Pensiondanmark henter formand fra 3F

Formandskabet i Pensiondanmark rykker tilbage i 3F-hænder. Henning Overgaard, forbundsformand for 3F, udnævnes til formand. Lars Sandahl Sørensen skifter formandsposten ud med en næstformandspost.

En ny person skal stå i spidsen for Pensiondanmark.

Fremover er det Henning Overgaard, der til daglig er formand for 3F, som vil bære titlen som formand.

Det fremgår af selskabets hjemmeside, skriver Finanswatch.

Det betyder samtidig, at den hidtidige formand, Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør hos DI, i stedet udpeges som næstformand.

{{toplink}}

Formandsrokade udløst af afsløringer

Fra 2022 har Lars Sandahl Sørensen været bestyrelsesformand i selskabet. Det skete, efter at den daværende formand Per Christensen, der også var formand for 3F, gik af efter afsløringer fra Altinget og B.T. om, at han havde levet et dobbelt liv.

Valget af Henning Overgaard illustrerer, at formandsposten er tilbage i 3F-hænder. Dette har hele tiden være planen, skriver Finanswatch.

Henning Overgaard er tidligere forbundssekretær hos 3F og er uddannet lager- og transportarbejder. Han blev forbundsformand for fagforeningen i april 2022.

Fra 2013 til 2016 var han medlem af byrådet i Esbjerg Kommune, valgt for Enhedslisten. Men i 2018 skiftede han parti og blev medlem af Socialdemokratiet.

Formandsskiftet indtræder kort tid, efter Pensiondanmark har præsenteret sin nye administrerende direktør Peter Stensgaard Mørch, der er forhenværende departementschef i Finansministeriet.

{{toplink}}

Forrige artikel Liberal Alliance henter ny sekretariatschef fra Landbrug & Fødevarer Liberal Alliance henter ny sekretariatschef fra Landbrug & Fødevarer Næste artikel Prins Christian tildeles ikke årpenge, før han fylder 21 Prins Christian tildeles ikke årpenge, før han fylder 21