Problemhærget Bosnien får grønt lys til EU-kandidatstatus af Kommissionen
På trods af kæmpe politiske problemer i Bosnien-Hercegovina mener EU-Kommissionen, at det er på tide at lade landet blive officiel kandidat til EU-medlemskab.
BRUXELLES: Udfordringer er der nok af i Bosnien-Hercegovina lige nu. EU-Kommissionen beretter i sin årlige fremskridtsrapport for landene i EU’s venteværelse om ”dyb politisk polarisering” i det etnisk delte land og stilstand i de reformer, der skal bane vejen for optagelsesforhandlinger med EU.
Alligevel anbefaler EU-Kommissionen nu, at landet får officiel plads i gruppen af EU-kandidatlande.
”Vi tilfører en positiv dynamik i processen og håber, at regionen vil gribe muligheden og følge op med at implementere vigtige reformer,” lød det fra EU’s udenrigschef, Josep Borrell, efter EU-kommissærernes beslutning på et møde onsdag.
Dermed skriver han den bosniske historie ind i den udvikling, som blev startet i sommer, hvor et krigshærget Ukraine også højst uventet fik tildelt kandidatstatus sammen med Moldova, og med visse betingelser også Georgien. Det er en udvikling, som vil knytte landene med EU-aspirationer tættere på Unionen, uanset om de reelt er klar til optagelse eller ej.
”Den vurdering, vi laver nu, handler også om, hvilken slags Union vi ønsker os i fremtiden. Og det er klart, at vi tror på vore partneres europæiske fremtid. Ruslands brutale invasion af Ukraine bringer vigtigheden af EU’s udvidelse i stærkt relief, som får ny geopolitisk betydning. Det er en langtidsinvestering i fred, velstand og stabilitet for vores kontinent,” sagde Josep Borrell.
A historic moment for the citizens of Bosnia and Herzegovina.
— European Commission 🇪🇺 (@EU_Commission) October 12, 2022
Today we are recommending to the @EUCouncil to grant candidate status to 🇧🇦.
The adopted 2022 Enlargement Package also assesses the progress made by the Western Balkans and Türkiye on their paths towards the EU.
14 store hængepartier
Borrell gør også klart, at egentlige forhandlinger først kan starte, når Bosnien når i mål med forbedringer på 14 problemområder for landet som retsvæsen, demokrati, grundlæggende rettigheder, korruption, mediefrihed med mere, som Kommissionen allerede identificerede i 2019.
I sin nye rapport konkluderer Kommissionen, at de ikke er i nærheden af at være tacklet. I nogle tilfælde bevæger udviklingen sig nærmere baglæns.
De mange udfordringer i Bosnien peger tilbage på den voldsomt komplekse politiske opbygning af landet, som blev bestemt ved den såkaldte Dayton-fredsaftale i 1995. Den afsluttede krigen i området, som var del af det tidligere Jugoslavien.
Her blev magten delt mellem landets etniske grupper, serberne, kroaterne og bosniakkerne, og mellem Republika Srpska og resten af landet i en styreform, som aldrig har fundet sin gænge. Fornyede interne politiske spændinger i landet gør det svært at se, hvordan det skal ændre sig inden for overskuelig fremtid.
Det er nu op til de 27 EU-lande, om de vil støtte Kommissionens anbefaling og give Bosnien officiel kandidatstatus.
Den bosniske udenrigsminister, Bisera Turković, bød Kommissionens beslutning velkommen på Twitter.
Hun kalder det ”et stærkt budskab til borgerne” i Bosnien-Hercegovina.
”Genoplivningen af denne proces er af afgørende betydning for borgerne, staten og stabiliseringen af hele regionen,” lød det fra Bisera Turković
Venstre vil give skattelettelser for milliarder og øge arbejdsudbuddet: Her er partiets 2030-plan
Industrien efterlyser en europæisk løsning på energikrisen i stedet for kapløb om støttepakker
