PET ansætter ny stabschef

Mikala Kreiser er ny stabschef hos PET. Hun kommer fra en stilling i PFA's seniorboligprojekt.

PET har ansat Mikala Kreiser som stabschef, hvor hun har ansvaret for it, hr og økonomi.

Hun er samtidig blevet medlem af PET's direktion.

Det skriver PET på LinkedIn.

{{toplink}}

"PET er en helt unik arbejdsplads, som jeg er meget glad for at blive en del af. Det bliver spændende at sætte min brede ledelseserfaring i spil i en organisation som PET, der indeholder så meget specialviden og mange anderledes kompetencer," siger Mikala Kreiser.

"Nu ser jeg frem til at møde ledere og medarbejdere i organisationen og især indenfor mit ansvarsområde og til at komme tættere på de konkrete opgaver."

Mikala Kreiser har tidligere været administrerende direktør hos selskabet Evia under PFA og britiske Audley Group, ligesom hun har erfaring fra både centraladministrationen og den kommunale verden.

Hun tiltrådte stillingen 29. januar 2024.

{{toplink}}

Forrige artikel Fredericias borgmester genopstiller ikke Fredericias borgmester genopstiller ikke Næste artikel Forfatter Kim Blæsbjerg vinder De Gyldne Laurbær for Cheminova-roman