stigende medicinudgifter og nye dyre behandlingstilbud koster ekstra.

"Der er meget mere end demografien, der fylder. Vi kan mere og mere i form af nye behandlinger, og det er jo til gavn for patienterne," siger Stephanie Lose.

Forhandlingerne om regionernes økonomi er på trapperne med første sættemøde 17. maj.

Danskernes forventninger
Udover flere ældre og stigende udgifter til medicin og teknologi er også høje forventninger med til at drive udgifterne i vejret på landets sygehuse.

"Danskerne har høje forventninger til sundhedsvæsenet. Det kan vi se i de henvendelser, vi får. Det handler ikke kun om det faglige, men også om maden, de fysiske rammer og travlhed hos medarbejderne. Og vi vil gerne udvikle vores sundhedsvæsen og leve op til de forventninger," siger Stephanie Lose og peger på fødeområdet som et eksempel:

"Der er nogle kvinder, som har peget på et problem, og så har politikerne sagt, at det her skal løses."

Udover den løbende økonomi skal årets økonomiforhandlinger sikre, at regionerne fortsat får dækket coronarelaterede udgifter, understreger Lose. Men corona skal helst ikke fylde for meget:

"For vores vedkommende er der intet ønske om at gøre det her til en corona-aftale. Vi har masser af ambitioner på andre dele af sundhedsområdet," siger hun.

Sundhedsøkonom: Regnedrenge vil holde igen
Et løft på 2,1 milliarder kroner vil være markant højere end de 1,3 milliarder, som regionerne endte med at få i sidste års økonomiaftale. 

Kravet er da også højt sat, vurderer professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen:

"Jeg tror, de skal være heldige, hvis de får 1,5 milliarder kroner," siger han.

Han peger på, at væksten i sundhedsudgifterne igennem det seneste årti har fulgt væksten i bruttonationalproduktet:

"Væksten har ikke været høj. Så mon ikke regnedrengene i Finansministeriet vil holde lidt igen og også skele til, at der er blevet brugt mange penge på corona det forgangne år," siger han.

Sundhedsvæsenet har stor bevågenhed i øjeblikket. Kan det smitte positivt af på forhandlingerne?

"Regeringen og støttepartierne er velfærdsorienterede partier, så muligheden eksisterer, men det er næppe tidspunktet til et stort løft. Der er jo også en række andre dagsordener, som trænger sig på."

Forrige artikel Dagens overblik: Kommuner kalder centralt regeringsforslag meningsløst Dagens overblik: Kommuner kalder centralt regeringsforslag meningsløst Næste artikel Ny forskning: Skolelukninger koster ikke stemmer Ny forskning: Skolelukninger koster ikke stemmer