Radikales politiske ordfører ryger ud af Folketinget

Vælgerne i Østjyllands Storkreds har ikke genvalgt Andreas Steenberg til Folketinget.

Radikale Venstres politiske ordfører, Andreas Steenberg, vinker farvel til Folketinget.

Det bekræfter han selv til BT.

39-årige Andreas Steenberg har siddet i Folketinget siden 2011, hvor han blev valgt ind i Vestjyllands Storkreds. Men på grund af partiets dårlige valg fik de kun ét mandat i Østjyllands Storkreds, hvor han var opstillet.

Radikale Venstre blev mere end halveret til det seneste folketingsvalg og gik fra at have 8,6 procent af stemmerne i 2019 til 3,8 procent i 2022.

"Det er jeg selvfølgelig ked af. Vi kommer til at sige farvel til nogle kollegaer, som vi gerne ville have beholdt," siger den politiske ordfører til BT.

I løbet af sin parlamentariske karriere har Andreas Steenberg blandt andet haft rollen som finansordfører og politisk ordfører for Radikale Venstre.

{{toplink}}

Forrige artikel Overblik: Disse politikere må forlade Folketinget Overblik: Disse politikere må forlade Folketinget Næste artikel Tre parlamentarikere skifter Bruxelles ud med Folketinget Tre parlamentarikere skifter Bruxelles ud med Folketinget