Private koranskoler åbner efter lukning af friskoler: "Risikerer at skabe ekkokamre"

Af Mathias Rose og Karl Emil Frost
Journalister

Lyset fra en projektor glimter gennem butiksfacaden på Jacob Jabrs køreskole.

Normalt ligger lokalerne på Amagerbrogade øde hen på weekendaftener, men siden den muslimske friskole Iqra Privatskole lukkede, har projektoren hver søndag aften oplyst baglokalet med arabiske gloser og koranlære.

Jacob Jabr var bestyrelsesformand for Iqra Privatskole fra 2016, indtil skolen måtte lukke i 2018. Fire af skolens elever var Jacob Jabrs egne børn, og da de pludselig fik revet undervisningen i arabisk og islam ud af deres hverdag og blev indsluset i folkeskolen, tog Jacob Jabr sagen i egen hånd og oprettede privatundervisning.

“Det har altid været ekstremt vigtigt for mig, at jeg kan give nogle af de muslimske værdier, jeg selv er opvokset med, videre til mine børn. Nærmest uden varsel fik mine børn og jeg fjernet en stor og vigtig ting i vores liv,” siger Jacob Jabr og oplyser, at han kender til 12-15 familier, der ligesom ham har startet undervisningen i det private efter skolelukningen.

Annette Haaber Ihle, der er antropolog, ph.d. og pensioneret lektor ved Professionshøjskolen Absalon samt forfatter til rapporten “Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark”, genkender tendensen med, at muslimske familier søger privatundervisning i moral og islam om aftenen og i weekender, hvis de ikke får den i deres daglige skolegang. 

Ligesom flere andre eksperter understreger hun, at privat undervisning i islam og koranlære ikke i sig selv udgør et problem og i de fleste tilfælde foregår helt uproblematisk.

Alligevel frygter hun, at det kan skabe problemer, når koranundervisning flyttes fra en skole, hvor der er offentligt tilsyn med, hvad der bliver undervist i. I modsætning til undervisningen på de frie grundskoler er det nemlig ikke muligt at føre kontrol, når undervisningen flyttes til privat regi. 

“Der kan godt formidles mere ekstreme fortolkninger af islam her. Når man lukker muslimske friskoler, kan man risikere at skabe ekkokamre, hvor offentligheden ikke aner, hvad der foregår,” siger Annette Haaber Ihle.

Undervisere fra lukket skole
Det var primært skolens skrantende økonomi, der fik Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) til at trække den offentlige støtte til, hvad der på det tidspunkt var Danmarks største muslimske friskole med 370 elever.

Jacob Jabr kontaktede hurtigt efter skolelukningen en af underviserne fra Iqra Privatskole, som nu stod uden job. Ugen efter, at børnene ikke længere havde en dagligdag på den muslimske friskole på Nørrebro i København*, var der startet privatundervisning i køreskolens baglokale.

“Vi har jo ikke mulighed for at udøve vores religion i folkeskolen, så når du får fjernet så fundamental en ting fra din hverdag, så er det klart, at mange familier får en underviser hjem i stuen,” siger han, og fortæller, at størstedelen af de andre private grupper, der er startet efter lukningen af Iqra Privatskole, også henter deres undervisere fra den tidligere friskole.

Annette Haaber Ihle har selv foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt muslimske børn i de muslimske friskoler, hvor hun var på feltarbejde i samlet ét år. Her svarede alle de adspurgte, at hvis ikke de havde koranundervisning på skolen, så fik de det i privat regi i weekenderne.

Skal kende deres baggrund
Siden 2017 har seks friskoler fået trukket den offentlige støtte af STUK. Fem af dem har været muslimske friskoler.

Samme år som de 370 elever fra Iqra Privatskole blev spredt over folkeskoler i hele Københavnsområdet, led den muslimske friskole Lykkeskolen i Aarhus Vest samme skæbne.

Fatima Khaled var selv ansat som pædagog på Lykkeskolen, da den lukkede i 2018. Hun havde også to børn på skolen, som efterfølgende blev sendt i weekendskole hver søndag for at fortsætte undervisningen i arabisk og islam. Hun er praktiserende muslim, og for hende er det vigtigt, at hendes børn kender til deres ophav.

“Jeg kan godt lide, at mine børn ved, hvor de stammer fra. Jeg tror på, at når man har kendskab til sin identitet som person, så bliver man stærkere, og det får mine børn gennem undervisningen på søndagsskolen,” siger Fatima Khaled og fortæller om det store tab, hun oplevede, da Lykkeskolen lukkede.

“Før kunne de lære arabisk samtidig med, at de kunne lære rigtig meget om religion i forhold til høflighed, respekt, selvindsigt og sådan nogle basale ting. Det synes jeg ikke, de får på samme måde i folkeskolen, så de ekstra timer i weekenden er den bedste løsning.”

Lukker sig om sig selv
Når mindre grupper lukker sig om sig selv og underviser i privat regi, fortæller Annette Haaber Ihle, så er det kun folk fra samme miljø og med samme overbevisninger, der deltager.

Det fordrer ikke den diskussion af religion, som er vigtig for at undgå, at nogle grupperinger kan blive ekstreme, mener hun.

“Når det er en lukket enklave, så kan det risikere at blive kæft, trit og retning fra imamen og den religiøse udlægning, han repræsenterer,” siger Annette Haaber Ihle.

Ved folketingsvalget i 2019 gik Socialdemokratiet til valg på at lukke de muslimske friskoler. Partiet foreslog at fjerne statsstøtten til friskoler, hvor mere end 50 procent af eleverne er udlændinge.

I februar sidste år fortalte daværende undervisningsordfører Kasper Sand Kjær (S) til Berlingske, at regeringen vil fremsætte et forslag i indeværende folketingssamling. 

I marts 2021 sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fra talerstolen i Folketinget, at man ved at lukke muslimske friskoler kan skabe bedre integration og modarbejde parallelsamfund.

Nu fortæller Jens Joel, undervisningsordfører (S), at Socialdemokratiet vil fremlægge et lovforslag i næste folketingssamling, som løber fra oktober 2021 og et år frem, der vil trække støtten til skoler med en “skæv elevsammensætning”.

Annette Haaber Ihle ser dog de muslimske friskoler som en god mulighed for offentligheden til at få indblik i, hvad der bliver undervist i, og hvordan islam fortolkes i en central hverdagssammenhæng.

“På skolen er folk så forskellige, at der bliver en diskussion om, hvad islam er, og hvordan vi skal fortolke det i en dansk sammenhæng. Det fordrer i hvert fald ikke bedre integration, når man lukker de skoler," siger hun og tilføjer:

"Jo mere skolerne er i offentligt regi, hvor der føres tilsyn efter kriterier, der gælder alle frie skoler, - faglighed, frihed og folkestyre samt krav og økonomisk uafhængighed, desto bedre er det for skolernes vej til at formidle integration."

Ingen kontrol
Lene Kühle, der er religionsforsker og professor MSO ved Aarhus Universitet og har forsket i muslimske miljøer i Danmark, har også oplevet, hvordan grupper af privat koranundervisning er sprunget op, efter muslimske friskoler er lukket ned, og det er et problem, mener hun.

“Der er slet ikke noget kontrol med privatundervisningen. Det er helt frit, hvad man vil gøre. Det er klart, at hvis det fra politisk side handler om, at man gerne vil have mere indsigt i, hvad der foregår i de muslimske miljøer, så virker det her modsat,” siger Lene Kühle.

Udover et stort hul i pengekassen kom Iqra Privatskole også under kritik, da Berlingske i 2017 kunne fortælle, at viceskolelederen på den muslimske friskole blandt andet gav råd om, at muslimer ikke må have ikke-muslimske venner, og muslimske kvinder kan blive straffet, hvis de ikke bærer tørklæde.

Selvom de muslimske friskoler, der er lukket de senere år, alle har haft kritiske sager på nakken, så bakker Lene Kühle op om Annette Haaber Ihles vurdering af, at muslimske friskoler er at foretrække over skjulte grupperinger.

“Hvis man vil have indsigt i og en vis form for indflydelse på, hvad der foregår, ville det i virkeligheden være en stor fordel at bevare friskolerne. Man har enormt meget dialog og muligheder for at følge med i, hvad der sker på skolerne. Nu mister man fuldstændig muligheden for at finde de problematiske forhold og reagere på dem,” siger hun.

Vanskeligt at gribe ind
Hos Dansk Folkeparti bliver det mødt med bekymring, at privatundervisning i islam og arabisk springer frem efter lukninger af muslimske friskoler, men det ændrer ikke partiets politiske ambition, som er at trække støtten til skoler med mere end 50 procent udlændinge.

“Jeg synes det er virkelig, virkelig skrækkeligt, at det sker, men det skal ikke gøre, at man bruger danske skattekroner på noget, som er undergravende for det danske samfund. Når der så opstår private koranskoler i stedet, er det meget ulykkeligt,” siger hun.

At det i nogle tilfælde er lærerne fra de lukkede skoler, som underviser privat, mener Marie Krarup ikke er ensbetydende med, at den samme undervisning bare er flyttet hjem i privaten. Når børnene bruger fem dage om ugen i en almindelig folkeskole, er der nemlig mindre tid til koranen, mener hun.

“Vi løser jo ikke problemet, for det er jo et uløseligt problem, men det gør det mindre slemt, når de fem dage om ugen går i en dansk folkeskole og har mindre tid til hjemmeundervisning. Det er stadigvæk træls, at det sker, men det er ikke så slemt som før.”

Jens Joel ser det som positivt, at børnene fra de lukkede muslimske friskoler er flyttet til en hverdag i folkeskolen.

“Vi kan ikke fra politisk side regulere, hvad forældrene siger til deres børn, men vi skal sikre, at alle børn modtager undervisning i en god skole og vi skal sige fra, hvis skattekroner går til at støtte skoler, der ikke lever op til reglerne,” siger han. 

Jens Joel anerkender samtidig, at når undervisning i arabisk og koranlære rykker hjem i familiernes stuer, så opstår et andet problem, men det er at foretrække over muslimske friskoler.

“Selvfølgelig er det vanskeligt for staten at gribe ind overfor det, hvis der undervises privat. Vi finansierer ikke længere undervisningen med skattekroner, og det er positivt, men vi skal selvfølgelig stadig sikre tilsyn med børns ve og vel både i og uden for skolen,” siger han.

*Det fremgik tidligere, at Iqra Privatskole var placeret i Københavns Nordvestkvarter. Den lå på Nørrebro. Altinget beklager fejlen.