Professor: Regeringen mangler en reel vision for landdistrikterne
Det kan undre, at regeringen i deres nye udspil ikke forholder sig til den grundfæstede viden, der rent faktisk skaber en forandring i og for lokalområderne, skriver Egon Bjørnshave Noe.
Der mangler en helt grundlæggende vision for landdistrikterne i regeringens nye udspil.
Udspillet kommer nemlig med flere bud på, hvordan eksterne kan investere i landdistrikternes ressourcer, fremfor hvordan man kan understøtte lokalbefolkningens muligheder for at investere lokalt.
For der er stor forskel på at placere en investering lokalt og at investere i det lokale.
Denne væsentlige nuance er gået tabt i regeringens seneste udspil, som blandt andet skaber mulighed for at opføre endnu flere sommerhuse. Et forslag, som uden tvivl er til glæde for turisterne, men som vi ved fra forskningen i ringe grad bidrager positivt til lokalsamfundene.
Det ser jeg beviserne på hver dag i mit forskningsarbejde i landdistrikterne hos Center for Landdistriktsforskning, og det kan undre, at regeringen ikke forholder sig til den grundfæstede viden, der for eksempel taler imod hovedløs udvidelse af sommerhusarealer.
Tiltag skaber ringe lokal værdi
Hos Center for Landdistriktsforskning er vi i disse år særligt optagede af, hvordan vi sikrer, at den grønne omstilling skaber reelle investeringer i lokalsamfundene, og hvordan vi undgår, at velfærdssamfundet forlader periferien.
Med regeringens forslag om lempelser for planloven, som gør det lettere at tage gamle bygninger i brug til nye formål, ser vi glimt af meningsfuld grøn omstilling i lokalsamfundene.
Problemet er bare, at det i ringe grad er de lokale, som får muligheden for at tage bygningerne i brug, men i højere grad eksterne investorer, som kan omdanne bygningerne til hoteller og resorts.
{{toplink}}
Og den slags projekter ved vi fra forskningen, skaber meget lidt værdi lokalt.
Regeringen foreslår også at 17-årige skal have lov til at køre bil, hvilket skal øge mobiliteten i yderområderne. Og selvom det er godt at styrke civilsamfundet, så må man ikke overlade velfærdsstatens opgaver til borgerne.
Det må ikke blive civilsamfundets opgave at løse landdistriktsudfordringerne, og velfærdsstaten er nødt til at forholde sig til, hvordan den vil være til stede. Alle steder. Ikke kun i storbyerne.
Bredbåndet som det gode eksempel
I forhold til de udfordringer vi ser, så er det svært at få øje på reel visionær politik, der har potentiale til at skabe forandring i lokalsamfundene.
Et godt eksempel på visionær politik for landdistrikterne var udrulningen af bredbånd. Her investerede man i stor stil i at forbinde Danmark, også selvom det ikke altid var markedsøkonomisk opportunt. Det havde en reel effekt på at skabe geografisk balance, da det bandt landet bedre sammen, og skabte helt nye muligheder for yderområderne for for eksempel fjernarbejde.
Her har Danmark været langt fremme og virkelig investeret.
Hos Center for Landdistriktsforskning savner vi, at regeringen gør brug af den forskning, der findes på området, at man har en reel vision for landdistrikterne, og at de investeringer, der laves på landdistriktsområdet, rent faktisk skaber en forandring i og for lokalområderne.
Det er nødvendigt at forstå og forholde sig til de mekanismer, der kan skabe forandring, sådan som vi beskriver det i vores forskning inden for landdistriktsområdet. Vi inviterer derfor til endnu mere dialog mellem regeringen og forskningen i et ønske om sammen at skabe en reel vision for landdistrikterne.
Russisk ambassadør: Nato har ingen interesse i at stoppe krigen i Ukraine
Alternativet: Er Jeppe Bruus en ulv i fåreklæder?
