Regeringen lader midler til ny skov styrtdykke

FINANSLOV: Trods løfter om mere natur er der markant færre penge til at plante ny skov for i regeringens finanslovsudspil. En kedelig tendens og en klar fejlprioritering, mener partier i rød blok.

Midlerne til at rejse ny skov falder med 26 procent alene i 2019.

Regeringen vil i sit finanslovsudspil lade bevillingerne til statslig skovrejsning tage et markant dyk – fra 34 millioner kroner i 2018 til 25,1 millioner i 2019, bekræfter miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i et nyt svar til Folketinget.

Og det får en hård medfart i rød blok.

”Det er dumt at skære ned på den statslige skovrejsning, og det harmonerer dårligt med de udmeldinger, der ellers har været fra regeringens side. Der er en politisk målsætning om, at skovarealet i Danmark på sigt skal fordobles, og det er ærgerligt, at det ikke prioriteres i regeringen,” siger Ida Auken, miljøordfører i Radikale Venstre.

Hun får opbakning fra Socialdemokratiet samt Enhedslisten.

Stort fald i midler
Statens indsats til at plante ny skov er faldet siden 2016, hvor der blev brugt 86 millioner kroner.

Faldet skyldes primært, at en pulje på 47 millioner kroner til mere ny skov udløber. Pengene blev afsat under den forrige S-ledede regering på finansloven for 2015.

Puljen er sidenhen blev ført ud i livet under den nuværende regerings vagt. Derfor mener Venstres miljø- og landbrugsordfører, Erling Bonnesen, ikke, at faldet er et udtryk for manglende ambitioner på skovenes vegne.

”Tværtimod. Vi har jo gennemført den plan, vi arvede fra den forrige regering. Det betyder, at der fra 2015-2018 blev sat ekstra midler af til skovrejsning. I den forstand kan der sættes et flueben ud for indsatsen,” siger Erling Bonnesen.

Læs hele artiklen med yderligere kommentarer fra Erling Bonnesen samt Christian Rabjerg Madsen (S) og Søren Egge Rasmussen (EL) på Altinget: miljø.

 

Forrige artikel Store knaster og mistro i skoleforhandlinger Store knaster og mistro i skoleforhandlinger Næste artikel EU-Kommissionen hiver Polen i retten for traktatbrud EU-Kommissionen hiver Polen i retten for traktatbrud