Politikernes første reaktioner gav Nina Smith en følelse af deja-vu

Hold snitterne fra 10. klasse, især på efterskolerne.

Nogenlunde sådan kan de første politiske reaktioner på Reformkommissionens anden rapport opsummeres. 

Næppe nogen ønskemodtagelse, men kommissionsformand Nina Smith har prøvet dét, der var værre, fortalte hun efter pressemødet onsdag:

"Da jeg sad i Velfærdskommissionen, gik der en times tid efter vores præsentation, før Anders Fogh lagde anbefalingerne i graven, og jeg har da overvejet, om jeg ville få deja-vu," sagde hun til Altinget og lagde ikke skjul på, at politikerne i hendes optik burde afholde sig fra at kommentere forslag, før de har set dem i sammenhæng.

Christiansborg havde nemlig allerede fra mandag travlt med at tage luften ud af et centralt forslag om at omlægge 10. klasse, som Altinget kunne løfte sløret for.

Det blev fortolket som en trussel mod landets efterskoler. Og hvis man var i tvivl om, hvor populære efterskolerne er hos danske unge og deres forældre, kunne man bare følge reaktionerne. SF's Jacob Mark hældte anbefalingen ned af brættet som "tosset", mens Radikale sendte både partileder Martin Lidegaard og undervisningsordfører Lotte Rod ud på Kastanievejens Efterskole for at vise støtte til de unge.

Også DF, Enhedslisten og Konservative meldte klart ud, at efterskolernes 10. klasse kunne forvente politisk beskyttelse. Det næste bliver, at Reformkommissionen vil afskaffe nuttede kattekillinger, skrev en bruger på Twitter.

Umiddelbart lignede det et studie i den "privilegieblinde syge i uddannelsespolitikken", som den socialdemokratiske trivselsordfører Frederik Vad har kaldt det i et interview – defineret som en debat, hvor politikerne forsvarer middelklassens interesser, mens knap 20 procent af en årgang ikke får en ungdomsuddannelse. Men samtidig er debatten en uundgåelig og tidstypisk modfortælling om værdien i alt det, der ikke nødvendigvis kan måles i arbejdsudbud langt ude i en abstrakt fremtid.

Reformamok

Nina Smith tog konsekvensen og indledte onsdag formiddag præsentationen af kommissionens i alt 50 anbefalinger om børn, unge og uddannelse med en disclaimer:

"Vi vil ikke presse unge hurtigere gennem uddannelsessystemet," sagde hun igen og igen. 

"Vi vil ikke fratage unge mulighed for at tage på efterskole efter 9. klasse." 

Men hvad vil de så? 

Kommissionens rapport lægger op til store omvæltninger i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Ja, der er faktisk også anbefalinger på dagtilbudsområdet og for professionsuddannelserne. Fra sprogvurdering af treårige til eftersyn af geografisk udbud af erhvervsakademiuddannelserne. Kommissionen har taget det seriøst, at de er blevet bedt om at se på børn og unges vej gennem uddannelsessystemet.

Men det er i overgangen fra folkeskolens ældste klasser til ungdomsuddannelserne, at kommissionen strækker benene og lægger an til reformamok.

Muligheden for en langt mere praktisk udskoling og etableringen af en ny toårig ungdomsuddannelse, Højere Praktisk Eksamen (Hpx), er nogle af takterne.

Må bide til bolle

Onsdagens reaktioner viser, at ikke mindst Hpx'en deler vandene i et aktørlandskab, hvor alle har en interesse at beskytte.

Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Lederne er positive, mens mange andre er skeptiske, med varierende begrundelser:

Danske Skoleelever, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen advarer om, at eleverne uden 10. klasse kommer til at mangle tid til pausen og eftertanken.

Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforbund er også imod, men af den stik modsatte årsag. Her frygter man, at Hpx vil forlænge unges vej ud på virksomhederne, idet en toårig Hpx alt andet lige er længere end et år i 10. klasse.

I stedet vil man løfte, styrke og investere i erhvervsuddannelserne for at gøre dem mere attraktive, ifølge et nyt udspil fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Det vil dog næppe batte alverden, lød vurderingen fra Nina Smith, som havde set udspillet. Ifølge Reformkommissionens analyser vil man aldrig kunne tiltrække tilstrækkeligt mange unge til erhvervsuddannelserne med den nuværende struktur. Det har været forsøgt i 15 år, mens ansøgertallene kun har rykket sig én vej. Ned.

Med andre ord må arbejdsgiverne bide til bolle, hvis de vil bevare retten til at brokke sig over mangel på faglærte, lød det i krogene. 

Både-og

Efter onsdagens præsentation ligger bolden på regeringens banehalvdel.

Den første udmelding fra dén kant kom fra Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, med en klar afvisning af at lukke 10. klasse på landets efterskoler.

I P1 Orientering uddyber hun udmeldingen, for den udelukker ikke nødvendigvis en ny toårig ungdomsuddannelse, mener hun og lufter tanken om at placere Hpx på en efterskole. Adspurgt om man både kan have en 10. klasse og en Hpx, svarer hun, at det er noget af det, politikerne må drøfte.

På pressemødet spurgte en journalist om det samme, hvortil kommissionsmedlem Per B. Christensen svarede, at der også er noget, der hedder økonomi ...

Monika Rubin, politisk ordfører for Moderaterne, ærgrer sig på Twitter over modtagelsen af anbefalingerne og får opbakning fra Lars Løkke (M), der tidligere har engageret sig uddannelsespolitisk med Løkkefonden.

"Flere partier skyder de facto ideen om en ny 2-årig ungdomsuddannelse ned, før rapport er udkommet og læst. Bør vi ikke diskutere det først?" skriver Løkke. 

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) kalder forslaget om en Hpx spændende og visionært.

Forslaget har mange lighedspunkter med de ideer, undervisningsministeren selv har stået på mål for i sin tid som socialdemokratisk erhvervsuddannelsesordfører og uddannelsespolitisk debattør.

Spørgsmålet er, om den brede modstand vil gøre det for vanskeligt for Tesfaye at trække en Hpx ind i et kommende regeringsudspil.

Forslaget er svært gennemførligt, hvis partierne holder fast i, at intet må forandres i måden, efterskolerne fungerer på. Sagen er dog ikke definitivt lukket, for i løbet af onsdag blødte flere ordførere op i formuleringerne. Hvis blot efterskolerne kan reddes, er ideen om en ny ungdomsuddannelse måske ikke helt gal, lød det fra nogle. Selv SF er klar til at diskutere Hpx, "hvis det giver mening", skriver Jacob Mark på Twitter.

Men har regeringen mod på at kaste sig ud i flere uddannelsespolitiske kampe? Først skal man i hvert fald have landet et kompromis i de langstrakte forhandlinger om kandidatreformen.

Politisk tonedøv

Onsdag mødte professor Nina Smith og resten af Reformkommissionen op på Next i København for at skubbe til de tektoniske plader i det uddannelsespolitiske landskab.

Man behøver ikke en højere eksamen i pladetektonik for at konstatere, at de er svære at rokke. Men derfor kan det godt give mening at blive ved med at at skubbe. 

Anbefalingerne fra Velfærdskommissionen, som Nina Smith får deja-vu til, fik ganske vist en kølig velkomst. Ingen politikere ville røre dem med en ildtang i 2005. Slet ikke statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der kort efter præsentationen kaldte kommissionen politisk tonedøv.

Blandt Velfærdskommissionens anbefalinger var forslag som en udfasning af efterlønnen og en forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to et halvt år.

Derfor tager Nina Smith ikke politikernes første udmeldinger så tungt. Kampen om fremtidens uddannelsessystem er lige begyndt. De kommende måneder vil partier og aktører føle hinanden på tænderne for at lytte efter den mindste åbning eller afdække den sårbare flanke. SVM-regering skal beslutte, om den vitterlig er en reformregering, der vil skabe en "gennemgribende forandring" af uddannelsessystemet, som der står i regeringsgrundlaget. Og efterskolerne må acceptere, at de nok har afværget et jordskælv, men stadig bør holde udkig efter små sprækker i jordoverfladen. 

{{toplink}}

signe@altinget.dk