Regeringens finansielle vagthund anbefaler øgede polstringskrav til bankerne
Det Systemiske Risikoråd forventer til marts at anbefale, at den kontracykliske kapitalbuffer skal hæves til 2,5 procent. Meldingen kommer kort tid efter, at erhvervsministeren meddelte, at buffersatsen vil blive hævet til 2 procent ved udgangen af 2022.
Blot lidt over en uge efter erhvervsminister Simon Kollerup (S) har hævet den kontracykliske fra 1 til 2 procent ved udgangen af 2022, varsler regeringens finansielle vagthund, Det Systemiske Risikoråd, at det til marts vil anbefale en yderligere forhøjelse af kapitalbufferen til 2,5 procent.
Det oplyser Det Systemiske Risikoråd med Nationalbank-direktør Lars Rohde i spidsen.
"Rådet forventer at henstille om en yderligere forhøjelse af buffersatsen med 0,5 procentpoint til 2,5 procent. på sit møde i marts 2022, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system. Det er vigtigt, at bufferen bliver bygget op, når det går godt i økonomien, så institutterne har noget at stå imod med, når udviklingen vender," skriver Det Systemiske Risikoråd.
Risikorådet havde allerede i slutningen af september varslet, at det i midten af december forventede at henstille til, at buffersatsen skal hæves til 2 procent ved udgangen af 2022, men Simon Kollerup kom anbefalingen i forkøbet ved at varsle hævningen 6. december på Finans Danmarks årsmøde.
I forlængelse af det varsler Det Systemiske Risikoråd altså nu en forventning om at øge buffersatsen yderligere til 2,5 procent, hvilket er i tråd med rådets strategi om, at buffersatsen på længere sigt har skullet op på 2,5 procent.
Som udgangspunkt går der et år fra, at det besluttes at hæve bufferen til en forøgelse træder i kraft, hvilket også er grunden til, at den seneste varsling fra Simon Kollerup først træder i kraft ved udgangen af 2022.
Frigav kapitalbuffer i 2020
Den kontracykliske kapitalbuffer er et kapitalkrav til penge- og realkreditinstitutternes polstring, der varierer med den økonomiske udvikling.
Kravet øges, når det går godt og reduceres, når tiderne vender.
12. marts 2020, da coronakrisen ramte, frigav erhvervsminister Simon Kollerup (S) den kontracykliske kapitalbuffer ved at reducere den fra 1 til 0 procent, hvilket betød, at bankernes udlånskapacitet blev øget med omkring 200 milliarder kroner.
I juni besluttede Simon Kollerup så at følge forårets anbefaling fra Det Systemiske Risikoråd og genaktivere kapitalbufferen med en buffersats på 1 procent med virkning fra 30. september 2022.
{{toplink}}
Finans Danmark: "Ikke hensigtsmæssigt"
I bankernes interesseorganisation Finans Danmark mener man ikke, at varslingen om at forhøje buffersatsen er hensigtmæssig.
"Kreditudviklingen er fortsat moderat, og bankerne har nået et historisk højt kapitalniveau og står dermed godt rustet til fremtidige kriser og økonomisk nedgang. Samtidig står vi overfor at skulle håndtere statens moms- og skattelån til mange tusinde virksomheder, hvor bankerne har givet regeringen håndslag på at gøre deres bedste for at hjælpe så mange, de kan," lyder det i en skriftlig kommentar fra cheføkonom i Finans Danmark, Niels Arne Dam, der fortsætter:
"Det er derfor Finans Danmarks vurdering, at det i den aktuelle situation ikke er hensigtsmæssigt at gennemføre en så hurtig og omfattende opbygning af den kontracykliske buffer, men vi tager selvfølgelig Risikorådets henstilling til efterretning."
Hækkerup kaldes i samråd efter kras kritik af EU-dommere
15. låge i Altingets fotojulekalender: Et særsyn i en tid med forsamlingsloft og mundbind
