Radikalt medlem i København stopper i politik

Radikalt medlem af Københavns borgerrepræsentation trækker sig efter næsten to år på orlov.

Mette Annelie Rasmussen (R) har besluttet at stoppe i politik. 

Det siger hun til KøbenhavnLiv

Hun trækker sig dermed fra borgerrepræsentationen i København efter at have været på orlov i næsten to år.

Dengang sagde hun: "Politik er barsk business."

Nu vælger hun helt at forlade rådhuset. 

"Jeg vender ikke tilbage til den radikale gruppe på Rådhuset, og jeg nedlægger mit mandat som folkevalgt politiker," siger hun til KøbenhavnLiv.

Hun fremhæver selv miljø- og klimatiltag som sine vigtigste resultater i de næsten ti år, hun har siddet på Københavns Rådhus. 

Ved kommunalvalget i 2021 fik hun 2.944 personlige stemmer.

Forrige artikel Tidligere sygemeldt politiker bliver igen politisk ordfører for Alternativet Tidligere sygemeldt politiker bliver igen politisk ordfører for Alternativet Næste artikel Ulrik Wilbek genopstiller ikke som borgmester i Viborg Ulrik Wilbek genopstiller ikke som borgmester i Viborg