Wammen lover, det ikke vil ske. Alligevel frygter fagforeninger et øget arbejdspres på Slotsholmen
Regeringen har fremlagt, hvordan de vil skære 1.000 årsværk, uden de øvrige embedsfolk skal løbe hurtigere. Hverken Djøf, DM eller HK Stat er dog endnu overbevist.
Færre kommunikationsansatte, mindre tilsyn og nedskæringer mod en række faglige råd.
Regeringen kom fredag med forslag til en lang række opgavebortfald, der skal sikre, at der kan fjernes 1.000 årsværk i staten, uden det skaber mere travlhed for embedsværket.
"Vi er som regering og ministre meget optagede af, at staten er en god arbejdsplads," lød det blandt andet fra finansminister Nicolai Wammen (S), der understregede, at ændringerne skal "laves på en god måde".
Men fagforeningerne er skeptiske.
"Det er uansvarligt, hvis regeringen vælger at nedlægge så mange årsværk i staten og ikke samtidig reducerer i strømmen af opgaver. Konsekvensen bliver et voldsomt øget arbejdspres for de tilbageværende medarbejdere," skriver Camilla Gregersen, forperson i den akademiske fagforening DM, i en skriftlig kommentar til Altinget.
"Det lyder som en meget nem øvelse at sige, at nu fjerner vi 1.000 årsværk, og så fjerner vi opgaver, der svarer til 1.000 årsværk. Men er det det, der kommer til at ske i virkeligheden? Vores helt store bekymring er, at de ansatte bare kommer til at løbe hurtigere, og det er klart noget, vi vil holde øje med," siger Heidi Juhl Pedersen, formand for HK Stat.
{{toplink}}
Signalforvirring
Fagforeningerne fremhæver blandt andet, at det er svært at gennemskue konsekvenserne af regeringens forslag til opgavebortfald, herunder hvor mange forslag der er underlagt politiske aftaler og forlig. De hæfter sig desuden ved, at regeringen på samme tid vil oprette tre nye ministerier.
"Det er lidt uklart for os, hvor meget der er aftalt med andre partier, og hvor meget det betyder for det samlede billede. Samtidig kommer der noget forvirring, når der også bliver oprettet tre nye ministerier, fordi et ministerium kan jo ikke køre ved bare at sætte en minister ved roret. Der hører jo noget administration til det," siger Heidi Juhl Pedersen.
Både finansminister Nicolai Wammen (S) og statsminister Mette Frederiksen (S) har understreget, at de færre ansatte ikke må medføre et endnu højere arbejdspres i landets styrelser og ministerier.
"Vi er gået ind punkt for punkt og har sagt, at her er der nogle arbejdsopgaver, vi ikke længere beder om bliver udført, og sådan bliver der frigjort nogle årsværk, så dem, der er tilbage, ikke bare skal løbe hurtigere og lave det samme, som de hele tiden har lavet," lød det fra Nicolai Wammen på fredagens pressemøde og tilføjede:
"Det, synes jeg, er en fair måde at gøre det på."
Savner konkretisering
Djøf glæder sig da også over netop den fremgangsmåde.
"Jeg er tilfreds med, at Wammen siger, at han faktisk har peget på, hvilke opgaver, der ikke længere skal løses, fordi det er det, der har været det helt centrale for os," fortæller formand Sara Vergo.
Efter det, som regeringen pegede på i fredags, er du så betrygget i, at de medarbejdere, der bliver tilbage, ikke skal løbe hurtigere?
"Det er svært at svare på nu, om der er et en-til-en opgavebortfald i forhold til fjernede årsværk. En række af opgaverne er en del af politiske forlig på Christiansborg, så om det er realistisk at fjerne opgaverne, kan jeg ikke vurdere, og vi kommer til at holde øje med det," siger Sara Vergo.
Men i en pressemeddelelse fra i fredags siger du, at "det vi hører fra medlemmer og tillidsrepræsentanter i staten er, at fjernede opgaver på ingen måde matcher de 1.000 færre administrative medarbejdere. Bundlinjen bliver, at de tilbageblevne medarbejdere skal løbe endnu stærkere..."
"Ja, og det er jo selvfølgelig det, vi er bekymrede for. I opgørelsen fra Finansministeriet kan vi også se, at man nogle steder blot indregner effektiviseringer."
"Så vi mangler en beskrivelse af, hvad det præcis er for nogle opgaver, der skal forsvinde og præcis, hvad det er for nogle medarbejdere, der skal væk. Der er en risiko for, at en del af det her bliver en grønthøster, hvor nogle bliver fjernet, fordi en opgave forsvinder, mens andre vil være nødt til bare at løbe hurtigere," siger Sara Vergo.
Usikre medarbejdere
Sparekravet på de 1.000 årsværk kommer oveni de 400 millioner, som ministerierne i forvejen er blevet pålagt at spare årligt i statslig administration frem til og med 2027.
Heidi Juhl Pedersen fortæller, at der lige nu hersker usikkerhed på arbejdspladserne i staten om, hvad der reelt kommer til at ske, fordi udmeldingerne fra ledelserne stadig er på et meget overordnet plan.
"Vi hører fra vores tillidsfolk, at de får orienteringer, men at det er sådan lidt på tal- og overskriftsniveau. Vi mangler stadigvæk viden om, hvad det så er for konkrete opgaver og ansatte, der ikke skal være der mere," siger Heidi Juhl Pedersen og tilføjer:
"Så vi er lidt sat i en ventebås, da vi mangler blikket ned i detaljerne om, hvad der skal ske."
{{toplink}}
Heunicke udskyder lov om drab på vilde dyr
Overblik: Her er tre nedslag fra Enhedslistens sommergruppemøde
