Regeringen har "tilsidesat" ulandsstrategi. Nu vil Konservative tage mere magt tilbage til Folketinget

Det skal ikke kun være regeringen, som står for uddelingen af 19 milliarder udviklingskroner. Folketingets partier skal spille en langt større rolle.

Det mener Konservative, som ikke mener, at det er nok, at der kun én gang om året afholdes en redegørelsesdebat i Folketinget om den førte udviklingspolitik.

"Udviklingsmidlerne bør i højere grad forhandles, så ét parti ikke har carte blanche til at forvalte 19 milliarder kroner, uden at Folketinget høres," siger udviklingsordfører i Konservative, Katarina Ammitzbøll.

Frustrationen bunder blandt andet i, at regeringen – ifølge Katarina Ammitzbøll – ikke forholder sig nok til noget af det, der faktisk er blevet forhandlet om: den udviklingspolitiske strategi, som et bredt flertal blev enige om for lidt over et år siden.

"Det har været enormt skuffende, at vi har brugt lang tid på at lave en udviklingspolitisk strategi, og at regeringen så bare har tilsidesat den. Jeg kan eksempelvis ikke få svar på, hvad regeringen har brugt på demokrati og menneskerettigheder, som er en af de ting, der står, at Danmark skal gå i front for, ligesom jeg ikke kan få at vide, hvordan man har hjulpet den private sektor," siger hun og slår fast:

"Når man har lavet en strategi, skal den være mere bindende. Det er jo et bredt forlig. En regering skal ikke bare kunne tilsidesætte den."

0,85 pragmatiske procent

Hvis det står til Katarina Ammitzbøll, bør udviklingsbistand udgøre 0,85 procent af Danmarks bruttonationalindkomst*.

I øjeblikket udgør den 0,7 procent, hvilket også er FN’s minimumsmålsætning for udviklingsbistanden.

Dermed er partiet blå bloks fremmeste fortaler for at kanalisere flere penge over i udviklingsbistanden. Faktisk er Konservative eneste parti i den borgerlige lejr, der vil bruge flere penge på udviklingsbistand end i dag - og partiet vil også bruge flere penge end det, som største parti i rød blok, Socialdemokratiet, har som mål.

Men ambitionen om 0,85 procent skal dog ses i et pragmatisk lys, forklarer Katarina Ammitzbøll.

"Nu står vi i en økonomisk krise, og så siger vi ikke, at udviklingsbistanden for enhver pris skal op på 0,85 procent. Vi bliver nødt til at være pragmatiske, i forhold til de kæmpe udfordringer vi står i nu," siger hun.

Men én ting er tallet. Noget andet er, hvad pengene skal bruges på.

Et hul på stranden

Katarina Ammitzbøll mener nemlig, at udenrigs- og sikkerhedspolitik skal tænkes mere ind i uddelingen af udviklingsmidler, end man gør i dag – og at man i den forbindelse helt skal gøre op med ordet 'udvikling'.

"Vi bør slet ikke kalde det udviklingsbistand. Det er en gammel forestilling, at man skal hæve udviklingslande op til et vist økonomisk niveau, som om det er en lineær udvikling. Virkeligheden er, at meget af det, vi gør, også handler om vores egne interesser. Det handler om sikkerhed, stabilitet og det humanitære," siger K-ordføreren.

Men pointen med udviklingsbistand er vel stadig at hjælpe fattige lande?

"Ja, men vi mener, at man bør øge fokus på de værdier, der følger med udviklingsbistanden. Der skal tages højde for demokrati, menneskerettigheder, modvirkning af korruption og bæredygtigt miljø, når vi fremover fordeler udviklingsbistanden. Så man på den måde tænker det sammen med vores udenrigs- og sikkerhedspolitik."

Hvis man tænker udviklingskassen så bredt, er der så ikke en fare for, at det humanitære aspekt glemmes?

"Nej, tværtimod. Vi får ikke løst problemerne, hvis vi kun laver humanitært arbejde. Det er som at hælde sand i et hul på stranden, hvor vandet bliver ved med at sive ind."

"Hvis man kun tænker udvikling, tænker man reaktivt. Ikke præventivt. Derfor er det enormt vigtigt, at vi også har den politiske og sikkerhedsmæssige dimension med," siger hun og giver et eksempel:

"Hvis man eksempelvis forventer et fødevarekollaps i Mellemøsten og Nordafrika, ville man jo med en tilgang, der udelukkende var humanitær, vente på, at det kollapsede. Så ville det være bedre, hvis man kiggede på, hvad man kunne gøre med det samme. Politisk prioritere, hvor kornet skal hen, og få talt med regeringerne om, hvad man kan gøre. Særligt gennem EU. Så kan man forebygge, at det ikke kollapser."

Opsummerende lyder det fra Katarina Ammitzbøll, at udviklingspolitikken også skal have som mål at bekæmpe Ruslands og Kinas fremmarch på den internationale scene.

"Vi skal ikke overlade verden til Ruslands og Kinas henholdsvis økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser. Det ville gå ud over os selv i sidste ende. Så det handler både om de mennesker, der lider af fødevaremangel og underernæring, og det handler om at skabe stabilitet i verden, så det ikke er Kina, der økonomisk overtager alle steder, og russiske Wagner-soldater, der underminerer regimer."

Rwanda-plan er "problematisk"

Et af de lande, som Kina har lavet store økonomiske investeringer i, er det afrikanske land Rwanda.

Her drømmer den danske regering om at sende asylansøgere hen, mens de venter på, at deres asylansøgning bliver behandlet. Og for nylig har Udenrigsministeriet åbnet et kontor Rwanda.

Fra Konservatives udviklingsordfører lyder det dog, at regeringen bør søge en løsning på asylproblemet gennem EU i stedet for at gå enegang.

"Overordnet er det lidt problematisk, at man prøver at løse problemet ved at gå enegang. Man skulle gøre det gennem en fælles EU-løsning i stedet og prøve at være konstruktive. Rwanda er jo kritiseret for menneskerettighedskrænkelser og andre ting. Men vi må jo se, hvad regeringen finder på."

Har I tænkt jer at videreføre planen om et modtagecenter i Rwanda, hvis I får magten?

"Det kan jeg ikke sige noget om. Der er jo ikke noget konkret endnu."

EU-Kommissionen har sagt, at så snart Rwanda-projektet bliver konkret, vil den indlede et juridisk efterspil. Hvad viser det jer?

"Det viser i hvert fald, at man skal gøre arbejdet rigtig grundigt. Og se på alternativerne, og hvad man kunne have gjort i en EU-sammenhæng. Det koster jo også noget at drive sådan noget og at gå enegang. Har vi ressourcer og kapacitet til det? Jeg har mange spørgsmål."

 

* Konservative har, efter artiklen er publiceret, oplyst, at partiets politik er, at udviklingsbistanden bør være 0,8 procent af BNI - og altså ikke 0,85 procent, som Katarina Ammitzbøll siger.

pin@altinget.dk