Peter Skaarup: Slut med to måneder for grov vold
Erik Holstein | |
Print
INTERVIEW: DF's Peter Skaarup vil have den nye Venstre-regering til at indføre normalstraffe for personfarlig kriminalitet. Han ser afgørelsen i en meget omtalt voldssag som bevis på, at dommerne ikke har forstået signalerne fra Folketinget.
”De kræfter, der ønsker personfarlig kriminalitet straffet hårdere, har vundet valget. Det skal selvfølgelig give sig udslag i en stramning.”
Sådan lyder konklusionen fra den magtfulde retsordfører og gruppeformand fra Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, der forventer en anderledes kontant retspolitik med det ny blå flertal i Folketinget.
Peter Skaarup peger på, at behovet for en opstramning af loven blev illustreret så sent som mandag med Københavns Byrets dom over en gruppe etniske unge. De havde helt umotiveret overfaldet Nanna Skovmand og hendes kæreste med tykke jernkæder, da parret vendte hjem til deres bopæl juleaften.
En brøkdel af strafferammen
Dommen for den grove voldshandling lød på mellem ti og tolv måneders fængsel til de tre 17-19- årige gerningsmænd. Men det var kun to måneders fængsel, der blev gjort ubetinget – og da de unge allerede havde afsonet dem, kunne de forlade retten som frie mænd. Strafferammen går ellers op til seks år.
”De milde straffe til det unge pars overfaldsmænd er et eksempel på, at dommerne ikke har forstået signalerne fra Folketinget. Men så må vi jo gøre det tydeligere for dem. Det skal være slut med kun to måneders ubetinget fængsel i alvorlige voldssager,” siger Peter Skaarup.
Dommerne i kort snor
VK-regeringen hævede strafferammerne for vold og voldtægt med en tredjedel tilbage i 2002, men det fik ikke den effekt, DF havde håbet. Og Skaarup tror ikke længere på, at målet kan nås blot ved at hæve strafferammerne:
”Der er allerede ret høje stafferammer både for vold og voldtægt, men de bliver næsten aldrig udnyttet. Derfor må vi enten indføre minimumsstraffe eller normalstraffe, så man klart kan anføre over for domstolene, at hvis der sker det og det, skal det føre til den og den straf,” siger Skaarup.
Normalstraffe bruges til at fastlægge det normale niveau for straffen, hvis man dømmes for en given forbrydelse. En straf kan dog altid justeres lidt op og ned af dommerne i den konkrete sag.
"Vi fik indført normalstraffe for hjemmerøveri i 2011. Det lægger en klar linje fra lovgivningsmagtens side, selvom domstolene forsøger nogle krumspring for at komme uden om,” siger Peter Skaarup.
Trappestige for straf
Dansk Folkeparti har ikke kun normalstraffe på programmet til den nye Venstre-regering. Det markant styrkede DF har flere andre retspolitiske skærpelser med i posen:
”Hammeren skal falde hårdere, hvis man bliver ved med at lave kriminalitet. Man bør lægge 50 procent oven i normalstraffen, anden gang en person laver personfarlig kriminalitet – og 100 procent oven i normalstraffen ved tredje personfarlige forbrydelse,” siger Skaarup.
Slap for udvisning
Nanna Skovmand-sagen var ikke den eneste stærkt eksponerede kriminalsag, der faldt dom i midt under regeringsforhandlingerne.
Mandag blev flere medlemmer af den kroatiske Levakovic-familie endnu engang idømt fængselsstraffe, denne gang for et tricktyveri mod en 93-årig kvinde. Trods en stribe af tidligere kriminelle forhold mente anklageren imidlertid ikke, at udlændingeloven gav mulighed for at kræve udvisning.
”Det er bestemt ikke tilfredsstillende, at de får lov til at blive i landet. Vi må stramme skruen gevaldigt over for den slags kriminelle og sikre, at loven fremover giver plads, så de kan udvises,” siger DF's retsordfører.
Ind til benet
Tidligere integrationsminister Søren Pind (V) skærpede i 2011 udvisningsreglerne, så udvisning af kriminelle fremover skulle finde sted, med mindre det ”med sikkerhed” er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. Skærpelsen blev senere annulleret af Morten Bødskov (S), men både Venstre og Dansk Folkeparti er opsatte på at få stramningen indført igen:
”Vi skal gå ind til benet af konventionerne. Og hvis konventionerne gang på gang forhindrer udvisning af kriminelle, må vi genforhandle eller om nødvendigt udtræde af konventionerne. Det er en debat, der også kører i England – faktisk en diskussion, som allerede Tony Blair startede,” siger Peter Skaarup.
Selvom den nye regering bliver uden Dansk Folkeparti, er det realistisk, at mange af stramningerne bliver til virkelighed. For netop når det gælder retspolitikken, er der en høj grad af enighed mellem de fire blå partier.
(Foto: Privatfoto)
Løkke danner ren Venstre-regering
Alternativet har fordelt ordfører-poster
