Politikerne flirter med ny dansk model for organdonation. Men det vil ikke nødvendigvis give flere organer
Det diskuteres i øjeblikket, hvilke tiltag man bør gribe fat i for at få flere danskere til at blive organdonorer. Det er dog ikke så ligetil, som man måske skulle tro. Eksperter har forskellige opfattelser af, hvilken model for organdonation der giver flest organer.
Det er nærliggende at tro, at et større antal organer kunne blive brugt til organdonation, hvis borgerne automatisk er organdonorer.
Men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis.
Der findes overordnet to modeller for organdonation: aktivt fravalg og aktivt tilvalg – også kendt som henholdsvis informeret samtykke og formodet samtykke.
I Danmark opererer man med aktivt tilvalg. Det vil sige, at danskere aktivt skal tilmelde sig donorregisteret, hvis de ønsker at blive organdonor.
Men på grund af at der hvert år dør danskere på venteliste til et nyt organ, vil partierne justere den danske model for organdonation.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har talt varmt om en blød variant af aktivt tilvalgs-modellen. Det betyder, at danskere som udgangspunkt er organdonorer, medmindre de aktivt har fravalgt det, men også at pårørende vil blive bedt om at træffe beslutningen, hvis personen ikke har givet sin stilling til kende.
Men man kan ikke uden videre forvente, at et modelskifte vil give adgang til flere organer, lyder det fra Trine Kjær, som er professor ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi.
"Et formodet samtykke giver jo ikke nødvendigvis mere aktiv stillingtagen i befolkningen, end informeret samtykke gør. Min vurdering er, at det, der virkelig kan hjælpe i forhold til at øge donationsraten yderligere, er, at vi får sørget for at tage samtalen," siger hun.
{{toplink}}
Familien har afgørende rolle
Andreas Albertsen, som forsker i organdonation ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, har en anden opfattelse. Han bakker op om en model, der baserer sig på aktivt fravalg.
"Meget tyder på, at der er et større potentiale ved den model. Det skal ikke få en til at tro, at vi har at gøre med en mirakelløsning, og at alle lande, der indfører det, nødvendigvis ville have mange flere organer til rådighed. Helt så simpel er verden ikke. Men min vurdering er, at der er noget at hente, hvis man ændrer modellen," siger han.
Andreas Albertsen understreger dog også, at selve modellen kun er én faktor. En anden vigtig faktor er familiens holdning. I de fleste lande har familien det sidste ord, og derfor er familiernes svar den store ubekendte faktor.
"Hvis familien altid sagde ja i dag, ville der ikke være noget at hente på at ændre systemet. Men det gør familierne ikke, så der er nok noget at hente," siger han.
Trine Kjær advarer om, at det ikke er et "quick fix" at lave systemet om. I stedet er det langt vigtigere at sørge for at få taget samtalen i befolkningen, påpeger hun.
"Det er ikke sikkert, at den snak kommer, bare fordi man går over til formodet samtykke. Men snakken er lige så vigtig der, for ellers står man igen med nogle pårørende, der skal tage stilling hos en afdød, hvis tilkendegivelse man ikke kender," siger hun.
Mangel på evidens
Trine Kjærs budskab bliver bakket op af Dansk Center for Organdonation, som er det nationale videnscenter for organdonation i Danmark.
Dansk Center for Organdonation har ikke ønsket at stille op til interview, med den begrundelse at der i øjeblikket pågår politiske drøftelser om organdonation.
Men centeret har dog tidligere i en rapport – fra 2021 – konkluderet, at "der ikke findes entydig evidens for, at formodet samtykke øger antallet af organer til transplantation".
Det lyder videre i rapporten, at forskningen på området peger i så mange forskellige retninger, at det er svært at lave en samlet konklusion. Det hænger blandt andet sammen med, at det er svært at sammenligne modeller for organdonation på tværs af lande, fordi modellerne kan implementeres på forskellige måder.
Artiklen fortsætter efter grafikken. Genopfrisk siden, hvis du har problemer med at indlæse kortet.
Folkelig modstand
Endnu en ulempe ved aktivt fravalg, som man ifølge professor Trine Kjær skal tage med i overvejelserne, er, hvordan befolkningen kommer til at reagere på det.
"Det kan have nogle afgørende effekter i forhold til, om folk har lyst til at donere. Det ved vi ikke ret meget om," siger hun og spørger:
"Kunne man forestille sig, at forandringen gjorde, at nogen følte, at det blev lidt frastødende og ville sige nej, som i det andet system ville sige ja? Det kan ikke udelukkes, at der kommer modstand ved at ændre modellen."
Det vil dog være muligt at undgå folkelig modstand mod en eventuel overgang fra aktivt tilvalg til aktivt fravalg, mener forsker Andreas Albertsen.
"Det vil give god mening, at et bredt politisk flertal implementerer det. Og at der er en lang implementeringsperiode, hvor man forklarer folk, at man laver systemet om," siger han og fortsætter:
"Man skal gøre, alt hvad man kan for at undgå, at det kommer til at virke, som om man kommer som en tyv om natten. Men der er jo ikke nogen, der foreslår, at vi skal ændre systemet over natten. Det skal være noget, man gør på baggrund af store informationskampagner."
{{toplink}}
Nu er det op til EU, om ny kulturmoms skal sikre penge til pressede fængsler
Departementschef frygter, at konsulenthus har undladt vigtige nuancer for Dybvad-udvalget
