Aktører skuffede efter stram aftale om sundhedsvæsenets økonomi
Sundhedsvæsenet vil skulle effektivisere og prioritere skarpt for at få enderne til at nå sammen næste år. Det siger regionsformand Stephanie Lose (V) efter en økonomiaftale med et løft på knap 1,2 milliarder kroner. Flere sundhedsaktører udtrykker onsdag aften skuffelse.
Et løft på 1,185 milliarder kroner til drift af landets sygehuse. Det var slutresultatet, da regeringen og Danske Regioner onsdag kunne præsentere en aftale om regionernes økonomi i 2022.
Beløbet skal ses i lyset af, at regionerne var gået ind til forhandlingerne med et krav om 2,1 milliard kroner ekstra til at betale for blandt andet flere ældre, nye behandlinger og dyr sygehusmedicin.
"Det har været svære forhandlinger, og vi vil skulle effektivisere og prioritere for at få enderne til at nå sammen," sagde formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), da aftalen blev præsenteret ved et doorstep i Finansministeriet onsdag.
Finansminister Nicolai Wammen (S) udtrykte tilfredshed med, at regeringen med aftalen kompenserer regionerne for deres corona-udgifter og tilfører ekstra penge til sundhed i takt med et stigende antal ældre:
"Denne aftale betyder, at vi kan udvikle vores sundhedsvæsen og dække det demografiske træk," sagde Wammen blandt andet. Han medgav dog samtidig, at der "vil være prioriteringsdiskussioner".
Løftet på knap 1,2 milliarder kroner er det mindste, siden regeringen trådte til. Sidste år fik regionerne et løft på 1,3 milliarder, mens de i 2019 fik et løft på 1,5 milliarder kroner.
Svære budgetlægninger forude
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne har brug for mindst en milliard kroner ekstra årligt, alene for at kompensere for et stigende antal ældre, som har mere brug for sundhedsvæsenet.
Udover demografien er aftalens løft derfor på knap 200 millioner kroner.
Stephanie Lose slog fast, at de fem regioner kommer på en svær opgave, når budgetlægningen går i gang:
"Man skal gøre status over, hvad der står på udgiftsblokken, som er uafviseligt, og hvad man kan gøre for at effektivisere og frigøre penge. Men det bliver svært at løfte de forventninger, der er til, at sundhedsvæsenet kan komme med nye tilbud."
Skal finde flere konsulent-besparelser
I år havde KL og Danske Regioner forud for økonomiforhandlingerne som noget nyt ønsket fælles forhandlinger for at kunne sætte rammerne for en sundhedsaftale.
Resultatet af disse forhandlinger vil regeringen løfte sløret for i de kommende dage, sagde Nicolai Wammen (S) under præsentationen.
Med aftalen forpligter regionerne sig i øvrigt til at nedbringe udgifterne til konsulenter med yderligere 100 millioner kroner årligt fra 2025.
Udover driftsrammen får regionerne 3,35 milliarder kroner til nye anlægsinvesteringer. De skal gå til renovering af ældre sygehusbyggerier, indkøb af udstyr og nye IT-systemer.
Skuffede aktører krydser fingre for finansloven
Blandt sundhedsvæsenets faglige organisationer og nøgleaktører var der onsdag aften skuffelse over, at aftalen endte med et forholdsvist lille løft.
Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, kalder resultatet "dybt skuffende" og forudser, at det vil få konsekvenser for både sygehusenes medarbejdere og patienter:
"Når man ikke sender penge med til de øgede udgifter, vil det kræve benhård prioritering. Og hvis man ikke politisk vil tage ansvar for den prioritering, så ender det med at være en prioritering i hverdagen på afdelingerne. Det kommer til at have konsekvenser for patienterne, at der skal findes besparelser. Det vil resultere i mere ulighed i sundhed,” siger Rathcke.
Hun studser samtidig over den politiske prioritering, hvor man hver måned bruger milliarder på at teste for corona, mens man ikke er villig til at investere i at styrke sundhedsvæsenet.
Danske Patienters formand, Klaus Lunding, ærgrer sig over aftalen. Han forudser, at problemer med overbelægning og tilsandede akutafdelinger vil fortsætte med de stramme økonomiske rammer:
"Vi havde forventet, at aftalen som minimum ville ruste sundhedsvæsenet til at imødegå de forventede stigende udgifter," siger han og udtrykker en forventning om, at politikerne prioriterer området på årets finanslov.
I Lægemiddelindustrien (Lif) kalder man aftalen "stram". Her sætter viceadministrerende direktør Henrik Vestergaard i en pressemeddelelse også sin lid til efterårets finanslovsforhandlinger:
"Det bliver svært at finde penge til at udvikle sundhedsvæsenet i den kommende tid, hvis den økonomiaftale, der netop er præsenteret, står til troende. Men mon ikke vi med et efterår, hvor der både er regionsvalg og forventning om en sundhedsaftale, kommer flere penge til det regionale sundhedsvæsen inden årsskiftet?” spørger han.
Nyt cyberudspil: Sådan vil regeringen fordele en halv milliard
Erhvervsstyrelsen dropper udskældte vikaransættelser
