Rapport: Fogh-regeringen tilbageholdt centrale oplysninger før Irak-krigen
IRAKKRIG: VK-regeringen undlod blandt andet at orientere Folketinget om det reelle mål med Irak-krigen og de mulige regionale konsekvenser. Udenrigsministeren skal forklare sig i et samråd.
VK-regeringen med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen strammede efterretninger og tilbageholdt centrale oplysninger for Folketinget op til Danmarks deltagelse i Irak-krigen.
Det konkluderer forskere fra Københavns Universitet, som tirsdag præsenterede den længe ventede udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak.
På tværs af de tre krige konkluderer forskerne, at skiftende regeringer har haft en ”minimalistisk informationspraksis” over for Det Udenrigspolitiske Nævn.
Blandt de konkrete eksempler er, at VK-regeringen ikke orienterede Udenrigspolitisk Nævn om de mulige regionale konsekvenser af en krig i Irak. Fogh-regeringen fortalte heller ikke Folketinget, hvad USA's egentlige mål med en krig var. Og både Fogh og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) synes at have "strammet" vurderingen af, om Irak havde masseødelæggelsesvåben.
Fogh-regeringen modtog tidligt i forløbet vurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der forudså, at krigen kunne ”destabilisere regionen, opløse den irakiske stat, udløse terror og kræve en langvarig involvering”.
Disse vurderinger undlod regeringen dog at orientere Det Udenrigspolitiske Nævn og dermed Folketinget om.
Usikkerhed om krigens reelle mål
Desuden fastholdt VK-regeringen over for Nævnet, at målet var afvæbning af regimets masseødelæggelsesvåben, selvom både indberetninger og interne notater havde gjort regeringen bevidst om, at USA’s mål med krigen var et regimeskift.
”Regeringen er selvfølgelig bekendt med, at USA i Irak er ude efter et regimeskifte. Alligevel fastholder regeringen, at den danske politik er afvæbning. Men konsekvensen af afvæbning er jo et regimeskifte – og det vidste man jo godt, at amerikanerne gik efter."
”Så da regeringen blev spurgt ind til den her slags ting i Nævnet, valgte de at svare: 'Jamen, det handler om afvæbning'. Og det er jo teknisk set rigtigt set fra et dansk perspektiv,” siger lektor og forskningsleder Rasmus Mariager til Altinget.
Udredningen forklarer endelig også, at Fogh-regeringen undlod at oplyse Det Udenrigspolitiske Nævn om et møde mellem statsministeren og USA’s viceforsvarsminister Paul Wolfowitz, ligesom at regeringen forklarede Nævnet, at der var juridisk grundlag for magtanvendelsen over for Irak, selvom der internt i regeringen var en opfattelse af, at grundlaget byggede på ”et politisk skøn”.
Otte danske soldater mistede livet som følge af krigen i Irak.
”Strammede” efterretninger før Irak-krigen
I udredningens afsnit om optakten til beslutningen om krigsdeltagelse i Irak fremgår det også, at den borgerlige regering ”strammede” oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste i deres orientering over for Det Udenrigspoliske Nævn.
Her er der helt konkret tale om Iraks lagre af masseødelæggelsesvåben, hvori vurderingerne af våbnene blev ”strammet”, og oplysningernes sikkerhed blev overdrevet af Fogh-regeringen.
Et eksempel er fra 14. november 2002, hvor daværende udenrigsminister Per Stig Møller ifølge de to forskere ”synes at stramme trusselsvurderingerne, således at sandsynligheden for eksistensen af masseødelæggelsesvåben vurderes højere, end der er belæg for i det bagvedliggende materiale".
Per Stig Møller svarede i november 2002 på en forespørgsel fra Folketinget, hvor han gjorde det klart, at Irak var i besiddelse af kemiske og biologiske våben, og at Irak ville kunne have en atombombe ”inden for et års tid”, hvis landet fik fat i uran eller plutonium.
Formuleringen ”inden for et års tid” bidrog ifølge forskerne til at konstruere en overhængende irakisk trussel, sådan at der ikke var tilstrækkelig tid til våbeninspektioner. De to forskere tilføjer dog, at det ikke nødvendigvis betyder, at ministeren ”bevidst løj” om masseødelæggelsesvåbnene.
Om stramningerne af de føromtalte vurderinger tilføjer Rasmus Mariager og Anders Wivel i øvrigt:
”I stedet burde den i højere grad have understreget, at vurderingerne byggede på antagelser og ikke sikker viden.”
Vil have genåbnet Irak-kommissionen
Enhedslisten gentager nu kravet om at få Irak-kommissionen genåbnet.
Anders Fogh og Søren Gade skulle have været for en dommer om Irak krigen. Skammeligt at partikammeraterne i Venstre lukkede ned, og nu ikke engang vil lytte til anbefalinger fra undersøgelse. Vi kræver kommissionen genåbnet og kalder Udenrigsministeren i samråd #dkpol
— Eva Flyvholm (@EvaFlyvholm) February 5, 2019
Anders Fogh Rasmussen afviser forskernes konklusioner om regeringens formidling af efterretninger op til Irak-krigen.
”Jeg har i hvert fald ikke selv siddet og strammet nogen som helst af de vurderinger, jeg har fået,” siger han til Ritzau ifølge Politiken.
”Selv om der måtte være nogle oplysninger, som ikke er givet videre til Folketinget, så må det stå klart for enhver, at der vil selvfølgelig være konsekvenser ved at gå ind – og ikke at gøre det,” siger den tidligere statsminister, som nu har sit eget konsulentbureau, der rådgiver om international politik.
Det er ikke lykkedes Altinget at få kontakt til Anders Fogh Rasmussen. Og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller har foreløbig ikke svaret på henvendelser.
Tidligere finansminister i Fogh-regeringen Thor Pedersen (V) siger, at han ikke har kommentarer til krigsudredningen – ”det interesserer mig ikke så meget” – men at han står inde for regeringens beslutninger dengang.
Forskerne skriver, at regeringen under Fogh strammede efterretninger, når de skulle overbevise Folketinget om dansk deltagelse i krigen i Irak?
”Jeg står ved de beslutninger, der er taget, og andet er der ikke at sige til det.”
Altinget forsøger at få en kommentar til rapporten fra Venstre.
Opdatering 5.2.19 klokken 16.50:
I en skriftlig kommentar til Altinget skriver Anders Fogh Rasmussen:
”Beslutningen om at indsætte dansk militær blev ikke taget uovervejet af mig selv eller nogen i min regering. En sådan beslutning vil altid være en afvejning mellem konsekvenserne ved at skride til handling i samarbejde med vores allierede, og konsekvenserne ved ikke at skride til handling. Vi har set i Syrien, at der også er konsekvenser, når vi beslutter ikke at handle. Jeg vil nu læse hele udredningen igennem.”
Sådan beskriver udredningen informationsflowet fra regering til Folketinget, der gik forud for Irak-krigen:
| Emne/Proces
|
Modtaget information fra FE, eksperter og udlandet | Behandling og overvejelser i Stats- Udenrigs- og Forsvarsministeriet | Videregivelse til Folketinget, Det Udenrigspolitiske Nævn og medierne |
| Masseødelæggelsesvåben | Vurderes, at Irak har våben | "Vi er ret sikre på", at Irak har våben | Vi ved, at Irak har våben |
| Kontakt til terrorisme | Ingen beviser | USA må have beviser | "Meget tyder på" samarbejde |
| Målet i Irak | Regimeskift | Regimeskift | Afvæbning |
| Juridisk grundlag | Tidligere resolutioner | "Rent politisk vurdering" | 1441 styrer bemyndigelse i tidligere resolutioner |
| Diplomatiske spor | Taktik | Taktik | Oprigtig |
| Regionale konsekvenser | Destabilisering af regionen, terror, langvarig involvering | Negative konsekvenser for regionens stabilitet | |
| Våbeninspektioner | Fremskridt i samarbejdet, ikke umiddelbar, mangelfuld redegørelse, færdig om måneder | Vil trække ud | Redegørelse mangelfuld, "sporadisk" samarbejde, "forgæves" og "udsigtsløs" |
Dansk krigsdeltagelse: Her er forskernes hovedkonklusioner
Her er den nye leder for KU's Samfundsvidenskabelige Fakultet
