Peter Kofod bliver gruppeformand i DF

Peter Kofod vender hjem fra Europa-parlamentet for at blive gruppeformand for Dansk Folkeparti.

Peter Kofod er valgt som ny gruppeformand i Dansk Folkeparti.

Det oplyser han på Facebook.

Den nye titel som gruppeformand betyder en hjemkomst til Danmark for Peter Kofod, der har siddet i Gruppen for Identitet og Demokrati i Europa-parlamentet siden 2019. Han sad i Folketinget fra 2015-2019 og blev genvalgt med 3.875 stemmer ved dette års folketingsvalg.

Den tidligere gruppeformand, René Christensen, tabte et tæt opgør om Dansk Folkepartis ene mandat i Sjællands Storkreds til Pia Kjærsgaard, og det blev derfor nødvendigt at vælge en ny til posten.

Peter Kofod er uddannet folkeskolelærer og har desuden taget Hærens basisuddannelse i telegrafregimentet. Han er én af de blot fem mandater, det lykkedes Dansk Folkeparti at få valgt til Folketinget i denne omgang.

{{toplink}}

Forrige artikel JP-journalist dobbelthædret for artikler om tvangsfjernelse Næste artikel Stabschef i Radikale er færdig efter tilbagegang ved folketingsvalget Stabschef i Radikale er færdig efter tilbagegang ved folketingsvalget